Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2830892_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1161
Den 28. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del), som Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9.
februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
- spørgsmål 262 oplyse, om det
er korrekt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har nogen interesse
i at sikre sporbarheden af de fisk, som de certificerer under mærket NaturSkånsomt?
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om der er nogen bekymring for misbrug af
mærket, når der ikke er et eneste tjek af landet og solgt fisk med NaturSkånsomt-
mærket? Til orientering har nogle auktioner oprettet deres egen kode til registrering
af fisk landet under NaturSkånsomt-mærket, da en sådan kode ikke er blevet
besluttet eller orienteret fra ministeriets side.”
Svar
Ansvaret for kontrollen med mærkningsordningen NaturSkånsom er delt mellem
Fiskeristyrelsen og Fødevarestyrelsen. Fiskeristyrelsen kontrollerer frem til og med
første salg.
Til brug for besvarelsen er der indhentet et bidrag fra Fiskeristyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Alle partier af fisk skal være sporbare fra fangst frem til detailsalg. Fisk skal følges
af en række sporbarhedsoplysninger, og ved det første salg skal det bl.a. fremgå,
hvilket fartøj der har fanget fisken, hvor og hvornår. NaturSkånsom fisk er, som al
anden fisk der landes i Danmark, omfattet af disse krav.
Fiskeristyrelsen foretager risikobaseret kontrol. Når der udføres landingskontrol af
et fartøj, kontrolleres der også sporbarhed. Hvis fisken ved landing er mærket som
NaturSkånsom,
kontrolleres det endvidere, at den lever op til kravene for mærket.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om det er korrekt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har nogen interesse i at sikre sporbarheden af de fisk, som de certificerer under mærket NaturSkånsomt
Der er yderligere indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen kontrollerer mærkningsordningen efter første salg, og det sker
som led i kontrollen af sporbarhed for fisk. Det kontrolleres, at engros- og
detailvirksomheder,
der
sælger
fisk
omfattet
af
ordningen,
har
et
egenkontrolprogram, der sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for fisk eller
fiskevarer omfattet af ordningen, og andre fisk eller fiskevarer. Det kontrolleres, at
et parti fisk, der sælges som NaturSkånsom, også blev solgt som sådan i første salg,
og at fiskearten er omfattet af mærkningsordningen og er fanget af et fartøj med
tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at fiske under mærkningsordningen.
Der er på nuværende tidspunkt 60 kontrolobjekter, som har tilmeldt sig
mærkningsordningen, herunder 9 i engrosleddet og 51 i detailleddet. I 2023 udførte
Fødevarestyrelsens rejsehold samlet set 7 kontroller af kontrolobjekter, som er
tilmeldt ordningen og i 2022 tilsvarende 9 kontroller. I både 2023 og 2022 blev der
givet sanktioner på to kontroller. Der blev bl.a. givet indskærpelse for, at der ikke
var styr på adskillelsen mellem fisk omfattet af ordningen og andre fisk.”
Jacob Jensen
/
... . . .
... . . .
. .
Nicolai Højlund
2