Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-2412
Den 19. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 497 (MOF alm. del) stillet 23. februar 2024 efter ønske fra
Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 497
”Vil ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del. –
spørgsmål 298 om ballastvandkonventionen
besvare følgende spørgsmål?
- Hvordan vil ministeren sikre, at skibene overholder konventionen, når Danmark ikke fører
kontrol?
- Hvordan deltager Danmark i den internationale erfaringsopbygning, når vi indtil videre kun har
testet ballastvand fra nogle få danske skibe?
- Kan ministeren udelukke, at det vil have en præventiv effekt på rederierne, hvis de ved, at de får
anlæg til rensning af ballastvand systematisk kontrolleret i Danmark?
- Vil der være mulighed for at gøre disse data offentligt tilgængelige, så rederiets kunder kan
forholde sig til skibets bæredygtighedsprofil? Eller mener ministeren fortsat, at manglende
sanktionsmulighed berettiger manglende kontrol med et problem, som vi allerede har
konstateret både nationalt og internationalt.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”I henhold til ballastvandkonventionen bliver der i Danmark
ført tilsyn med, om der er installeret
ballastvandsbehandlingsanlæg, og om der foreligger de nødvendige certifikater for at sikre, at skibe lever
op til konventionens udstyrsstandard. At et ballastvandsbehandlingsanlæg er IMO-certificeret betyder,
at det er gennemtestet til at skulle kunne overholde konventionens udledningsstandard inden for de
designmæssige begrænsninger, der vil fremgå af et sådant certifikat.
Danmark har gennem videnskabelige undersøgelser fået testet 16 skibes ballastanlæg i perioden 2022-
2023. Det er ambitionen, at resultaterne af disse undersøgelser skal deles med konventionslandene.
I henhold til ballastvandkonventionen bliver der på nuværende tidspunkt i Danmark ført tilsyn med, at
skibe har installeret anlæg til rensning af ballastvand. Det bliver ligeledes bl.a. tilset, hvorvidt der
foreligger de nødvendige certifikater for at sikre, at et sådant anlæg lever op til konventionens
udstyrsstandard.
Miljøstyrelsen har ikke grundlag for at kunne konkludere, hvilken effekt det vil have på rederierne, hvis
man vælger at udvide det gældende udstyrstilsyn med en kontrol af udledningen.”
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk