Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803476_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 10222
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 (MOF alm. del) stillet 18. oktober efter ønske fra
Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 42
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af kvælstofpåvirkningen af vandmiljøet i vandområderne
målsat i de danske vandområdeplaner 2021-2027, der skyldes kvælstof fra Danmark? Oplysningerne
ønskes så vidt muligt opgjort på
samme måde som i bilag 3.12 ”Modeller for Danske Fjorde og
Kystnære Havområder -
Del 2. Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov”,
rapport fra DHI, marts 2015, tabel 3, side 32-33 fra supplerende oplysninger fra
vandområdeplanbiblioteket 2015-2021
."
Svar
Indsatsbehovene i vandområdeplaner 2021-2027 er beregnet med udgangspunkt i en fremtidig
situation, hvor andre lande opfylder det, der fremgår af internationale aftaler (Baltic Sea Action Plan,
EU-direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet))
og vandrammedirektivet (vandplaner). I de danske målbelastninger er der således taget højde for
betydningen af påvirkninger fra andre lande og bidrag fra atmosfæren. Der er således ved
fastlæggelsen af de danske målbelastninger forudsat, at andre lande også skal bidrage til
målopfyldelsen i kystvandene.
HELCOM har fastlagt nationale udledningslofter for næringsstoffer til Kattegat og Østersøen.
HELCOMS medlemslande er således bundet af vedtagne reduktionsmål for både kvælstof og fosfor.
OSPARs strategi for 2030 indeholder en forpligtelse om at fastsætte udledningslofter for
næringsstoffer senest i 2024.
Oplysningerne indhentet fra DHI er vedlagt som bilag til svaret. DHI medvirker til at beregne den
næringsstofbelastning, som understøtter, at der kan opnås god økologisk tilstand. Det sker i en
samarbejde med DTU og Århus Universitet.
Oplysninger er angivet for kvalitetselementerne klorofyl og lys. For klorofyl gælder, at tabellen angiver
dansk, udenlandsk og atmosfærisk andel af kvælstof, der påvirker kvalitetselementet klorofyl.
Ligeledes fremgår dansk, udenlandsk og atmosfærisk andel af kvælstof, der påvirker
kvalitetselementet lys.
Generelt er det sådan, at jo mere åbent et kystvand er, som f.eks. kystvande i Kattegat og Østersøen, jo
større er oplandet og jo flere lande bidrager til næringsstofbelastningen.
I fjorde og andre lukkede danske kystvande er det generelt den landbaserede belastning fra danske
oplande, der er mest betydende for miljøtilstanden. Ved tilrettelæggelse af indsatsen til opfyldelse af
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om hvor stor en andel af kvælstofpåvirkningen af vandmiljøet i vandområderne målsat i de danske vandområdeplaner 2021-2027, der skyldes kvælstof fra Danmark
kystvandenes miljømål håndteres kun den danske andel af næringsstofbelastningen af den danske
indsats. De største indsatsbehov i Danmark er i oplande til de mere lukkede danske kystvande.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
2