Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1302
Den 14. marts 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 477 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 16. februar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 477 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Landbrugets
fonde administreres på Axelborg af Landbrug & Fødevarer. Kan ministeren bekræfte, at
organisationen gentagne gange har angrebet navngivne forskere, udtrykt dyb mistillid til både Aarhus
Universitet, miljøforskningen og miljømyndigheder og afviser at anerkende den videnskabelige konsen-
sus om, at kvælstofudledningen fra dansk landbrug udgør en væsentlig faktor i forhold til de voldsomme
iltsvind, der ramte fjorde og kystvande i efteråret? Vil ministeren kommentere, om ministeren har tillid
til, at en væsentlige del af landbrugsforskningen administreres af en organisation, som ikke anerkender
det miljøfaglige forskningsarbejde på Aarhus Universitet og hos miljømyndighederne?”
Svar
I en kommentar har Landbrug & Fødevares viceformand for nyligt udtalt sig særdeles negativt om en
navngiven professor fra Aarhus Universitet. Dette har jeg tidligere kommenteret og taget afstand fra.
Jeg noterer mig, at viceformanden siden har givet en uforbeholden undskyldning.
For så vidt angår administrationen af landbrugets fonde henvises til de samtidige besvarelser af spørgs-
mål nr. 475 og nr. 476 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk