Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2834478_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1622
Den 5. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 451 (MOF alm. del) stillet d. 6. februar 2024 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 451
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Eksperter slår alarm – flotte negle kan ende i mareridt”,
echo.tv2.dk, den 5. februar 2024, og oplyse, om producenten er ansvarlig og vil
kunne idømmes erstatningsansvar efter gældende regler for producentansvar? Vil regeringen i modsat
fald gennemføre objektivt ansvar for kosmetikprodukter?”
Svar
Det er skræmmende fortællinger om unge kvinder, som får en livslang allergi af at bruge
gellakprodukter til neglene. Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, der omtales i artiklen, men
producenternes ansvar efter kosmetikforordningen indebærer blandt andet, at de kemikalier, der
anvendes i kosmetiske produkter, herunder i gelnegleprodukter, overholder de begrænsninger og
forbud, der er i kosmetikforordningen. Kosmetiske produkter skal være sikre for forbrugerens
sundhed, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan
forudses. Som udgangspunkt er det producenten, hvis ikke de har udpeget en anden som ansvarlige
person for produktet, som er ansvarlig for produktets overensstemmelse med kosmetikforordningen.
Om producenten er ansvarlig og vil kunne ifalde erstatningsansvar vil bero på en konkret vurdering af
sagens omstændigheder. Kemikalieinspektionen fører kontrol med forordningen i medfør af reglerne
fastsat i Kemikalieloven.
HEMA og Di-HEMA-TMDHC, som nævnes i TV2's artikel, er kun tilladt i negleprodukter til
erhvervsmæssig brug, idet de er let til moderat allergifremkaldende. Stofferne indebærer en risiko for
at fremkalde allergi ved forkert brug af produkterne eller ved utilsigtet forurening af neglens
tilgrænsende hud under normale betingelser og under betingelser, som med rimelighed kan forudses.
For så vidt angår producenternes ansvar, har jeg forelagt spørgsmålet for justitsministeriet, som
oplyser at:
”Såfremt en producent ikke overholder reglerne om anvendelse af et bestemt stof i henhold til
kosmetikforordningen, vil producenten efter omstændighederne kunne holdes ansvarlig efter de
gældende regler i bl.a. produktansvarsloven (lov nr. 317 af 7. juni 1989 om produktansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007).
Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et
naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregen-
stand eller en fast ejendom, jf. produktansvarslovens § 3. Kosmetiske produkter omfattes også af
denne definition.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om kommentar til artiklen Eksperter slår alarm – flotte negle kan ende i mareridt, echo.tv2.dk, den 5. februar 2024
2834478_0002.png
Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan
forventes. Ved bedømmelsen tages hensyn til alle omstændigheder, men navnlig produktets
markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, samt
tidspunktet da produktet er bragt i omsætning, jf. produktansvarslovens § 5.
Det følger af produktansvarslovens § 6, stk. 1, at en producent skal erstatte skade, der er
forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne.
Produktansvarsloven fastsætter således allerede i dag et objektivt ansvar. Det påhviler
skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden,
jf. stk. 2. I lovens § 7 er der oplistet enkelte ansvarsfrihedsgrunde.
Det vil sige, at der som udgangspunkt vil kunne pålægges erstatningsansvar i de tilfælde, hvor
der er tale om et produkt, der ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes, f.eks.
fordi det ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav af betydning for produktets
sikkerhed, og den skadelidte kan føre bevis for ovennævnte sammenhæng mellem skaden og
defekten.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
2