Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2833958_0001.png
Udskriftsdato: 28. februar 2024
LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende)
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Ministerium: Børne­ og Undervisningsministeriet
Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Herved bekendtgøres lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø med
de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 311 af 4. april 2017.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende overskriften til kapitel 1, kapitel 1 a, § 3, stk. 2, kapitel 4 a og
kapitel 4 b træder i kraft den 1. august 2017, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring
af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi,
handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn,
genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.).
Kapitel 1
Generelle rettigheder og pligter
§ 1.
Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervis-
ningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Un-
dervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes
muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske
miljø.
Stk. 2.
Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at
de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.
Stk. 3.
Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebrin-
ge og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for
at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.
Stk. 4.
Undtaget fra loven er undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære per-
sonel i forbindelse med egentlig militærtjeneste, samt undervisning, der foregår om bord på krigsskibe og
troppetransportskibe. Undtaget er tillige undervisning inden for søfart og fiskeri bortset fra undervisning
i forbindelse med lastning og losning af skibe, værftsarbejde om bord i skibe, og hvad der må sidestilles
hermed.
Kapitel 1 a
Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø
§ 1 a.
Reglerne i dette kapitel gælder for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser.
§ 1 b.
Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter en
antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, jf. dog stk. 2. Strategien revideres efter
behov.
Stk. 2.
Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler fastsætter en antimob-
bestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4,
i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke inden
skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som
gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Strategien revideres efter behov.
§ 1 c.
Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af
mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger
problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs
forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller
adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form
af mobning el. lign.
LBK nr 316 af 05/04/2017
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
Stk. 2.
Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter
at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på
uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder,
første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres
efter behov.
Stk. 3.
Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med
handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.
Stk. 4.
Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som
her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
Stk. 5.
Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyn-
dighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle
midlertidige foranstaltninger.
Kapitel 2
Dansk Center for Undervisningsmiljø
§ 2.
Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettes som en statslig institution, der har til formål at
medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og
rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgs-
mål.
Stk. 2.
Centret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmil-
jøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden.
Stk. 3.
Centret er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og
kan tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for undervisningsmil-
jøet, og udtale sig herom over for den myndighed, hvorunder det overordnede ansvar for spørgsmålet
hører. Centret kan beskæftige sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for
børn i dagtilbud, jf. lov om social service
1)
.
Stk. 4.
Centret afgiver hvert år en beretning om sit arbejde. Beretningen skal indeholde centrets vurde-
ringer af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer, som det finder ønskeli-
ge. Beretningen sendes til ministrene for de undervisningsområder, der er omfattet af beretningen. Centret
offentliggør samtidig beretningen.
§ 3.
Dansk Center for Undervisningsmiljø ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af en formand og 14 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsmini-
steren på følgende måde:
1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger, der repræsenterer
børn, elever og studerende m.v.
2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Forældre.
3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorganisationers Samråd.
4) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerådet.
5) Seks medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger m.v., der repræsen-
terer ejerne af dagtilbuddene og uddannelsesstederne.
Stk. 3.
Bestyrelsen beskikkes for en toårig periode, idet formanden dog beskikkes for fire år. Genbeskik-
kelse kan finde sted.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter centrets vedtægt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretnings-
orden.
Stk. 5.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed.
LBK nr 316 af 05/04/2017
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
Stk. 6.
Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige leder efter undervisningsministerens godken-
delse. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen
til at ansætte og afskedige personalet.
Kapitel 3
Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde
§ 4.
Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at
varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne
i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående
indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.
Stk. 2.
Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddan-
nelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for
undervisningsmiljøet.
Stk. 3.
Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges
af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.
§ 5.
Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde,
når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Kapitel 4
Undervisningsmiljøvurdering
§ 6.
Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering
af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på
uddannelsesstedet.
Stk. 2.
Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og stude-
rende og andre interesserede.
Stk. 3.
Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for
undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
§ 7.
Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø,
2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer,
3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede
problemer skal løses, og
4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 2.
Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen,
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.
Kapitel 4 a
Klageadgang
§ 7 a.
2)
En elev kan klage over den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelses-
stedets opgaver efter § 1 b, og over uddannelsesstedets ledelses opgaver efter § 1 c. Klagen skal være
begrundet. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsind-
ehaverne. Ved forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og modenhed.
Stk. 2.
Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse eller person, der
har ansvar for uddannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist
medhold. Får klageren ikke fuldt ud medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der har
LBK nr 316 af 05/04/2017
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833958_0005.png
ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk
Center for Undervisningsmiljø.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om
tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager.
§ 7 b.
3)
Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a,
stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke underlagt bestyrelsens instruktion.
Stk. 2.
Centerets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7 c.
4)
Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til den myndighed, bestyrelse eller person, der har
ansvar for uddannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter § 1 b og § 1 c inden for
en rimelig frist.
Stk. 2.
De kommunale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra centeret og efter bestemmelserne i
kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever påbud
udstedt efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren tilbageholder efter anmodning fra centeret tilskud til et selvejende
uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lader
tilskud helt bortfalde.
§ 7 d.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden
ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at
afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 4 b
Tilsyn
§ 7 e.
Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i
kapitlerne 1, 1 a, 3 og 4.
Stk. 2.
Centeret kan til brug for tilsynet forlange enhver oplysning, som centeret skønner nødvendig
til udførelse af disse opgaver, meddelt af den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for
uddannelsesstedet.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. august 2001.
§ 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 311 af 4. april 2017 (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det
psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens
behandling af skolelederens beslutninger m.v.)
5)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 2.
§§ 7 a-7 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 6, ophæves den 31. juli 2022.
Stk. 3.
For uddannelsessteder omfattet af § 1 a i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, med undtagelse af folkeskoler og kommunale internationale grundskoler
LBK nr 316 af 05/04/2017
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
skal antimobbestrategien, jf. § 1 b, stk. 1, i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2, være fastsat senest den 1. oktober 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-5, får virkning fra førstkommende nybeskikkelse til bestyrelsen for Dansk Center for
Undervisningsmiljø.
Undervisningsministeriet, den 5. april 2017
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
Kontorchef
/ Henrik Thode
LBK nr 316 af 05/04/2017
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
1)
2)
3)
4)
5)
Bestemmelserne om dagtilbud i lov om social service blev ophævet ved § 109 i lov nr. 501 af 6. juni 2007. Dagtilbud er i dag reguleret i lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).
§ 7 a ophæves den 31. juli 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017, medmindre andet bestemmes ved lov.
§ 7 b ophæves den 31. juli 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017, medmindre andet bestemmes ved lov.
§ 7 c ophæves den 31. juli 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017, medmindre andet bestemmes ved lov.
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 1, kapitel 1 a, § 3, stk. 2, kapitel 4 a og kapitel 4 b.
LBK nr 316 af 05/04/2017
6