Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2828168_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1193
Den 21. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 428 (MOF alm. del) stillet 26. januar 2024 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 428
”Hvor
mange steder i Danmark kan man ikke bade eller fange fisk pga. landbrugsproduktion?
Spørgsmålet er affødt af at Anne Paulin (S) i Debatten den 25.januar 2024 siger, at det er vigtigt, at
den produktion vi har, ikke sker på bekostning af, at man kan bade i vores fjorde, at man kan fange en
fisk, og det er desværre det, som er tilfældet mange steder.”
Svar
Der er slet ingen tvivl om at det danske havmiljø er presset. Kun 5 ud af i alt 109 kystvande i Danmark
er i god økologisk tilstand. Det er faglig veldokumenteret, at den primære årsag til den dårlige
økologiske tilstand, er for store udledninger af næringsstoffer fra landbrugsproduktionen.
Mulighed for at bade
Det er kommunerne, som er de ansvarlige myndigheder på badeområdet og derfor både udpeger
badeområder og fører tilsyn med badevandskvaliteten. Miljøministeriet har ikke noget overblik over
områder, hvor badning er forbudt eller frarådes. Miljøministeriet har på denne baggrund ikke
mulighed for, at lave en opgørelse over, hvor mange badeområder, der har forbud mod badning eller
hvor badning frarådes, og hvorvidt det skyldes landbrugsproduktion.
Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne altid skal udarbejde en badevandsprofil, som skal udarbejdes
for alle badevandsområder. Herved vurderes også placeringen af et kontrolovervågningssted, som skal
udpeges for alle badevandsområder. Hvis kommunerne konstaterer en forurening af badevandet ved
kontrolovervågningen, skal kommunen træffe passende foranstaltninger. Det kan eksempelvis være en
meddelelse om et badeforbud.
De to primære årsager til forbud mod badning eller at badning frarådes er, at der er for mange
bakterier i vandet, som oftest skyldes overløb fra spildevand og kloakker ved skybrud, eller
opblomstring af alger, som kan være sundhedsskadeligt. Opblomstring af alger følger vind- og
vejrforhold og kan derfor opstå pludseligt, hvormed der ikke altid vil være skiltet med, at der frarådes
badning. På Miljøstyrelsens hjemmeside er derfor opstillet et par gode algeråd, som den badende bør
følge. Opblomstring af alger sker navnlig ved høje temperaturer i kombination med en høj
koncentration af næringsstoffer i vandet. Næringsstofferne kan eksempelvis blive tilført ved
landbrugsproduktion. Der er ikke generelt et krav om, at informationer om landbrugsproduktion skal
indgå i badevandsprofilen.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 428: MFU spm. om, hvor mange steder i Danmark kan man ikke bade eller fange fisk pga. landbrugsproduktion
Mulighed for at fange fisk
Miljøministeriet har ikke en opgørelse over, hvor i Danmark man ikke kan fange fisk pga.
landbrugsproduktion. Den økologisk tilstand i havmiljøet bliver opgjort ud fra en række biologiske,
fysiske og kemiske elementer. Den økologiske tilstand er således et udtryk for et vandområdes
generelle sundhed. Et vandområde i god økologisk tilstand vil derfor kunne understøtte de naturlige
biologiske processer og organismer, herunder naturlige fiskebestande. På Miljøgis.dk kan man finde et
kort over vandområderne i Danmark og deres økologiske tilstand.
For store udledninger af næringsstoffer vurderes at være den primære årsag til iltsvind i de danske
farvande. Iltsvind påvirker alle levende organismer, herunder fisk, der naturligt vil søge væk fra
områder med iltsvind, hvis de kan. Iltsvindet var særligt omfattende i 2023, hvor det samlede areal,
der var berørt af iltsvind i de indre danske farvande i september udgjorde knap 7.500 km
2
, dvs. et areal
større end Sjælland. Miljøstyrelsen holder løbende øje med iltsvind i danske fjorde, kystvande og åbne
havområder som en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Man kan læse mere om
iltsvind på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor de løbende iltsvindsmålinger desuden offentliggøres.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2