Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2836832_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1370
Den 12. marts 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.481 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. februar. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 481 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Der er historisk blevet skelnet mellem grøntsagsplanter, potteplanter og planteskoleplanter. Definiti-
onen har betydning for anvendelse af forskellige regler. Helt tilbage i 50'erne blev definitionen af plan-
teskoleplanter lagt fast i Lov om sundhedskontrol med planteskoleplanter" (vedtaget af Folketinget den
14. marts 1958). "Ved planteskole forstås i denne lov enhver virksomhed, der til viderekultur frembrin-
ger planteskoleplanter, hvorved forstås frugttræer og -buske, prydtræer og -buske samt hæk-, læ- og
skovplanter (herunder stedsegrønne) og flerårige urteagtige prydplanter".
Er denne definition fortsat gældende? Såfremt definitionen ikke længere er gældende, bedes mini-
steren henvise til nyere lovfæstet definition.
Vil ministeren redegøre for forskellen mellem potteplanter, væksthusplanter og plante-skoleplan-
ter?
Ministeren bedes bekræfte, at der juridisk skelnes mellem grøntsager og grøntsags-planter.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Planteskoleplanter
er ikke længere defineret som et særskilt begreb i plantesundhedslovgivningen.
Planteskoleplanter indgår nu i den samlede definition af ”planter til plantning”, som findes i bekendt-
gørelse af lov om planter og plantesundhed m.v. nr. 1050 af 10. juli 2023. Definitionen gengiver den
definition, der findes i plantesundhedsforordningen (EU) 2016/2031.”Planter til plantning” defineres
som ”planter, som er bestemt til at forblive plantet, blive plantet eller blive genplantet”.
Branchemæssigt
bruges ”planteskoleplanter” fortsat, som i 1958, som betegnelsen for planter af flerårige
træer og buske og flerårige urteagtige planter (stauder og græsser mv.), som primært, men ikke udeluk-
kende, dyrkes i en del af eller i hele kulturperioden på friland.
Dyrkningen kan for både planteskoleplanter og væksthusplanter ske i potter/containere. For væksthus-
kulturer bruges mest begrebet ”potteplanter” eller ”væksthuspotteplanter” om denne dyrkningsform,
mens ”containerplanter” er det gængse tilsvarende begreb
i branchen for planteskoleplanter fra friland.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om forskellen mellem potteplanter, væksthusplanter og planteskoleplanter
Begrebet ”grøntsager” bruges om den spiselige afgrøde og anvendes blandt andet i EU-reguleringen
om
handelsnormer for frisk frugt og grøntsager listet i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter
(EU)
1308/2013, mens begrebet ”grøntsagsplanter” bruges om de udplantningsplanter, oftest etårige,
der danner grundlag for grøntsagsproduktionen. Grønsagsplanterne er også ”planter til plantning” i
plantesundhedslovgivningens forstand. Det er derfor korrekt, at der skelnes mellem grøntsager og
grøntsagsplanter.”
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
2