Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2833957_0001.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1
Bekendtgørelsens formål, område og definitioner
Kapitel 2
Inddeling i zoner og bymæssige områder
Kapitel 3
Vurdering af luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og
carbonmonoxid
Kapitel 4
Vurdering af luftkvaliteten for ozon
Kapitel 5
Arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet
Kapitel 6
Luftkvalitetsstyring
Kapitel 7
Luftkvalitetsplaner
Kapitel 8
Oplysninger til offentligheden og rapportering
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
Bilag 1
Datakvalitetsmålsætninger, jf. §§ 2, 6, 7, 10 og 16
Bilag 2
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler
(PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i en zone eller et bymæssigt område, jf. § 5
Bilag 3
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider,
partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i luften, jf. §§ 6, 7, 15, 16, 17 og 18
Bilag 4
Målinger på baggrundsstationer i landområder uden hensyn til koncentration, jf. § 6
Bilag 5
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af koncentrationerne i luften af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid, jf. §§ 7, 16 og 17
Bilag 6
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og
PM2,5), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon, jf. §§ 8 og 11
Bilag 7
Målværdier og langsigtede målsætninger for ozon, jf. §§ 9, 19 og 24
Bilag 8
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af ozonkoncentrationen, jf. § 10
Bilag 9
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af ozonkoncentrationen, jf. § 10
Bilag 10
Målinger af ozonprækursorer, jf. §§ 10, 11 og 26
Bilag 11
Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, jf. §§ 14, 15, 23 og 24
Bilag 12
Informations- og varslingstærskelværdier, jf. §§ 15, 21 og 24
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
1/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0002.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Bilag 13
Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten, jf. § 16
Bilag 14
Nationalt mål for reduktion af eksponering, målværdi og grænseværdi for PM2,5, jf. §§ 14, 16, 17, 18, 23 og 24
Bilag 15
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale luftkvalitetsplaner til forbedring af luftkvaliteten,
jf. § 23
Bilag 16
Oplysninger til borgerne, jf. § 26
Bilag 17
Målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, jf. § 12
Bilag 18
Fastsættelse af forskrifterne for vurdering af koncentrationerne i luften af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i en
zone eller et bymæssigt område, jf. § 13
Bilag 19
Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder for måling af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13
Bilag 20
Datakvalitetsmål og krav til luftkvalitetsmodeller, jf. § 13
Bilag 21
Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13
Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Se detaljeret overblik
LBK nr 48 af 12/01/2024
Ændrer i/ophæver
Se detaljeret overblik
BEK nr 1233 af 30/09/2016
Links til EU direktiver, jf. note 1
32004L0107
32008L0050
32015L2193
(Note)
(Note)
(Note)
Yderligere dokumenter
Forskrifter, som implementerer EU direktiv 32004L0107
Forskrifter, som implementerer EU direktiv 32008L0050
Forskrifter, som implementerer EU direktiv 32015L2193
Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse
Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift
Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift
GÆLDENDE
BEK nr 1472 af 12/12/2017
Miljøministeriet
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
2/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0003.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Yderligere oplysninger
Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten
1)
I medfør af § 14, stk. 2, og § 79, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens formål, område og definitioner
§ 1.
Formålet med denne bekendtgørelse er
1) at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på
miljøet som helhed,
2) at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier,
3) at skaffe oplysninger om luftkvaliteten som hjælp til at bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede tendenser og forbedringer som
resultat af medlemsstaternes og EU-Fællesskabets foranstaltninger,
4) at sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for offentligheden,
5) at bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i andre tilfælde og
6) at fremme et øget samarbejde mellem medlemsstaterne om at reducere luftforureningen.
Stk. 2.
Denne bekendtgørelse omfatter følgende stoffer:
1) Svovldioxid (SO
2
).
2) Nitrogendioxid (NO
2
).
3) Nitrogenoxider (NO
x
).
4) Partikler (PM
10
og PM
2,5
).
5) Bly (Pb).
6) Ozon (O
3
).
7) Benzen.
8) Kulilte/ Carbonmonoxid (CO).
9) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH).
10) Cadmium (Cd).
11) Arsen (As).
12) Nikkel (Ni).
13) Kviksølv (Hg).
§ 2.
Miljøstyrelsen er ansvarlig for
1) at vurdere luftkvaliteten,
2) at godkende målesystemer,
3) at sikre målingernes nøjagtighed,
4) at analysere vurderingsmetoder,
5) at foretage koordinering på sit område, hvis EU-Kommissionen tilrettelægger fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring og
6) at samarbejde med andre medlemsstater og EU-Kommissionen.
Stk. 2.
Hvor det er relevant, opfylder Miljøstyrelsen kravene i bilag 1, del C.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Luft: Udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning,
hvor bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse, og hvor befolkningen ikke regelmæssigt har adgang.
2) Forurenende stof: Et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed.
3) Niveau: Koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid.
4) Vurdering: En metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer.
5) Grænseværdi: Et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på
menneskers sundhed eller miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
3/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
6) Kritisk niveau: Et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, og over hvilket der kan optræde direkte skadelige virkninger på visse
receptorer, såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker.
7) Tolerancemargen: Den procentdel af grænseværdien, som denne værdi må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i
dette direktiv.
8) Luftkvalitetsplaner: Planer, hvori der fastsættes foranstaltninger med henblik på at nå grænseværdier eller målværdier.
9) Målværdi: Et niveau, der fastsættes for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed eller for miljøet som helhed,
og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode.
10) Varslingstærskelværdi: Et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af
befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger.
11) Informationstærskelværdi: Et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme
befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger.
12) Øvre vurderingstærskel: Et niveau, under hvilket der kan anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger eller indikative målinger
til at vurdere luftkvaliteten.
13) Nedre vurderingstærskel: Et niveau, under hvilket det er tilstrækkeligt at anvende modelberegning eller teknikker til objektiv estimering for at
vurdere luftkvaliteten.
14) Langsigtet målsætning: Det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, medmindre det
ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger.
15) Bidrag fra naturlige kilder: Emissioner af forurenende stoffer, som hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige aktiviteter, herunder
naturbegivenheder så som vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk aktivitet, naturbrande, storme, støvregn fra havet eller atmosfærisk
ophvirvling af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder.
16) Zone: En del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet.
17) Bymæssigt område: En zone, der er et byområde med en befolkning på mere end 250.000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250.000
indbyggere eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km
2
, som medlemsstaterne fastsætter.
18) PM
10
: De partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
10
EN 12341 med
50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter.
19) PM
2,5
: De partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
2,5
EN 14907
med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter.
20) Indikator for gennemsnitlig eksponering: Et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer på hele Danmarks
område, og som afspejler befolkningens eksponering. Den benyttes til beregning af det nationale mål for reduktion af eksponering og forpligtelsen
vedrørende eksponeringskoncentration.
21) Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration: Et niveau, der fastsættes på grundlag af indikatoren for gennemsnitlig eksponering med
henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal nås i løbet af en given periode.
22) Nationalt mål for reduktion af eksponering: En procentvis reduktion af den gennemsnitlige eksponering af Danmarks befolkning, der fastsættes for
referenceåret med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som så vidt muligt skal nås over en given periode.
23) Bybaggrundsstationer: Steder i byområder, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering.
24) Nitrogenoxider: Summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af
massekoncentration af nitrogendioxid (µg/m
3
).
25) Faste målinger: Målinger, der foretages på stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver til bestemmelse af niveauerne i
overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmålsætninger.
26) Indikative målinger: Målinger, der opfylder lempeligere datakvalitetsmål end faste målinger.
27) Flygtige organiske forbindelser: Organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske
oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys. Betegnes også VOC.
28) Ozonprækursorer: Stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i bilag 10.
29) Samlet deposition: Den samlede masse af forurenende stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader (f.eks. jord, vegetation, vand, bygninger
osv.) i et bestemt område inden for en bestemt tid.
30) Arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren: Det samlede indhold af disse stoffer og forbindelser opgjort efter PM
10
-fraktionen.
31) Polycykliske aromatiske kulbrinter: Organiske forbindelser, der består af mindst to kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og
hydrogen.
32) Kviksølv på dampform i alt: Dampe af frit kviksølv (Hg0) og reaktivt kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt
damptryk, at de kan eksistere i gasfase.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
4/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0005.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Kapitel 2
Inddeling i zoner og bymæssige områder
§ 4.
Miljøstyrelsen inddeler hele landet i zoner og bymæssige områder. Vurdering og styring af luftkvaliteten gennemføres i alle zoner og bymæssige
områder.
Kapitel 3
Vurdering af luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid
§ 5.
For svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid gælder de øvre og nedre
vurderingstærskler anført i bilag 2, del A. Alle zoner og bymæssige områder klassificeres af Miljøstyrelsen i forhold til disse vurderingstærskler.
Stk. 2.
Klassificeringen i stk. 1, revideres mindst hvert femte år efter fremgangsmåden i bilag 2, del B. Sker der væsentlige ændringer i aktiviteter, der
er relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvis det er relevant, nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen
eller carbonmonoxid, revideres klassificeringen dog oftere end hvert femte år.
§ 6.
Miljøstyrelsen vurderer luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid
i alle zoner og bymæssige områder efter kriterierne i stk. 2, 3 og 4 og kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
I alle zoner og bymæssige områder, hvor svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og
carbonmonoxid
1) overskrider den fastsatte øvre vurderingstærskel, anvendes der faste målinger for at vurdere luftkvaliteten. Faste målinger kan suppleres med
modelberegninger eller indikative målinger for at give passende oplysninger om den geografiske fordeling af luftkvaliteten,
2) ligger under den øvre vurderingstærskel, kan der anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger eller indikative målinger for at
vurdere luftkvaliteten eller
3) ligger under den nedre vurderingstærskel, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger eller teknikker til objektiv estimering for at vurdere
luftkvaliteten.
Stk. 3.
Udover målingerne nævnt i stk. 2, foretages der målinger på landlokaliteter i omgivelser, der ikke ligger i nærheden af væsentlige
luftforureningskilder, med henblik på som minimum at give oplysninger om den samlede massekoncentration og koncentrationens kemiske
sammensætning med hensyn til PM
2,5
som et årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under følgende betingelser:
1) Der oprettes et prøvetagningssted for hver 100.000 km
2
.
2) Der oprettes mindst en målestation eller efter aftale med Tyskland eller Sverige oprettes en eller flere fælles målestationer, der dækker de relevante
zoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning.
3) Når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning
og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP).
4) Bilag 1, del A og C, finder anvendelse med hensyn til datakvalitetsmålsætningerne for målinger af massekoncentrationen af partikler, og bilag 4
finder anvendelse i sin helhed.
§ 7.
Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
, PM
2,5
), bly, benzen og
carbonmonoxid i luften bestemmes efter kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
I alle zoner og bymæssige områder, hvor faste målinger er eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af
prøvetagningssteder for hvert relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder, der er angivet i bilag 5, del A.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra
modelberegninger eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag 5, del A, dog reduceres med op til 50 %, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) De supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten med hensyn til grænseværdier eller
varslingstærskelværdier og gives relevante oplysninger til offentligheden.
2) Antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det pågældende forurenende stof
kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag 1, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at
opfylde kriterierne i bilag 1, del B.
Stk. 4.
For så vidt angår grænseværdier tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger eller indikative målinger ved vurdering af
luftkvaliteten.
§ 8.
Miljøstyrelsen anvender referencemålemetoder og kriterier som anført i bilag 6, del A og C.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
5/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0006.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Stk. 2.
Der kan anvendes andre målemetoder, når betingelserne fastsat i bilag 6, del B, er opfyldt.
Kapitel 4
Vurdering af luftkvaliteten for ozon
§ 9.
Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de langsigtede målsætninger i bilag 7, del C, i et hvilket som
helst år i den foregående femårige måleperiode, skal der tages faste målinger. Miljøstyrelsen står for de faste målinger.
Stk. 2.
Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan Miljøstyrelsen for at bestemme, om de langsigtede målsætninger omhandlet i stk. 1 er
blevet overskredet i de pågældende fem år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed, der blev gennemført på de tidspunkter og de
steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra emissionsfortegnelser og modelberegninger.
§ 10.
Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i bilag 8.
Stk. 2.
Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder, hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering
af luftkvaliteten, må ikke være færre end det mindste antal prøvetagningssteder, der er anført i bilag 9, del A.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra
modelberegninger eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag 9, del A, nedsættes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt angår målværdier,
langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier.
2) Antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i
overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag 1, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde
kriterierne i bilag 1, del B.
3) Antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder svarer til mindst et prøvetagningssted pr. to mio. indbyggere eller et
prøvetagningssted pr. 50.000 km
2
, alt efter hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men der skal være mindst et prøvetagningssted i
hver zone eller hvert bymæssige område.
4) Nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter, jf. bilag 8, del A.
Stk. 4.
Der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt
angår målværdier.
Stk. 5.
Nitrogendioxid måles på mindst 50 % af de ozonprøvetagningssteder, der kræves i henhold til bilag 9, del A. Nitrogendioxidmålingerne
foretages kontinuerligt undtagen på baggrundsstationer i landdistrikter, jf. bilag 8, del A, hvor der kan anvendes andre målemetoder.
Stk. 6.
I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående femårige måleperiode har været lavere end de langsigtede
målsætninger, fastsættes antallet af prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med bilag 9, del B.
Stk. 7.
Der installeres og drives mindst et prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i bilag 10. Antallet og
placeringen af de stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, sker under hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag 10.
§ 11.
Referencemetoden for måling af ozon er fastsat i bilag 6, del A, punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de vilkår, der er fastsat i bilag
6, del B.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til prøvetagning og måling af flygtige organiske forbindelser som anført
i bilag 10.
Kapitel 5
Arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet
§ 12.
Miljøstyrelsen opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet er under de
respektive målværdier. Miljøstyrelsen fastholder i disse zoner og bymæssige områder niveauet for disse forurenende stoffer under målværdien og
tilstræber at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor målværdierne i bilag 17 overskrides. For disse zoner og bymæssige
områder præciserer Miljøstyrelsen, hvilke steder overskridelserne forekommer, og hvilke kilder der medvirker til overskridelserne. De pågældende
steder godtgør Miljøstyrelsen, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger og er
specifikt rettet mod de vigtigste forureningskilder for at nå målværdierne.
§ 13.
Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren vurderes af Miljøstyrelsen i hele landet i henhold til stk. 2-15.
Stk. 2.
I henhold til kriterierne i stk. 9 er måling obligatorisk i
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
6/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0007.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
1) zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel og
2) andre zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne overstiger den øvre vurderingstærskel.
Stk. 3.
Målinger efter stk. 2 kan suppleres med modelleringsteknikker for at give et tilstrækkeligt informationsniveau for så vidt angår luftkvaliteten.
Stk. 4.
En kombination af målinger som omhandlet i bilag 20, del A, bl.a. indikative målinger, og modelleringsteknikker kan anvendes til at vurdere
luftkvaliteten i zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne over en repræsentativ periode ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel,
jf. bilag 18, del B.
Stk. 5.
I zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger under den nedre vurderingstærskel, der fastsættes jf. bilag 18, del B, skal det være
muligt udelukkende at anvende modelleringsteknikker eller objektiv estimering til vurdering af niveauerne.
Stk. 6.
Når forurenende stoffer skal måles, skal målingerne finde sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver. Antallet af målinger
skal være tilstrækkelig stort til, at niveauerne kan fastslås.
Stk. 7.
De øvre og nedre vurderingstærskler for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften er dem, der er anført i bilag 18, del A.
Stk. 8.
Klassificeringen af de enkelte zoner og bymæssige områder med henblik på anvendelsen af stk. 1-7 og stk. 9-15, skal revurderes mindst hvert
femte år efter proceduren i bilag 18, del B. Klassificeringen revurderes før i tilfælde af betydelige ændringer i de aktiviteter, der er relevante for
koncentrationerne af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften.
Stk. 9.
Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder for måling af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften med henblik på at vurdere,
om målværdierne er overholdt, er angivet i bilag 19, del A og B. I bilag 19, del D, er der anført det mindste antal prøveudtagningssteder for faste
målinger af koncentrationer af hvert forurenende stof, og disse steder placeres i hver enkelt zone og hvert enkelt bymæssigt område, hvor måling er
påkrævet, hvis faste målinger er den eneste kilde til data om koncentrationerne der.
Stk. 10.
Miljøstyrelsen overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et mindre antal målesteder med henblik på at vurdere
bidraget i luften fra benzo[a]pyren. Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: benzo[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen,
benzo[k]fluoranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren og dibenzo[a,h]anthracen. Overvågningsstederne for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres
sammen med prøveudtagningsstederne for benzo[a]pyren og vælges på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og
langtidstendenser. Bilag 19, del A, B og C, finder anvendelse.
Stk. 11.
Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et baggrundsprøveudtagningssted for hver 100.000 km
2
til indikativ måling i luften af arsen,
cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, jf. stk. 10, samt den samlede deposition af
arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, jf. stk. 10. Miljøstyrelsen opretter mindst én
målestation. Miljøstyrelsen kan dog efter aftale og i overensstemmelse med retningslinjer, der fastlægges efter forskriftsproceduren i direktiv
2004/107/EF artikel 6, stk. 2, oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker nabozoner i medlemsstater, der støder op til hinanden, for at opnå
den nødvendige rumlige opløsning. Det anbefales også at måle partikler og divalent kviksølv på dampform. Når det er hensigtsmæssigt, bør
overvågningen koordineres med EMEP's (samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i
Europa) overvågningsstrategi og måleprogram. Prøveudtagningsstederne for disse forurenende stoffer placeres på en sådan måde, at det er muligt at
påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag 19, del A, B og C, finder anvendelse.
Stk. 12.
Brug af bioindikatorer kan komme på tale, hvor økosystempåvirkningens regionale mønstre skal vurderes.
Stk. 13.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysningerne fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre kilder, f.eks.
emissionsregistre, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering, skal antallet af faste målestationer, der oprettes, og de andre teknikkers rumlige
opløsning være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan fastslås i overensstemmelse med bilag 19, del A, og bilag 20, del A.
Stk. 14.
Datakvalitetsmålsætningerne fastlægges i bilag 20, del A. Hvis der benyttes luftkvalitetsmodeller til vurderingen, finder bilag 20, del B,
anvendelse.
Stk. 15.
Referencemetoder for prøveudtagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter er fastsat i bilag
21, del A, B og C. Bilag 21, del D, indeholder referenceteknikker for måling af den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og
polycykliske aromatiske kulbrinter, og bilag 21, del E, indeholder referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet, når sådanne teknikker findes.
Kapitel 6
Luftkvalitetsstyring
§ 14.
I zoner og bymæssige områder, hvor indholdet af svovldioxid, nitrogendioxid, PM
10
, PM
2,5
, bly, benzen og carbonmonoxid i luften ligger under
de respektive grænseværdier i bilag 11 og 14, holdes niveauet af disse stoffer under grænseværdierne.
§ 15.
Luftens indhold af svovldioxid, PM
10
, bly og carbonmonoxid i alle zoner og bymæssige områder må ikke overskride grænseværdierne i bilag 11.
Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag 11 ikke overskrides fra de datoer, der er fastsat deri.
Stk. 2.
Vurderingen af, om disse krav er overholdt, foretages i overensstemmelse med bilag 3.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
7/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0008.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Stk. 3.
Tolerancemargenerne i bilag 11 finder anvendelse i overensstemmelse med § 23, stk. 1.
Stk. 4.
Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid og nitrogendioxid er fastsat i bilag 12, del A.
§ 16.
De kritiske niveauer i bilag 13, som vurderet i overensstemmelse med bilag 3, del A, skal overholdes.
Stk. 2.
Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder ikke være mindre end
det mindsteantal, der er anført i bilag 5, del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger eller modelberegninger, kan mindsteantallet
af prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %, så længe de anslåede koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i
overensstemmelse med datakvalitetsmålsætningerne i bilag 1, del A.
§ 17.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at nå det nationale mål for reduktion af
eksponering for PM
2,5
, der er fastsat i bilag 14, del B, senest på det deri fastsatte år.
Stk. 2.
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for 2015 som fastsat i overensstemmelse med bilag 14, del A, må ikke overskride den forpligtelse
vedrørende eksponeringskoncentration, der er fastsat i del C i bilaget.
Stk. 3.
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM
2,5
ansættes i overensstemmelse med bilag 14, del A.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen sikrer i overensstemmelse med bilag 3, at fordelingen og antallet af prøvetagningssteder, som indikatoren for gennemsnitlig
eksponering for PM
2,5
er fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene befolknings eksponering. Antallet af prøvetagningssteder
må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af bilag 5, del B.
§ 18.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at sikre, at luftens PM
2,5
-koncentrationer ikke
overstiger målværdien i bilag 14, del D, fra den deri fastsatte dato.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen sikrer, at luftens PM
2,5
-koncentrationer ikke overskrider grænseværdien i bilag 14, del E, i nogen af deres zoner eller
bymæssige områder fra den deri fastsatte dato. Vurderingen af, om dette krav er opfyldt, foretages i overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 3.
Tolerancemarginen i bilag 14, del E, finder anvendelse i overensstemmelse med § 23, stk. 1.
§ 19.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at sikre, at målværdierne og de langsigtede
målsætninger nås.
Stk. 2.
For zoner og bymæssige områder, hvor målværdien overskrides, sørger Miljøstyrelsen for, at programmet, der er udarbejdet i medfør af
bekendtgørelse nr. 138 af 30. januar 2017 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider flygtige organiske forbindelser og ammoniak § 3, og om
fornødent en luftkvalitetsplan, gennemføres med henblik på at nå målværdierne fra datoen i bilag 7, del B, til nærværende direktiv, undtagen hvor dette
ikke kan opnås ved hjælp af foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer er højere end de langsigtede målsætninger, men lavere end eller lig med
målværdierne, udarbejder og iværksætter Miljøstyrelsen omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på at nå de langsigtede målsætninger.
Disse foranstaltninger skal mindst være i overensstemmelse med alle luftkvalitetsplaner og det i stk. 2 nævnte program.
§ 20.
I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder Miljøstyrelsen, i det omfang faktorer
såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske forhold tillader det, dette niveau under de langsigtede målsætninger og
bevarer ved hjælp af rimelige foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt
beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.
§ 21.
Hvis informationstærskelværdien eller nogen af varslingstærskelværdierne i bilag 12 overskrides, træffer Miljøstyrelsen de nødvendige
foranstaltninger til at informere offentligheden gennem radio, fjernsyn, aviser eller internettet.
§ 22.
Miljøstyrelsen kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for PM10 overskrides i luften, der skyldes ophvirvling af
partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
Stk. 2.
I tilfælde af zoner eller bymæssige områder som omhandlet i stk. 1 skal Miljøstyrelsen kun opstille luftkvalitetsplaner i henhold til § 23, hvis
overskridelserne kan tilskrives andre PM
10
-kilder end sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
Kapitel 7
Luftkvalitetsplaner
§ 23.
Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige områder overskrider en grænseværdi eller en målværdi samt
eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger Miljøstyrelsen for at opstille luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner
og bymæssige områder for at nå den pågældende grænseværdi eller målværdi i bilag 11 og 14.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
8/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0009.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Stk. 2.
Overskrides disse grænseværdier efter fristen skal luftkvalitetsplaner omfatte egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver
kortest mulig. Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper,
herunder børn.
Stk. 3.
De pågældende luftkvalitetsplaner skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 15, del A, og kan omfatte foranstaltninger i
henhold til § 24. Disse planer meddeles omgående Kommissionen, dog senest to år efter udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret.
Stk. 4.
Hvis der skal udarbejdes eller iværksættes luftkvalitetsplaner for flere forurenende stoffer, udarbejder og iværksætter Miljøstyrelsen, hvor det
er hensigtsmæssigt, samlede luftkvalitetsplaner, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer.
Stk. 5.
Miljøstyrelsen sikrer så vidt muligt overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 30. januar 2017 om
emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider flygtige organiske forbindelser og ammoniak og bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 om
kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, for at opfylde de relevante miljømålsætninger.
Stk. 6.
Miljøstyrelsen vurderer som led i udvikling af luftkvalitetsplaner, jf. stk. 1-5, behovet for at anvende strengere emissionsgrænseværdier for
individuelle mellemstore fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg og beliggende i zoner eller i dele af zoner,
hvor grænseværdier, jf. bilag 11 og 14, overskrides. Miljøstyrelsen tager ved denne vurdering hensyn til resultaterne af udveksling af oplysninger, jf.
artikel 6, stk. 10, i direktiv 2015/2193/EU. Anvendelse af sådanne skrappere emissionsgrænseværdier skal på en effektiv måde bidrage til en mærkbar
forbedring af luftkvaliteten.
§ 24.
Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende stoffer vil overskride en eller flere
varslingstærskelværdier i bilag 12, opstiller Miljøstyrelsen, når det findes hensigtsmæssigt, handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der
skal træffes på kort sigt for at mindske denne risiko eller begrænse varigheden af den pågældende overskridelse. Hvis denne risiko gælder en eller flere
grænseværdier eller målværdier i bilag 7, 11 og 14, kan Miljøstyrelsen, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner.
Stk. 2.
Hvor der imidlertid er risiko for, at varslingstærskelværdien for ozon i bilag 12, del B, vil blive overskredet, opstiller Miljøstyrelsen kun en
kortsigtet handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske forhold efter deres mening er væsentlige
muligheder for at mindske risikoen for, varigheden eller alvoren af en sådan overskridelse. Når Miljøstyrelsen opstiller en sådan kortsigtet
handlingsplan, tages der hensyn til beslutning 2004/279/EF.
Stk. 3.
De kortsigtede planer i stk. 1 kan under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte effektive foranstaltninger til at regulere og om
nødvendigt indstille visse aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af de respektive grænse- eller målværdier eller
varslingstærskelværdier. Disse handlingsplaner kan omfatte foranstaltninger vedrørende motortrafik, anlægsarbejder, skibe ved kaj, og brug af
industrianlæg eller -produkter samt private varmeanlæg. Specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper,
herunder børn, inden for rammerne af disse planer kan også overvejes.
Stk. 4.
Når Miljøstyrelsen har udarbejdet en kortsigtet handlingsplan, giver den offentligheden og relevante organisationer, såsom
miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante
sundhedsrelaterede organer og de relevante erhvervsorganisationer adgang til, resultaterne af deres undersøgelser om gennemførligheden,indholdet af
de enkelte kortsigtede handlingsplaner og oplysninger om gennemførelsen af disse planer. Adgangen kan ske digitalt.
§ 25.
Hvis en varslingstærskelværdi, en grænseværdi eller en målværdi, samt en eventuel tolerancemargin eller en langsigtet målsætning overskrides
på grund af betydelig grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer, kontakter Miljøstyrelsen de berørte
medlemsstater med henblik på at samarbejde og om nødvendigt opstille fælles aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller koordinerede
luftkvalitetsplaner i medfør af § 23 for at fjerne sådanne overskridelser ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.
Stk. 2.
Hvis det er relevant i medfør af § 24, udarbejder og iværksætter Miljøstyrelsen fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre
medlemsstater. Miljøstyrelsen sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante
oplysninger.
Stk. 3.
Hvis informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller bymæssige områder tæt ved Danmarks grænser, informeres de
kompetente myndigheder i de berørte nabomedlemsstater så hurtigt som muligt. Disse oplysninger stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.
Kapitel 8
Oplysninger til offentligheden og rapportering
§ 26.
Miljøstyrelsen sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der
varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt
omfang og i god tid informeres om
1) luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag 16 og
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
9/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0010.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
2) luftkvalitetsplaner som omhandlet i § 23, samt de i § 19, stk. 2, omhandlede programmer.
Stk. 2.
Oplysningerne stilles gratis til rådighed gennem lettilgængelige medier, herunder internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler,
og tager hensyn til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
Årsberetningerne indeholder en sammenfatning af de niveauer, der overskrider grænseværdier, målværdier, langsigtede målsætninger samt
informations- og varslingstærskelværdier for de relevante gennemsnitberegningsperioder. Disse oplysninger kombineres med en sammenfattende
vurdering af disse overskridelsers virkninger. Årsberetningerne kan efter omstændighederne indeholde yderligere oplysninger og vurderinger om
beskyttelse af skove samt oplysninger om andre forurenende stoffer, som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om, såsom udvalgte
ikke-regulerede ozonprækursorer, jf. bilag 10, del B.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 27.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 2017.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1233 af 30. september 2016 om vurdering og styring af luftkvaliteten ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 12. december 2017
Esben Lunde Larsen
/ Claus Torp
Bilag 1
Datakvalitetsmålsætninger, jf. §§ 2, 6, 7, 10 og 16
A. Datakvalitetsmålsætninger for vurdering af luftkvalitet
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
10/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0011.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
 
Svovldioxid,
nitrogendioxid,
nitrogenoxider og
carbonmonoxid
Benzen Partikler (PM
10
Ozon og dermed
/PM
2,5
) og bly forbundet NO og NO
2
Faste målinger
Usikkerhed
1)
 
 
 
 
15 %
90 %
25 %
90 %
25 %
90 %
15 %
90 % i
sommermånederne
75 % i
vintermånederne
Mindste dataregistrering
Mindste tidsdækning:
- bybaggrunde og
trafikerede områder
- industriområder
Indikative målinger
Usikkerhed
Mindste dataregistrering
Mindste tidsdækning
 
 
 
 
-
35 %
2)
—
—
-
 
 
90 %
 
—
 
—
25 %
90 %
14 %
4)
30 %
90 %
14 %
3)
50 %
90 %
14 %
4)
30 %
90 %
> 10 % i
sommermånederne
Modelberegningsusikkerhe
d:
Timegennemsnit
8-timers-gennemsnit
Dagligt gennemsnit
 
 
 
 
50 %
50 %
50 %
—
—
—
—
—
endnu ikke
fastlagt
50 %
50 %
—
Årligt gennemsnit
Objektiv estimering
Usikkerhed
 
30 %
 
50 %
 
50 %
 
—
75 %
100 %
100 %
75 %
1) Miljøstyrelsen kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger for benzen, bly og partikler, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed, der
skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %, og at tidsdækningen er større end mindstetidsdækningen for vejledende målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være
jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der skyldes stikprøvemåling, kan bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) »Air Quality — Determination of the
Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements«. Hvis der bruges stikprøvemålinger til at vurdere kravene til grænseværdien for PM10, bør 90,4-percentilen (som skal være mindre end eller lig med 50
µg/m3) vurderes i stedet for antallet af overskridelser, som er yderst afhængigt af datadækningen.
2) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klima- og trafikforhold.
3) Måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
4) En vilkårlig måling om ugen jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
11/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0012.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Vurderingsmetodernes usikkerhed (udtrykt ved en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med principperne i CEN’s »Guide to
the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i CEN-rapporten »Air Quality —
Approach to Uncertainty Estimation for Ambient Air Reference Measurement Methods« (CR 14377:2002E). Procentsatserne for usikkerheden i
ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved
ozon) med en pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området omkring den
relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon).
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse for 90 % af de
individuelle overvågningspunkter i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb.
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning fortolkes som gældende i forbindelse med den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon). De
faste målinger, der skal vælges til sammenligning med resultaterne af modelberegningen, skal være repræsentative for den målestok, der anvendes ved
modelberegningen.
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den
pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb.
Kravene til mindste dataregistrering og mindste tidsdækning omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af
måleudstyret.
B. Resultater af luftkvalitetsvurdering
Følgende oplysninger indsamles for zoner og bymæssige områder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere måleresultater eller som
eneste middel til luftkvalitetsvurdering:
- En beskrivelse af vurderingsaktiviteterne.
- De anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser data- og oplysningskilder.
- En beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse af udstrækningen af alle områder eller, hvis det er relevant, alle
vejlængder i en zone eller et bymæssigt område, hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi, en målværdi eller en langsigtet målsætning plus
eventuelt gældende tolerancemargen, og af alle områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel.
- Befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed.
C. Kvalitetssikring af luftkvalitetsvurderinger: datavalidering
1. For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i del A, sørger de relevante kompetente
myndigheder og organer, som er udpeget i henhold til § 2, for at sikre følgende:
I. Alle målinger foretaget i forbindelse med vurdering af luftkvalitet i henhold til § 6 og § 9 kan spores i overensstemmelse med kravene i den
harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
II. Institutioner, som driver prøvetagningsnet og individuelle prøvetagningsstationer, har et anerkendt kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolsystem,
som omfatter regelmæssig vedligeholdelse, der løbende garanterer måleudstyrets nøjagtighed. Det pågældende nationale referencelaboratorium
reviderer kvalitetsstyringssystemet efter behov og mindst hvert femte år.
III. Der etableres en procedure for kvalitetssikring/kvalitetskontrol af indsamling og indberetning af data, og at de institutioner, som er udpeget til at
varetage denne opgave, aktivt deltager i tilsvarende kvalitetssikringsprogrammer for Unionen.
IV. De nationale referencelaboratorier udpeges af relevante kompetente myndigheder eller organer udpeget i henhold til § 2, og akkrediteres for så vidt
angår de referencemetoder, der henvises til i bilag 6 — som minimum for forurenende stoffer, hvis koncentration overstiger den nedre
vurderingstærskel — i henhold til den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, for hvilken en henvisning er
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 2, nr. 9), i forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende kravene til akkreditering og
markedsovervågning. Disse laboratorier står også for samordningen på det nationale område af de kvalitetssikringsprogrammer for Unionen, som
tilrettelægges af Kommissionens Fælles Forskningscenter, og de står desuden for samordningen på nationalt plan af anvendelsen af referencemetoder
og ækvivalenspåvisning for andre metoder end referencemetoder. Nationale referencelaboratorier, der tilrettelægger indbyrdes sammenlignende
undersøgelser på nationalt plan, bør også kunne akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede standard for præstationsprøvninger.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
12/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0013.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
V. De nationale referencelaboratorier mindst hvert tredje år deltager i de kvalitetssikringsprogrammer for Unionen, som tilrettelægges af
Kommissionens Fælles Forskningscenter. Giver denne deltagelse utilfredsstillende resultater, bør det nationale laboratorium ved næste deltagelse i de
indbyrdes sammenlignende undersøgelser godtgøre, at der er truffet passende afhjælpende foranstaltninger, og forelægge en rapport for Det Fælles
Forskningscenter herom.
VI. De nationale referencelaboratorier støtter arbejdet, der udføres af det europæiske netværk af nationale referencelaboratorier, der er oprettet af
Kommissionen.
2. Alle data, der indberettes i henhold til § 28, anses for at være validerede, undtagen data, der er mærket som midlertidige.
Bilag 2
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler
(PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i en zone eller et bymæssigt område, jf. § 5
A. Øvre og nedre vurderingstærskel
Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:
1. Svovldioxid
 
Sundhedsbeskyttelse
Beskyttelse af
plantevæksten
Øvre
60 % af døgngrænseværdien (75 µg/m
3
, må ikke
60 % af det kritiske
vinterniveau
(12 µg/m
3
)
vurderingstærskel overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)
Nedre
40 % af døgngrænseværdien (50 µg/m
3
, må ikke
40 % af det kritiske
vinterniveau
(8 µg/m
3
)
vurderingstærskel overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)
2. Nitrogendioxid og nitrogenoxider
 
Timegrænseværdi for
Årsgrænseværdi for
Det kritiske årsniveau
for beskyttelse af
plantevæksten og
naturlige økosystemer
(NO
x
)
sundhedsbeskyttelse (NO
2
) sundhedsbeskyttelse
(NO
2
)
Øvre
70 % af grænseværdien (140 80 % af grænseværdien 80 % af det kritiske
niveau (24 µg/m
3
)
vurderingstærskel µg/m
3
, må ikke overskrides (32 µg/m
3
)
mere end 18 gange pr.
kalenderår)
Nedre
50 % af grænseværdien (100 65 % af grænseværdien 65 % af det kritiske
niveau (19,5 µg/m
3
)
vurderingstærskel µg/m
3
, må ikke overskrides (26 µg/m
3
)
mere end 18 gange pr.
kalenderår)
3. Partikler (PM
10
/PM
2,5
)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
13/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0014.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
 
Døgngennemsnit PM
10
Årsgennemsnit PM Årsgennemsnit PM
10
2,5
1)
Øvre
70 % af grænseværdien (35 µg/m
3
,
70 % af
70 % af
vurderingstærske må ikke overskrides mere end 35
l
Nedre
gange pr. kalenderår)
50 % af grænseværdien (25 µg/m
3
,
grænseværdien (28 grænseværdien (17
µg/m
3
)
50 % af
µg/m
3
)
50 % af
vurderingstærske må ikke overskrides mere end 35
l
gange pr. kalenderår)
grænseværdien (20 grænseværdien (12
µg/m
3
)
µg/m
3
)
1) Den øvre vurderingstærskel og den nedre vurderingstærskel for PM2,5 gælder ikke for de målinger, der tjener til vurdering af, om målet for reduktion af eksponering for PM2,5 med henblik på sundhedsbeskyttelse
er opfyldt.
4. Bly
 
Årsgennemsnit
70 % af grænseværdien (0,35 µg/m
3
)
50 % af grænseværdien (0,25 µg/m
3
)
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
5. Benzen
 
Årsgennemsnit
70 % af grænseværdien (3,5 µg/m
3
)
40 % af grænseværdien (2 µg/m
3
)
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
6. Carbonmonoxid
 
8-timers-gennemsnit
70 % af grænseværdien (7 mg/m
3
)
50 % af grænseværdien (5 mg/m
3
)
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
B. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel
Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger
tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkelte år ud af de foregående fem
år.
Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan Miljøstyrelsen kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder,
der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og
modelberegninger, for at bestemme overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.
Bilag 3
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider,
partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i luften, jf. §§ 6, 7, 15, 16, 17 og 18
A. Generelt
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
14/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0015.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Luftkvaliteten vurderes i alle zoner og bymæssige områder efter følgende kriterier:
1. Luftkvaliteten vurderes på alle lokaliteter undtagen dem, der er opført i punkt 2, efter kriterierne i del B og C med henblik på at udpege
prøvetagningssteder til faste målinger. Principperne i del B og C finder også anvendelse, for så vidt de tjener til at udpege de specifikke lokaliteter, hvor
koncentrationen af de relevante forurenende stoffer fastsættes, og hvor luftkvaliteten vurderes ved hjælp af indikative målinger eller modelberegning.
2. På følgende lokaliteter skal det ikke vurderes, om grænseværdierne med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed er overholdt:
a) Enhver lokalitet inden for et område, som offentligheden ikke har adgang til, og hvor der ikke er nogen permanent beboelse.
b) I overensstemmelse med § 3, på fabriksområder eller i industrianlæg, som alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
finder anvendelse på.
c) Kørebaner samt midterrabatter, undtagen hvor fodgængere normalt har adgang til midterrabatten.
B. Overordnet placering af prøvetagningssteder
1. Beskyttelse af menneskers sundhed
a) Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der kan opnås oplysninger om følgende:
- De steder i zoner eller bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte eksponeret for de største koncentrationer i løbet
af et tidsrum, som er signifikant i forhold til grænseværdiernes midlingstid.
- Niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative for den eksponering, befolkningen udsættes for.
b) Prøvetagningssteder placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed, hvilket indebærer, at et
prøvetagningssted skal placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et gadesegment med en længde på mindst 100 m på
trafikerede steder, og på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt.
c) Bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det samlede bidrag fra alle kilder, som stationen er placeret i vindretningen
af. Forureningsniveauet bør ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde, medmindre denne situation er typisk for et større bymæssigt
område. Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige kvadratkilometer.
d) Hvor formålet er at vurdere baggrundsniveauet i et landområde, må prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller
industriområder i nærheden, dvs. områder mindre end fem km væk.
e) Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen i forhold til
kilden. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den mest almindelige vindretning.
f) Prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.
g) Der tages hensyn til, at det kan være nødvendigt at anbringe prøvetagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.
2. Beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Prøvetagningssteder til beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer skal placeres mere end 20 km fra bymæssige områder og mere end 5 km
fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje eller større veje med trafiktællinger på over 50.000 køretøjer om dagen, hvilket indebærer,
at prøvetagningsstederne skal placeres således, at luftprøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 1.000 km
2
.
Miljøstyrelsen kan under hensyn til de geografiske forhold eller mulighederne for at beskytte særligt sårbare områder placere prøvetagningssteder
inden for en kortere afstand eller regne dem for repræsentative for luftkvaliteten i et mindre udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
C. Individuel placering af prøvetagningssteder
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
15/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0016.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
- Strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri (almindeligvis i en bue på mindst 270° eller 180° for prøvetagningssteder ved
bygningslinjen) uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af indtaget (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre
hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning i tilfælde af prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).
- Generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. En højere placering kan også være
hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område, og eventuelle fravigelser bør dokumenteres på fyldestgørende vis.
- Prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften.
- Prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås.
- Ved måling af alle forurenende stoffer skal trafikorienterede prøvetagningsindtag befinde sig mindst 25 m fra udkanten af større kryds, og højst 10 m
fra fortovskanten. Et »større kryds« i denne forbindelse er et kryds, der afbryder trafikstrømmen og medfører fluktuerende emissioner (stop&go) i
forhold til resten af vejen.
Enhver fravigelse af kriterierne i dette punkt dokumenteres fyldestgørende gennem procedurerne i del D.
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
- Forstyrrende kilder.
- Sikkerhed.
- Adgangsforhold.
- Adgang til elkraft og telefonforbindelser.
- Stedets synlighed i forhold til omgivelserne.
- Offentlighedens og operatørernes sikkerhed.
- Ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer.
- Plankrav.
D. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for vurdering af luftkvalitet i alle zoner og byområder, dokumenterer placeringsprocedurerne på
fyldestgørende vis og registrerer oplysninger til støtte for nettets udformning og valgt placering af alle overvågningsstationer. Dokumentationen skal
omfatte retningsvisende fotografier af omgivelserne omkring overvågningsstationer og detaljerede kort. Anvendes supplerende metoder i en zone eller
et bymæssigt område, skal dokumentationen indeholde nærmere oplysninger om disse metoder og oplysninger om, hvordan kriterierne i § 7, stk. 3, er
opfyldt. Dokumentationen skal ajourføres efter behov og gennemgås mindst hvert 5. år for at sikre, at udvælgelseskriterierne, nettets udformning og
placeringen af overvågningsstationer forbliver gyldige og optimal i tidens løb. Dokumentationen skal forelægges Kommissionen senest 3 måneder,
efter at der er anmodet herom.
Bilag 4
Målinger på baggrundsstationer i landområder uden hensyn til koncentration, jf. § 6
A. Formål
Det vigtigste formål med sådanne målinger er at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed om baggrundskoncentrationer. Disse
oplysninger er væsentlige i forbindelse med bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer i mere forurenede områder (f.eks. bybaggrund,
industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra luftforurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, som støtte
til kildedifferentieringsanalyser, og i forbindelse med viden om specifikke forurenende stoffer som f.eks. partikler. Det er desuden væsentligt i
forbindelse med den hyppige brug af modelberegninger også for byområder.
B. Stoffer
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
16/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0017.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Målinger af PM
2,5
skal mindst omfatte den samlede massekoncentration og koncentrationer af passende forbindelser, som beskriver den kemiske
sammensætning. Som minimum skal de kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
SO
4 2–
NO
3 –
Na
+
K
+
NH
4 +
Cl
–
Ca
2+
Mg
2+
elementært kulstof
organisk kulstof
C. Placering af målestationer
Der bør navnlig gennemføres målinger i landdistrikters baggrundsområder i overensstemmelse med bilag 3, del A, B og C.
Bilag 5
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af koncentrationerne i luften af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid, jf. §§ 7, 16 og 17
A.
Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og
tærskelværdier for forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste informationskilde.
1. Diffuse kilder
Befolkning i det
bymæssige
område eller
zonen
Hvis de maksimale koncentrationer
overskrider den øvre vurderingstærskel
1)
Hvis de største koncentrationer ligger
mellem den øvre og den nedre
vurderingstærskel
Forurenende
stoffer
undtagen PM
PM
2)
(summen af
PM
10
og PM
2,5
)
Forurenende
(1.000)
stoffer undtagen
PM
0-249
250-499
500-749
750-999
1 000-1 499
1 500-1 999
2 000-2 749
2 750-3 749
3 750-4 749
4 750-5 999
≥
6 000
1
2
2
3
4
5
6
7
8
9
10
PM
2)
(summen af PM
10
og PM
2,5
)
2
3
3
4
6
7
8
10
11
13
15
1
1
1
1
2
2
3
3
3
4
4
1
2
2
2
3
3
4
4
6
6
7
1) For nitrogendioxid, partikler, benzen og carbonmonoxid: Der skal være mindst en station til måling af bybaggrund og en trafikorienteret station, forudsat at dette ikke øger antallet af prøvetagningssteder. For disse
forurenende stoffer må forskellen mellem det samlede antal bybaggrundsstationer og det samlede antal trafikorienterede stationer i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, ikke være mere end faktor 2.
Prøvetagningssteder, hvor grænseværdien for PM10 er blevet overskredet inden for de sidste tre år, opretholdes, medmindre det er nødvendigt at flytte dem på grund af særlige omstændigheder, navnlig fysisk
planlægning og udvikling.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
17/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0018.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
2) Hvis PM2,5 og PM10 måles i overensstemmelse med § 8 på samme overvågningsstation, formodes målingerne at være foretaget på to særskilte prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal
prøvetagningssteder for PM2,5 og PM10 i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, må ikke være mere end faktor 2, og antallet af prøvetagningssteder for PM2,5 i bymæssige områders bybaggrund og
bebyggede byområder skal opfylde kravene i bilag 5, del B.
2. Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøvetagningssteder for fast måling under hensyntagen til
emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle eksponering.
B.
Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling med henblik på at vurdere opfyldelse af målet for reduktion af eksponering for PM
2,5
til beskyttelse af
menneskers sundhed
Til dette formål indrettes ét prøvetagningssted pr. million indbyggere for bymæssige områder og andre byområder med mere end 100.000 indbyggere.
Disse prøvetagningssteder kan være sammenfaldende med prøvetagningsstederne i del A.
C.
Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten i zoner,
der ikke er bymæssige områder
Hvis de største koncentrationer overskrider Hvis de største koncentrationer ligger mellem den
den øvre vurderingstærskel
1 station for hver 20.000 km
2
øvre og den nedre vurderingstærskel
1 station for hver 40.000 km
2
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og
plantevækstens potentielle eksponering.
Bilag 6
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og
PM
2,5
), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon, jf. §§ 8 og 11
A. Referencemetoder til vurderingen af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen,
carbonmonoxid og ozon
1.
Referencemetode til måling af svovldioxid
- Referencemetoden til måling af svovldioxid er den, der er beskrevet i EN 14212:2012 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af
koncentration af svovldioxid ved UV-fluorescens «.
2.
Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider
- Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er den, der er beskrevet i EN 14211:2012 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode
til måling af koncentration af nitrogendioxid og nitrogenmonoxid ved kemiluminescens«.
3.
Referencemetode til prøvetagning og måling af bly
- Referencemetoden til prøvetagning af bly er den, der er beskrevet i dette bilags del A, punkt 4. Referencemetoden til måling af bly er beskrevet i EN
14902:2005 »Standard method for measurement of Pb/Cd/As/Ni in the PM
10
fraction of suspended particulate matter«.
4.
Referencemetode til prøvetagning og måling af PM
10
- Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
10
er den, der er beskrevet i EN 12341:1999 »Air Quality — Determination of the PM
10
fraction of
suspended particulate matter — Reference method and field test procedure to demonstrate reference equivalence of measurement methods«.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
18/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0019.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
5.
Referencemetode til prøvetagning og måling af PM
2,5
- Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
2,5
er den, der er beskrevet i EN 12341:2014 »Luftkvalitet — Gravimetrisk standardmålemetode til
bestemmelse af PM
10
eller PM
2,5
-massekoncentrationen i svævestøv«.
6.
Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen
- Referencemetoden til måling af benzen er den, der er beskrevet i EN 14662:2005, del 1, 2 og 3 »Ambient air quality — Standard method for
measurement of benzene concentrations«.
7.
Referencemetode til måling af carbonmonoxid
- Referencemetoden til måling af carbonmonoxid er den, der er beskrevet i EN 14626:2012 »Luftkvalitet — Standardmetode til måling af
koncentrationen af kulilte ved ikke-spredende infrarød spektroskopi«.
8.
Referencemetode til måling af ozon
- Referencemetoden til måling af ozon er den, der er beskrevet i EN 14625:2012 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af koncentration af
ozon ved ultraviolet fotometri«.
B. Påvisning af ækvivalens
1. Miljøstyrelsen kan anvende enhver anden metode, som Miljøstyrelsen kan påvise vil give resultater, der svarer til metoderne nævnt under del A, eller,
for så vidt angår partikler, enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så
fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af
referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og forelægge en rapport om ækvivalenspåvisningen i henhold til punkt 1.
3. Ved vurdering af, om den i punkt 2 nævnte rapport kan godtages, refererer Kommissionen til sin vejledning for ækvivalenspåvisning (offentliggøres).
Hvis medlemsstaterne har anvendt midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet ækvivalens, skal disse faktorer bekræftes og/eller ændres med
henvisning til Kommissionens vejledning.
4. Miljøstyrelsen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at korrektionen også anvendes med tilbagevirkende kraft på tidligere målinger, så der sikres
en bedre datasammenlignelighed.
C. Standardisering
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For partikler og stoffer, som skal
analyseres i partikler (f.eks. bly), henviser prøvetagningsvolumen til de omgivende forhold for så vidt angår temperatur og atmosfærisk tryk på
målingsdatoen.
D. Gensidig anerkendelse af data
Ved godtgørelsen af, at udstyr opfylder præstationskravene i de referencemetoder, der er nævnt i del A i dette bilag, skal de kompetente myndigheder
og organer, der er udpeget i henhold til § 2, acceptere afprøvningsrapporter udstedt i andre medlemsstater, forudsat at prøvningslaboratorierne er
akkrediteret for så vidt angår den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
Udførlige afprøvningsrapporter og alle resultaterne af prøvningen skal stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder eller deres udpegede
organer. Afprøvningsrapporter skal godtgøre, at udstyret opfylder alle de præstationskrav, som udstyret er allerede blevet afprøvet og typegodkendt til i
en anden medlemsstat, også i tilfælde hvor visse miljømæssige og lokale betingelser er specifikke for en medlemsstat og ligger uden for disse
betingelser.
Bilag 7
Målværdier og langsigtede målsætninger for ozon, jf. §§ 9, 19 og 24
A. Definitioner og kriterier
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
19/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0020.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
1. Definitioner
Med AOT40 (udtrykt i µg/m
3
· h) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 µg/m
3
(40 milliardtedele (ppb)) og 80 µg/m
3
i et
givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 CET (centraleuropæisk tid).
2. Kriterier
Følgende kriterier anvendes til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:
Parameter
1-timesværdier
8-timersværdier
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi ud fra 1-
timesbaserede rullende 8-
timersværdier
AOT40
Krævet andel af gyldige data
75 % (dvs. 45 minutter)
75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-
timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier a 8
timer/dag)
90 % af 1-timesværdierne over det tidsrum, der er fastsat i
forbindelse med beregningen af værdien for AOT40
1)
Årsgennemsnit
75 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (april til
september) og 75 % i vintermånederne (januar til marts,
oktober til december), hver for sig
Antal overskridelser og maksimale
værdier pr. måned
90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27
disponible daglige værdier pr. måned)
90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8:00 og 20:00 CET
Antal overskridelser og maksimale
værdier pr. år
5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september)
1) Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning af AOT40-værdierne:
AOT40vurderet = AOT40målt × (størst muligt antal timer(*) / antal målte 1-timesværdier)
(*) Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl. 08:00-20:00 CET hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og hvert år i tidsrummet 1. april til 30.
september for beskyttelse af skove).
B. Målværdier
Mål
Midlingstid
Målværdi
Frist for overholdelse
af målværdien
1)
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
2)
120 µg/m
3
må ikke overskrides i 1.1.2010
over 25 dage pr. kalenderår,
målt som gennemsnit over 3 år
3)
Beskyttelse af
plantevæksten
Maj til juli
AOT40 (beregnet ud fra 1-
timesværdier)
18 000 µg/m
3
· h, målt som
gennemsnit over 5 år
3)
1.1.2010
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
20/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0021.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
1) Overensstemmelsen med målværdierne vil blive vurderet på denne dato, dvs. at 2010 bliver det første år, hvor dataene anvendes til at beregne overensstemmelsen i de følgende 3 eller 5 år, hvis det er
hensigtsmæssigt.
2) Den daglige maksimale 8-timers koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8 timers gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers gennemsnit, der er
beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag,
og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16:00-24:00 den pågældende dag.
3) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
- For målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år.
- For målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år.
C. Langsigtede målsætninger
Mål
Midlingstid
Langsigtet mål
Frist for overholdelse af
det langsigtede mål
Beskyttelse af
menneskers
sundhed
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
inden for 1
kalenderår
120 µg/m
3
ikke fastlagt
Beskyttelse af
plantevæksten
Maj til juli
AOT40 (beregnet ud fra 1-
timesværdier) 6 000 µg/m
3
· h
ikke fastlagt
Bilag 8
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af ozonkoncentrationen, jf. § 10
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. Overordnede placeringskriterier
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
21/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0022.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Type station
By
Formål med målingen
Repræsentativitet
1)
Generelle placeringskriterier
Fjernt fra påvirkning fra lokale
emissioner, som f.eks. trafik,
tankstationer osv.
Uafskærmede steder, hvor
koncentrationerne er stærkt
blandede.
Steder som f.eks. bolig- og
forretningsområder i byer,
parker (ikke i nærheden af
træer), brede gader eller
pladser med meget begrænset
eller ingen trafik, åbne
områder, som f.eks.
uddannelsessteder, sports-
eller rekreationsanlæg.
Beskyttelse af menneskers Nogle få km
2
sundhed:
at vurdere
bybefolkningens
eksponering for ozon, dvs.
dér hvor
befolkningstætheden og
ozonkoncentrationen er
relativt høj og
repræsentativ for den
eksponering, som hele
befolkningen udsættes for.
Forstad
Beskyttelse af menneskers Et tocifret antal km
2
sundhed og af
plantevæksten:
at vurdere befolkningens
og plantevækstens
eksponering i det
bymæssige områdes
yderkanter, hvor der
forekommer de højeste
ozonniveauer, som
befolkningen og
plantevæksten må antages
at kunne blive udsat for,
enten indirekte eller
direkte.
I en vis afstand fra områder
med de største emissioner, i
den (de) fremherskende
vindretning(er) under forhold,
der er gunstige for
ozondannelse.
Dér, hvor befolkning,
følsomme afgrøder eller
naturlige økosystemer i et
bymæssigt områdes
yderkanter er eksponeret for
høje ozonniveauer.
I nødvendigt omfang: også
visse forstadsstationer, som
ikke placeres i vindretningen
fra området med de største
emissioner, til bestemmelse af
de regionale
baggrundsniveauer for ozon.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
22/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0023.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Landdistrikt
Beskyttelse af menneskers Subregionale
sundhed og af
plantevæksten:
at vurdere befolkningens,
afgrødernes og de
naturlige økosystemers
eksponering for
ozonkoncentrationer i
subregional målestok.
niveauer
(nogle hundrede km )
2
Stationerne kan placeres i små
beboelser og/eller områder
med naturlige økosystemer,
skove eller afgrøder.
Repræsentative for
ozonkoncentrationen, uden
påvirkning fra nærliggende
lokale emissioner som f.eks.
industrianlæg og veje.
I åbne områder, men ikke på
toppen af højere bjerge.
Baggrund i
landdistrikt
Beskyttelse af
plantevæksten og
menneskers sundhed:
at vurdere afgrøders og
naturlige økosystemers
eksponering for
ozonkoncentrationer i
regional målestok så vel
som befolkningens
eksponering.
Regionalt/nationalt/ Station placeret i områder med
kontinentalt niveau
(1.000 til 10.000 km )
2
lavere befolkningstæthed,
f.eks. med naturlige
økosystemer, skove, i en
afstand på mindst 20 km fra
by- og industriområder og
langt fra lokale emissioner.
Undgå lokaliteter med lokalt
forstærket skabelse af
jordnære
inversionsbetingelser, også
høje bjergtoppe.
Kystområder med stærke
lokale døgnvariationer i
vindforholdene anbefales ikke.
1) Prøvetagningsstederne bør så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar nærhed.
For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter skal der i givet fald overvejes en samordning med overvågningskravene i
Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (EUT L 334 af 30.11.2006, s. 1).
B. Individuel placering
Så vidt muligt følges den procedure for individuel placering, der er fastlagt i bilag 3, del C, og det sikres også, at prøvetagerens indtag er placeret fjernt
fra kilder som f.eks. røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den nærmeste vej, jo fjernere, jo tættere trafikken er.
C. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
Proceduren i bilag 3, del D, følges, idet overvågningsdataene undersøges og fortolkes korrekt på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske
processer, der påvirker de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
Bilag 9
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af ozonkoncentrationen, jf. § 10
A. Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger af ozonkoncentrationen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
23/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0024.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Mindste antal prøvetagningssteder til faste kontinuerlige målinger til vurdering af luftkvalitetens overensstemmelse med målværdier, langsigtede
målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er eneste informationskilde.
Befolkning
(× 1.000)
< 250
< 500
< 1.000
< 1.500
< 2.000
< 2.750
< 3.750
> 3.750
Bymæssigt område
1)
Andre zoner
1)
Baggrund landdistrikt
 
1
1
2
3
3
4
5
2
2
3
4
5
6
1 station pr. 50.000 km
2
gennemsnitligt
over alle zoner pr. land
2)
1 yderligere station 1 yderligere station
pr. 2 mio. indbyggere
pr. 2 mio.
indbyggere
1) Mindst 1 station i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste koncentrationer af ozon. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
2) Der anbefales 1 station pr. 25.000 km2 i komplekst terræn.
B. Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger i zoner og bymæssige områder, der opfylder de langsigtede målsætninger
Antallet af prøvetagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende vurdering, som f.eks. modelberegning af luftkvaliteten og
sideløbende nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de
langsigtede målsætninger kontrolleres. Antallet af stationer placeret i bymæssige områder eller andre zoner kan reduceres til én tredjedel af det antal,
der er angivet i del A. Hvor oplysninger fra stationære målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation.
Hvis dette i zoner, hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke længere er nogen målestation, skal man gennem
samordning med antallet af stationer i nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede målsætninger. Antallet af
stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør være 1 pr. 100.000 km
2
.
Bilag 10
Målinger af ozonprækursorer, jf. §§ 10, 11 og 26
A. Formål
Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i ozonprækursorerne, at kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne
er effektive og om emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til observeret forurening.
Et yderligere formål er at forbedre forståelsen af processerne for ozondannelse og spredningen af prækursorer såvel som at fremme anvendelsen af
fotokemiske modeller.
B. Stoffer
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO
2
) og relevante flygtige organiske forbindelser (VOC). Nedenfor findes en
liste over flygtige organiske forbindelser, der anbefales målt:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
24/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0025.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
 
1-Buten
trans-2-Buten
cis-2-Buten
1,3-Butadien
n-Pentan
i-Pentan
1-Penten
2-Penten
Isopren
n-Hexan
i-Hexan
n-Heptan
n-Octan
i-Octan
Benzen
Toluen
Ethylbenzen
m + p-Xylen
o-Xilen
1,2,4-trimethylbenzen
1,2,3-trimethylbenzen
1,3,5-trimethylbenzen
Formaldehyd
Hydrocarboner i alt, bortset fra methan
Ethan
Ethylen
Acetylen
Propan
Propen
n-Butan
i-Butan
C. Placering af målestationer
Der gennemføres navnlig målinger i by- eller forstadsområder ved overvågningsstationer, der er etableret i overensstemmelse med kravene i
nærværende direktiv, og som betragtes som hensigtsmæssige i forhold til overvågningsmålsætningerne i del A.
Bilag 11
Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, jf. §§ 14, 15, 23 og 24
A. Kriterier
Med forbehold af bilag 1 anvendes følgende kriterier til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske
parametre:
Parameter
1-timesværdier
8-timersværdier
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
24-timersværdier
Årsgennemsnit
Krævet andel af gyldige data
75 % (dvs. 45 minutter)
75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18
middelværdier a 8 timer/dag)
75 % af timemiddelværdierne (dvs. mindst 18-timersværdier)
90 %
1)
af 1-timesværdierne eller (hvis ikke tilgængelige) 24-
timersværdier over et år
1) Kravene til beregningen af årsgennemsnit omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
B. Grænseværdier
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
25/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0026.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Midlingstid
Grænseværdi
Tolerancemargen
Frist for
overholdelse af
grænseværdi
Svovldioxid
1 time
350 µg/m
3
, må ikke 150 µg/m
3
(43 %)
overskrides mere
end 24 gange pr.
kalenderår
1 døgn
125 µg/m
3
, må ikke Ingen
overskrides mere
end 3 gange pr.
kalenderår
Nitrogendioxid
1 time
200 µg/m
3
, må ikke 50 % pr. 19. juli 1999, som lineært
overskrides mere
end 18 gange pr.
kalenderår
reduceres med lige store
procentsatser, første gang den 1.
januar 2001 og derefter hver 12.
måned, så margenen er 0 % den 1.
januar 2010
Kalenderår
40 µg/m
3
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært
reduceres med lige store
procentsatser, første gang den 1.
januar 2001 og derefter hver 12.
måned, så margenen er 0 % den 1.
januar 2010
Benzen
Kalenderår
5 µg/m
3
5 µg/m
3
(100 %) pr. 13. december
2000, som den 1. januar 2006 og
derefter hver 12. måned reduceres
med 1 µg/m
3
, så margen er 0 % den
1. januar 2010
Carbonmonoxid
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
2)
Bly
Kalenderår
PM
10
0,5 µg/m
3
(
3
)
100 %
—
3)
10 mg/m
3
60 %
—
1)
1. januar 2010
1. januar 2010
1. januar 2010
—
1)
—
1)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
26/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0027.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
1 døgn
50 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere
end 35 gange pr.
kalenderår
50 %
—
1)
Kalenderår
40 µg/m
3
20 %
—
1)
1) Allerede gældende fra 1. januar 2005.
2) Den daglige maksimale 8-timers-koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8-timersgennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er
beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag,
og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
3) Allerede gældende fra 1. januar 2005. Grænseværdien skal først nås inden den 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers industrielle
aktiviteter. I sådanne tilfælde vil grænseværdien indtil 1. januar 2010 være 1,0
μg/m3.
Det område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1.000 m fra specifikke kilder.
Bilag 12
Informations- og varslingstærskelværdier, jf. §§ 15, 21 og 24
A. Varslingstærskler for andre stoffer end ozon
Måles over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km
2
eller en hel zone eller et helt
bymæssigt område, idet det mindste anvendes.
Forurenende stof
Svovldioxid
Nitrogendioxid
Varslingstærskel
500 µg/m
3
400 µg/m
3
B. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon
Formål
Oplysninger
Varsling
Midlingstid
1 time
1 time
1)
Tærskel
180 µg/m
3
240 µg/m
3
1) Med henblik på gennemførelse af § 25 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges i tre på hinanden følgende timer.
Bilag 13
Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten, jf. § 16
Midlingstid
Svovldioxid
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts)
Nitrogenoxider
Kalenderår
Kritisk niveau
Tolerancemargen
20 µg/m
3
Ingen
30 µg/m
3
NO
x
Ingen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
27/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0028.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Bilag 14
Nationalt mål for reduktion af eksponering, målværdi og grænseværdi for PM
2,5
, jf. §§ 14, 16, 17, 18, 23 og 24
A. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i µg/m
3
(AEI) ansættes på grundlag af målinger af bybaggrund i zoner og bymæssige områder på hele
medlemsstatens område. Indikatoren bør være den årlige middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle
prøvetagningssteder, der etableres jf. bilag 5, del B. AEI for referenceåret 2010 er middelkoncentrationen for årene 2008, 2009 og 2010.
Såfremt der ikke foreligger data for 2008, kan medlemsstaterne dog anvende middelkoncentrationen for årene 2009 og 2010 eller
middelkoncentrationen for årene 2009, 2010 og 2011. Medlemsstater, der gør brug af disse muligheder, meddeler deres beslutninger til Kommissionen
senest den 11. september 2008.
AEI skal for 2020 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2018, 2019
og 2020. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
AEI skal for 2015 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2013, 2014
og 2015. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
B. Nationalt mål for reduktion af eksponering
Mål for reduktion af eksponering i forhold til AEI 2010
Frist for overholdelse af målet for
reduktion af eksponering
Udgangskoncentration i Reduktionsmål i procent
µg/m
3
≤
8,5
> 8,5-< 13
= 13-< 18
= 18-< 22
≥
22
0%
10 %
15 %
20 %
Alle passende foranstaltninger
for at opnå 18
μg/m
3
2020
Hvis AEI i referenceåret er 8,5 µg/m
3
eller derunder, sættes målet for reduktion af eksponering til nul. Målet for reduktion sættes også til nul i de
tilfælde, hvor AEI når et niveau på 8,5 g/m
3
på et hvilket som helst tidspunkt mellem 2010 og 2020 og bevares på eller under dette niveau.
C. Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration
Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration Frist for overholdelse af forpligtelsesværdien
20 µg/m
3
D. Målværdi
2015
Midlingstid
Kalenderår
E. Grænseværdi
Målværdi
25
μg/m
3
Frist for overholdelse af målværdien
1. januar 2010
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
28/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0029.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Midlingstid Grænseværdi Tolerancemargen
Frist for
overholdelse af
grænseværdi
FASE 1
Kalenderår 25 µg/m
3
20 % den 11. juni 2008, som reduceres med lige
store årlige procentsatser, første gang den
næstfølgende 1. januar og derefter hver 12. måned,
så margenen er 0 % den 1. januar 2015
FASE 2
1)
Kalenderår 20 µg/m
3
1. januar 2015
 
1. januar 2020
1) Fase 2 — den vejledende grænseværdi revideres af Kommissionen i 2013 på grundlag af yderligere oplysninger om sundheds- og miljøvirkninger, teknisk gennemførlighed og erfaringer med målværdien i
medlemsstaterne.
Bilag 15
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale luftkvalitetsplaner til forbedring af
luftkvaliteten, jf. § 23
A. Oplysninger, som skal gives i henhold til § 23 (luftkvalitetsplaner)
1. Følgende angives angående geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted:
a) Region.
b) By (kort).
c) Målestation (kort, geografisk koordinater).
2. Følgende generelle oplysninger angives:
a) Zonens art (by, industriområde eller landdistrikt).
b) Skønnet forurenet areal (km
2
og eksponeret befolkning).
c) Relevante klimadata.
d) Relevante topografiske data.
e) Tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte området.
3.
Ansvarlige myndigheder
Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten.
4.
Følgende angives angående forureningens art og vurdering af forureningen:
a) Koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende foranstaltninger er iværksat).
b) Koncentrationer, der er målt siden projektets start.
c) Teknikker, der er anvendt til vurderingen.
5.
Følgende angives angående forureningens oprindelse:
a) Liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort).
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
29/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0030.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
b) Samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år).
c) Oplysninger om forurening importeret fra andre områder.
6.
Følgende angives angående analyse af situationen
a) Udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (f.eks. transport, herunder grænseoverskridende transport, dannelse af
sekundære forurenende stoffer i atmosfæren).
b) Udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.
7.
Følgende angives angående oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden den 11. juni 2008, dvs.:
a) Lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger.
b) Virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne.
8.
Følgende angives angående oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af forurening efter dette
direktivs ikrafttræden:
a) Opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse med projektet.
b) Tidsplan for gennemførelsen.
c) Skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes at være nødvendig for at nå kvalitetsmålsætningerne.
9.
Oplysninger om de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt.
10.
Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de oplysninger, der kræves i henhold til dette bilag.
Bilag 16
Oplysninger til borgerne, jf. § 26
1. Miljøstyrelsen sørger for offentliggørelse af ajourførte oplysninger om koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
2. Koncentrationerne i luften forelægges som gennemsnitsværdier jf. de relevante midlingstider, der er fastsat i bilag 7 og bilag 11-14. Oplysningerne
skal mindst angive de niveauer, der overskrider luftkvalitetsmålsætninger, herunder grænseværdier, målværdier, informations- og
varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger for de regulerede forurenende stoffer. De skal også omfatte en kortfattet vurdering vedrørende
luftkvalitetsmålsætningerne og passende oplysninger med hensyn til virkninger på sundheden eller, i givet fald, plantevæksten.
3. Oplysningerne om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (i det mindste PM
10
), ozon og carbonmonoxid opdateres
mindst én gang om dagen og, hvor det er muligt, ajourføres oplysningerne hver time. Oplysninger om koncentrationerne af bly og benzen i form af en
gennemsnitlig værdi for de seneste 12 måneder ajourføres hver tredje måned eller hver måned, hvor det er muligt.
4. Miljøstyrelsen sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske eller forudsagte overskridelser af varslingstærskler eller
informationstærskler. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende:
a) Oplysninger om observerede overskridelser omfatter følgende:
- Sted eller område for overskridelsen.
- Type tærskelværdi, der er overskredet (for underretning eller varsling).
- Begyndelsestidspunkt for overskridelsen og dennes varighed.
- Højeste 1-timeskoncentration og desuden højeste 8-timersmiddelkoncentration, hvis der er tale om ozon.
b) Prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):
- Geografisk område for de forventede overskridelser af informationstærskelværdien og/eller varslingstærskelværdien.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
30/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0031.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
- Forventede ændringer i forureningen (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagerne til ændringerne.
c) Følgende oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og anbefalet adfærd:
- Oplysninger om risikoudsatte befolkningsgrupper.
- Beskrivelse af sandsynlige symptomer.
- Anbefalede forholdsregler, den berørte befolkning bør træffe.
- Angivelse af, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
d) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen og/eller eksponering for den, angivelse af sektorer med de vigtigste
kilder, anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne.
e) I forbindelse med forudsagte overskridelser tager medlemsstaterne skridt til at sikre, at der offentliggøres så nøjagtige oplysninger, som det er
praktisk muligt.
Bilag 17
Målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, jf. § 12
Vurderingstærskel
1)
:
6 ng/m
3
5 ng/m
3
20 ng/m
3
1 ng/m
3
Forurenende stof:
Arsen
Cadmium
Nikkel
Benzo[a]pyren
1) Det samlede indhold i PM10-fraktionen taget som gennemsnit over et kalenderår.
Bilag 18
Fastsættelse af forskrifterne for vurdering af koncentrationerne i luften af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i en
zone eller et bymæssigt område, jf. § 13
A. Øvre og nedre vurderingstærskler
Følgende øvre og nedre vurderingstærskler skal gælde:
 
Arsen
Cadmium
Nikkel
B(a)P
Øvre vurderingstærskel i procent 60 %
af grænseværdien
(3,6 ng/m
3
)
60 %
(3 ng/m
3
)
70 %
(14 ng/m
3
)
60 %
(0,6 ng/m
3
)
Nedre vurderingstærskel i
procent af grænseværdien
40 %
(2,4 ng/m
3
)
40 %
(2 ng/m
3
)
50 %
(10 ng/m
3
)
40 %
(0,4 ng/m
3
)
B. Bestemmelse af overskridelser af de øvre og nedre vurderingstærskler
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
31/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0032.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Overskridelse af de øvre og nedre vurderingstærskler bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger
tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre kalenderår ud af de foregående fem
år.
Foreligger der oplysninger for mindre end fem år, kan Miljøstyrelsen kombinere kortvarige målekampagner i den periode af året og på de steder, der
betragtes som typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultatet af oplysninger fra emissionsregistre og modelberegninger, og således
bestemme overskridelserne af de øvre og nedre vurderingstærskler.
Bilag 19
Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder for måling af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13
A. Overordnet placering
Prøveudtagningssteder bør placeres således,
1) at der skaffes oplysninger om de steder i zoner og bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte udsat for de største
koncentrationer som gennemsnit over et kalenderår,
2) at der skaffes oplysninger om niveauerne på andre steder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative for de niveauer, befolkningen
udsættes for i almindelighed og
3) at der skaffes oplysninger om depositionen, der repræsenterer den indirekte eksponering af befolkningen gennem fødekæden.
Prøveudtagningssteder bør i almindelighed placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed. Som
hovedregel bør et prøveudtagningssted placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 200 m
2
på
trafikerede steder, på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt, og på adskillige kvadratkilometer i bymæssige baggrundslokaliteter.
Hvis formålet er at vurdere baggrundsniveauet, bør prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller industriområder i nærheden,
dvs. områder i en afstand af mindre end nogle få km.
Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen. Hvor
baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den fremherskende vindretning. Prøvetagningsstederne bør, især
når § 12, stk. 3, finder anvendelse, placeres således, at anvendelse af BAT kan overvåges.
Prøvetagningssteder bør også så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, der ikke ligger i deres umiddelbare nærhed. Hvis det er
hensigtsmæssigt, bør de placeres sammen med prøvetagningssteder for PM
10
.
B. Individuel opsætning
Følgende retningslinjer skal så vidt muligt opfyldes:
- Strømningen omkring prøvetagningsindtaget bør være fri og uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøveudtageren (normalt
nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når det drejer sig om prøvetagningssteder,
der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).
- Generelt bør prøveudtagerens indsugningstragt være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (op til 8 m) kan være
nødvendige under visse omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis stationen er repræsentativ for et stort område.
- Prøveudtagerens indtag bør ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder, så direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften, undgås.
- Prøveudtagerens afkaståbning bør være placeret således, at afkastluften ikke suges ind i prøveudtageren.
- Trafikorienterede prøvetagningssteder bør befinde sig mindst 25 m fra kanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane.
Indsugningstragterne bør være anbragt således, at de er repræsentative for luftkvaliteten nær byggelinjen.
- For depositionsmålinger i baggrundsområder i landdistrikter bør EMEP's retningslinjer og kriterier så vidt muligt finde anvendelse, når andet ikke er
fastsat i bilagene.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
32/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0033.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Der bør også tages hensyn til følgende faktorer:
- Interfererende kilder.
- Sikkerhed.
- Adgang.
- Mulighederne for tilslutning til el og telefon.
- Stedets synlighed i forhold til omgivelserne.
- Offentlighedens og operatørers sikkerhed.
- Ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenendestoffer.
- Plankrav.
C. Dokumentation og revurdering af valg af placering
Fremgangsmåderne ved valg af placering bør fuldt ud dokumenteres på klassifikationsstadiet ved hjælp af kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et
detaljeret kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revurdering med fornyet dokumentation, hvorved det sikres, at udvælgelseskriterierne
fortsat er opfyldt.
D. Kriterier for fastsættelse af antallet af prøveudtagningssteder for fast måling af koncentrationer af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften
Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelsen af målværdierne for beskyttelse af menneskers sundhed i zoner og
bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste informationskilde.
1) Diffuse kilder
Befolkningstal i
Hvis koncentrationerne overstiger den Hvis de maksimale koncentrationer
ligger mellem den øvre og den nedre
vurderingstærskel
bymæssigt område øvre vurderingstærskel
1)
eller zone (tusind)
As, Cd, Ni
0–749
750–1.999
2.000–3.749
3.750–4.749
4.750–5.999
≥
6 000
1
2
2
3
4
5
B(a)P
1
2
3
4
5
5
As, Cd, Ni
1
1
1
2
2
2
B(a)P
1
1
1
2
2
2
1) Skal omfatte mindst en baggrundsstation i byer og for benzo[a]pyren også en trafikorienteret station, forudsat at antallet af prøvetagningssteder ikke derved forøges.
2) Punktkilder
Med henblik på vurdering af forureningen i nærheden af punktkilder bestemmes antallet af prøveudtagningssteder for fast måling under hensyntagen
til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforureningen og befolkningens potentielle udsættelse.
Prøveudtagningsstederne bør placeres således, at anvendelsen af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF kan overvåges.
Bilag 20
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
33/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0034.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Datakvalitetsmål og krav til luftkvalitetsmodeller, jf. § 13
A. Datakvalitetsmål
Følgende datakvalitetsmål er givet som vejledning til kvalitetssikring.
 
benzo[a]pyren
Arsen, cadmium
og nikkel
Andre polycykliske Samlet deposition
aromatiske
kulbrinter end
benzo[a]pyren,
kviksølv på
dampform i alt
— Usikkerhed
 
 
 
 
Faste og indikative 50 %
målinger
40 %
50 %
70 %
Modellering
60 %
60 %
60 %
60 %
— Mindste
dataregistrering
90 %
90 %
90 %
90 %
— Mindste
tidsdækning
 
 
 
 
Faste målinger
1)
33 %
50 %
 
 
Indikative
målinger
1) 2)
14 %
14 %
14 %
33 %
1) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klimaforhold og menneskeskabt aktivitet.
2) Indikative målinger er målinger, der foretages med nedsat frekvens, men som opfylder de andre datakvalitetsmål.
Usikkerheden (udtrykt ved et konfidensniveau på 95 %) ved de metoder, der benyttes til vurdering af koncentrationer i luften, vurderes i
overensstemmelse med principperne i CEN's »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og
retningslinjerne i »CEN Report Air Quality — Approach to uncertainty estimation for ambient air reference measurement methods (CR 14377:2002E)«.
Usikkerhedsprocenterne er angivet for individuelle målinger, som er beregnet som et gennemsnit over typiske prøveudtagningstidsrum for et 95 %-
konfidensinterval. Usikkerheden i forbindelse med målingerne bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante målværdi. Faste og
indikative målinger skal fordeles jævnt over året for at undgå fordrejede resultater.
Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning omfatter ikke datatab, der skyldes regelmæssig kalibrering eller normal vedligeholdelse af
apparaturet. Til måling af benzo[a]pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter kræves der prøveudtagning over et helt døgn. Individuelle prøver,
der er udtaget over en periode på op til en måned, kan med omhu kombineres og analyseres som en sammensat prøve, hvis metoden sikrer, at
prøverne er stabile for den pågældende periode. De tre congener benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen og benzo[k]fluoranthen kan være vanskelige
at opløse analytisk. I sådanne tilfælde kan de indberettes samlet. Prøveudtagningen skal være ligeligt fordelt over ugedagene og over hele året. Til
måling af depositionen anbefales månedlige eller ugentlige prøver over hele året.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
34/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0035.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Bestemmelserne om individuelle prøver i det foregående afsnit gælder ligeledes for arsen, cadmium, nikkel og kviksølv på dampform i alt. Desuden er
delstikprøveudvælgelse på PM
10
-filtre af metaller med henblik på senere analyse tilladt, når det godtgøres, at delstikprøven er repræsentativ, og
detektionsfølsomheden ikke kompromitteres i forhold til de relevante datakvalitetsmålsætninger. Som et alternativ til daglig prøvetagning tillades
ugentlig prøvetagning af metaller i PM
10
, forudsat at dataindsamlingens karakteristika ikke kompromitteres.
Der kan anvendes våd prøveudtagning alene i stedet for bulkprøveudtagning, hvis de kan godtgøre, at forskellen mellem dem er under 10 %.
Depositionen bør generelt angives i
μg/m
2
pr. dag.
Miljøstyrelsen kan anvende en lavere mindste tidsdækning end den, der er angivet i tabellen, dog ikke lavere end 14 % for faste målinger og 6 % for
indikative målinger, hvis de kan godtgøre, at den udvidede usikkerhed på 95 % for det årlige gennemsnit, beregnet ud fra datakvalitetsmålsætningerne i
tabellen i henhold til ISO 11222:2002 — »Determination of the uncertainty of the time average of air quality measurements«, opfyldes.
B. Krav til luftkvalitetsmodeller
Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til beskrivelser af modellen og oplysninger om usikkerheden.
Usikkerheden for modellering defineres som den maksimale afvigelse mellem de målte og de beregnede koncentrationsniveauer over et helt år uden
hensyntagen til, hvornår måleresultaterne er registreret.
C. Krav til objektiv estimering
Når der anvendes objektiv estimering, må usikkerheden ikke være større end 100 %.
D. Standardisering
For stoffer, der skal analyseres i PM
10
-fraktionen, refererer prøveudtagningsmængden til omgivelsesbetingelserne.
Bilag 21
Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13
A. Referencemetode til prøvetagning og analyse af arsen, cadmium og nikkel i luften
Referencemetoden til prøvetagning af arsen, cadmium og nikkel i luften er beskrevet i EN 12341:2014. Referencemetoden til måling af arsen, cadmium
og nikkel er beskrevet i EN 14902:2005 »Luftkvalitet i udeluft — Standardmetode til måling af Pb, Cd, As og Ni i PM
10
-fraktionen i svævestøv«.
Miljøstyrelsen kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at disse giver resultater, som svarer til den ovennævnte metode.
B. Referencemetode til prøvetagning og analyse af polycykliske aromatiske kulbrinter i luften
Referencemetoden til prøvetagning af polycykliske aromatiske kulbrinter i udeluft er beskrevet i EN 12341:2014. Referencemetoden til måling af ozon er
beskrevet i EN 15549:2008 »Luftundersøgelse — Standardmetode til måling af koncentrationen af benzo[a]pyren i udeluft«. Så længe der ikke foreligger
en CEN-standardmetode for de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i § 13, stk. 9, kan Miljøstyrelsen benytte nationale
standardmetoder eller ISO-metoder som f.eks. ISO-standard 12884.
Miljøstyrelsen kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver resultater, som svarer til den ovennævnte metode.
C. Referencemetode til prøvetagning og analyse af kviksølv i luften
Referencemetoden til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i udeluft er beskrevet i EN 15852:2010 »Luftkvalitet — Standardmetode
til bestemmelse af totalt gasformigt kviksølv«.
Miljøstyrelsen kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver resultater, som svarer til den ovennævnte metode.
D. Referencemetode for prøvetagning og analyse af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af arsen, cadmium og nikkel er beskrevet i EN 15841:2009 »Luftkvalitet — Standardmetode til
bestemmelse af arsen, cadmium, bly og nikkel i atmosfærisk deposition«.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
35/36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: MFU spm. om materiale for regler, love og bekendtgørelser, der gælder ift. at regulere luftforurening i forbindelse til skoler
2833957_0036.png
13.02.2024 13.34
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af kviksølv er beskrevet i EN 15853:2010 »Luftkvalitet — Standardmetode til bestemmelse af
deposition af kviksølv«.
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske kulbrinter, der er nævnt i § 5, stk. 8, er beskrevet i EN
15980:2011 »Luftkvalitet. Bestemmelse af depositionen af benz[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen,
benzo[a]pyren, dibenz[a,h]anthracen og indeno[1,2,3-cd]pyren«.
E. Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet
Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet kan ikke angives på nuværende tidspunkt. Kommissionen kan foretage ændringer for at tilpasse dette
punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3 i direktiv 2004/107/EF.
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, EU-
Tidende 2008, nr. L 152, side 1, som ændret ved Kommissionens direktiv 2015/1480/EU af 28. august 2015 om ændring af flere bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/107/EF og 2008/50/EF vedrørende fastsættelse af bestemmelser om referencemetoder, datavalidering og placering af prøvtagningssteder til vurdering af luftkvaliteten, EU-
Tidende 2015, nr. L 226, side 4, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter i luften, EU-Tidende 2005, nr. L 23, side 3, som ændret ved Kommissionens direktiv 2015/1480/EU af 28. august 2015 om ændring af flere bilag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF vedrørende fastsættelse af bestemmelser om referencemetoder, datavalidering og placering af prøvtagningssteder til vurdering af
luftkvaliteten, EU-Tidende 2015, nr. L 226, side 4 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1.
Om
Retsinformation.dk er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og
cirkulærer m.v. Der er også adgang til Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand.
På retsinformation.dk anvendes der ikke cookies.
Besøg også
Vælg site
Om Retsinformation
Kontakt
FAQ
Om ELI
API
Tilgængelighedserklæring
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1472
36/36