Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-2312
Den 19. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 483 (MOF alm. del) stillet 21. februar efter ønske fra
Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 483
”Vil
ministeren anmode Miljøstyrelsen om at foretage en manuel gennemgang af konstaterede
miljøzoneovertrædelser i 2023 med henblik på at få afklaret, hvor mange sager Miljøstyrelsen har
henlagt, fordi styrelsen ikke har haft adgang til de relevante registre i udlandet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Som oplyst i svaret på MOF-spørgsmål
nr. 404 får Miljøstyrelsen kun oplysninger i sager, hvor der er
fuld adgang til køretøjsregistre med henblik på udstedelse af administrative bødeforelæg. Styrelsen
henlægger således ikke sager, for så vidt angår lande, hvor der ikke er adgang til alle nødvendige data.
Overtrædelser af miljøzonereglerne henlægges i særlige tilfælde af styrelsen, hvis data er
utilstrækkelige eksempelvis som følge af fejlaflæsninger i det automatiske
nummerpladegenkendelsessystem.
Miljøstyrelsen har været i dialog med Sund & Bælt Holding A/S, der varetager indsamlingen af data til
brug for styrelsens udstedelse af administrative bødeforelæg med henblik på at afklare, om der er data
gemt om ulovlige passager, som kunne anvendes til besvarelse af det stillede spørgsmål. Dette er ikke
tilfældet. Miljøstyrelsen er i dialog med Sund & Bælt om muligheden for at gemme udvalgte data om
udenlandske køretøjer fremadrettet.”
Jeg henholder mig til dette.
./.
Besvarelsen af spørgsmål nr. 404 (MOF alm. del) stillet d. 23. januar 2024 vedlægges.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk