Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2838447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1302
Den 14. marts 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 476 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 16. februar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 476 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan processen tilrettelægges når ministeren skal udpege kommende
medlemmer af de forskellige afgiftspromillefonde, og hvilke kompetenceprofiler ministeren vurderer, at
de kommende bestyrelsesmedlemmer bør have?”
Svar
Landbrugets fonde består af 13 fonde i alt. Der findes to promilleafgiftsfonde, hhv. Promilleafgiftsfonden
for landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Hertil kommer Fonden for øko-
logisk landbrug og 10 produktionsafgiftsfonde. Fondene ledes af bestyrelser, hvis medlemmer indstilles
og udpeges for en fireårig periode.
Det følger af landbrugsstøtteloven (lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget m.v.), at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger bestyrelserne for promille- og pro-
duktionsafgiftsfondene. Det følger af bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugssty-
relsens opgaver og beføjelser, at ministerens beføjelser i forhold til landbrugets fonde er delegeret til
Landbrugsstyrelsen, herunder kompetencen til at udpege fondenes bestyrelsesmedlemmer. Det er der-
for Landbrugsstyrelsen, der foretager udpegningen af bestyrelserne i landbrugets fonde. Udpegningen
sker på baggrund af indstillinger fra udtaleberettigede organisationer,
jf. landbrugsstøttelovens § 8, stk.
2-4.
De udtaleberettigede organisationer repræsenterer erhvervet og offentlige interesser i processen med
indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer. Repræsentanter for erhvervssiden indstilles efter enig udta-
lelse fra Landbrug & Fødevarer og en række repræsentative producent- og brancheorganisationer, mens
de offentlige repræsentanter indstilles efter fælles udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond. De udtaleberettigede producent- og brancheorga-
nisationer er for produktionsafgiftsfondene fastlagt i den enkelte fonds vedtægter. Fx gælder det for Svi-
neafgiftsfonden, at de udtaleberettigede producent- og brancheorganisationer er Landbrug & Fødevarer,
Danske Svineproducenter og Økologisk Landsforening,
jf. Svineafgiftsfondens vedtægter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om, hvordan processen tilrettelægges når ministeren skal udpege kommende medlemmer af de forskellige afgiftspromillefonde
Bestyrelserne for de to promilleafgiftsfonde sammensættes af seks repræsentanter for erhvervssiden og
fem repræsentanter for offentlige interesser, jf. landbrugsstøttelovens § 8, stk. 3. Bestyrelserne for pro-
duktionsafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug sammensættes af 2/3 repræsentanter fra
erhvervssiden og 1/3 repræsentanter fra offentlige interesser,
jf. landbrugsstøttelovens § 8, stk. 2 og stk.
4.
Det er de udtaleberettigede organisationer, der tager stilling til, hvilke kompetencer, der kvalificerer en
person til at blive bestyrelsesmedlem i landbrugets fonde. Ligestillingslovens regler om ligestilling af
mænd og kvinder i offentlige bestyrelser skal desuden tages i betragtning, når der udpeges bestyrelses-
medlemmer. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 474 (alm. del) fra Folke-
tingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende de nuværende bestyrelsesmedlemmer i promilleafgiftsfon-
dene.
Jacob Jensen
/
Lars Bødker Madsen
2