Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2835321_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1736
Den 7. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 455 (MOF alm. del) stillet 8. februar 2024 efter ønske fra
ikke medlem Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 455
”Vil
ministeren oplyse, hvad forureningsgraden er i det jord, der er blevet leveret til AFLD fra
jordskredet ved Nordic Waste?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”AFLD
Fasterholt har modtaget et enkelt jordparti fra Nordic Waste
en mængde på knap 2.000 tons.
Jordpartiet er kommet til anlægget med en godkendt jordflytningsanvisning. Anvisningen blev
fremvist ved Miljøstyrelsens miljøtilsyn den 6. februar 2024 på anlægget, hvor det kunne konstateres,
at grænseværdier i anlæggets miljøgodkendelse er overholdt (for kviksølv se dog længere nede i
svaret).
Efterfølgende har anlægget fået analyseret jordpartiet for PFAS-stoffer. Ved ovennævnte miljøtilsyn
blev der udleveret en analyseblanket for PFAS-stoffer, som viser, at indehold af Sum af PFAS4 og Sum
af PFAS22 ligger under kvalitetskriteriet for jord.
På baggrund af analyseresultaterne formodes det, at jorden kan karakteriseres som ren jord. Den
endelige bekræftelse afventer analysen for kviksølv, som jordprøven ikke var blevet analyseret for.
Virksomheden skal derfor udtage prøver af jordpartiet til analyse for kviksølv, ligesom dette fremover
skal være praksis ved modtagelse af jord til bakkelandskabet. Og Miljøstyrelsen afventer resultatet af
analysen.”
Såfremt Miljøstyrelsen modtager et resultat fra kviksølvanalysen, som ændrer på den formodede
karakterisering af jorden, vil jeg orientere Folketinget om dette.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk