Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2824344_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 778
Den 12. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 435 (MOF alm. del) stillet 29.01.2024 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 435
”Mener ministeren, at det korte omløbsstryg kaldet ”laksestryget”, som er beskrevet i et firesiders
notat og omtalt i denne artiklen ”S-politiker
lobbyer borgmestre for omstridt Tange-løsning.
”Meget
mystisk,” mener lystfiskere”, altinget.dk, den 25. januar 2024, lever op til habitatdirektivet og
vandrammedirektivet? Er det korrekt, at Miljøstyrelsen har underkendt ”laksestryget” og i givet fald,
hvad er begrundelserne?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet vedrørende den faglige vurdering af
”laksestryget”
for Miljøstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Det er på det foreliggende
vidensgrundlag
Miljøstyrelsens vurdering, at ”laksestryget” ikke
vil sikre
målopfyldelse i forhold til vandrammedirektivet, da der skal være tilstrækkelig vandmængde i stryget,
ligesom faldet igennem stryget ikke må være for stort. Derudover er det vurderingen, at en stor del af
de nedtrækkende ungfisk (smolt) fortsat vil gå tabt på deres vej igennem søen.”
Et eventuelt indsatsbehov ved Tangeværket og derved mulige løsninger vil blive håndteret i forbindelse
med genbesøget af tredje generations vandområdeplaner. Håndteringen af spærringen ved
Tangeværket ville skulle være i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og EU's
habitatdirektiv. Etablering af eventuelle passager som ”laksestryget” vil desuden være projekter, som
ville skulle habitatvurderes i tilknytning til de tilladelser, der skal indhentes til projektet.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk