Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2834574_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1113
Den 5. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 413 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2024 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 413
”Vil
ministeren kommentere udtalelserne fra Susanne Hougaard Bennekou, chefkonsulent i
Styrelsen for Patientsikkerhed, refereret i Ingeniøren, hvor hun bl.a. siger, at det
drikkevandsproblem, der i øjeblikket fylder klart mest hos Styrelsen for Patientsikkerhed, er
overskridelse af kravet til nitrat i private boringer, og at ”I forhold til det antal sager vi modtager
vedrørende sundhedsfaglig rådgivning af kvaliteten af drikkevand, udgør overskridelse af
kvalitetskravet
for nitrat en væsentlig del”, og at problemet skal tages alvorligt. Hun peger her særligt
på risikoen for spædbørn, gravide og fænomenet ”blå børn”, som opstår som resultat af akut
iltmangel forårsaget af for høje nitratniveauer? Vil ministeren samtidig oplyse, om ministeren på
baggrund af udtalelserne er villig til at genindføre den kontrol af drikkevandet for nitrat, som blev
fjernet for de private boringer i 2017? Der henvises til artiklen ”Styrelse: Nitrat i drikkevand fra
private boringer er »en evident sundhedsrisiko«, pro-ing.dk, den 23. januar 2024.”
Svar
Ejere af en privat boring skal ifølge drikkevandsreglerne minimum hvert 5. år have underretning fra
myndighederne om, at ejeren med fordel kan foretage en kontrol af vandet. De berørte forbrugere
skal desuden underrettes om god vandkvalitet og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at
beskytte deres sundhed mod skadelige virkninger forårsaget af forurening fra drikkevand.
Det er i dag frivilligt for ejere af en privat boring at måle for nitrat i drikkevandet, når det er til eget
brug. Tidligere har det været en pligt også for ejere af en privat boring at måle for nitrat, men kravet
blev fjernet i 2017 som et udtryk for afregulering.
I dag gælder der et krav om måling af nitratindhold i drikkevand for almene vandforsyninger og
vandforsyninger, der leverer mere end 10 m
3
vand per dag eller til flere end 50 personer samt for
vandforsyninger, der leverer mindre end 10 m
3
vand per dag eller til færre end 50 personer, hvis det
sker som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet.
Jeg har forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet spørgsmålet og har på den baggrund modtaget
følgende fra ministeriet, der er indhentet fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
”Det
fremgår af artiklen, at ”Risikoen
for nitrat i de private boringer blev markant større efter, at
den daværende borgerlige regering i 2017 valgte at nøjes med at implementere minimumsregler i
EU’s
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om drikkevandsproblem og overskridelse af kravet til nitrat i private boringer
drikkevandsdirektiv.”.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med udtalelsen til
WaterTech
ikke forholdt sig til dette spørgsmål, og styrelsen har ikke data til at udtale sig om en sådan
sammenhæng.
Af de henvendelser styrelsen får vedrørende vandkvaliteten hos enkeltindvindere (ejere af
vandindvindingsanlæg, der leverer vand til brug for husholdning til én husstand), udgør
overskridelser af kvalitetskravet for nitrat en væsentlig del. Styrelsen rådgiver kommuner vedrørende
drikkevandskvaliteten i forhold til alle typer vandforsyninger i Danmark og i relation til kemiske
såvel som mikrobiologiske forureninger. Forureningerne er derfor diverse i forhold til både omfang
og påvirkning, og det er ikke korrekt, at overskridelser af kvalitetskravet for nitrat i drikkevand er
det, som fylder ”klart mest” i forhold til drikkevandssager generelt,
således som det fremgår af
artiklen.
Endvidere skal det understreges, at de henvendelser, styrelsen modtager om rådgivning i forhold til
overskridelser af kvalitetskravet for nitrat, ikke er repræsentative for en generel problemstilling for
ikke-almene vandforsyningsanlæg, herunder enkeltindvindere. Det skyldes, at der ikke er krav om et
kontrolprogram for drikkevandsforsyninger, der forsyner en husstand, som indvinder mindre end 10
m3 vand/dag og ikke har tilknyttet kommerciel/offentlig aktivitet. For vandforsyninger, der leverer
mindre end 10 m3 vand/dag til mere end én husstand eller som forsyner færre end 50 personer, og
som ikke har tilknyttet kommerciel/offentlig aktivitet skal der gennemføres en forenklet kontrol, jf.
drikkevandsbekendtgørelsens bilag 3, jf. § 6, stk. 1 og 2. Her er drikkevandskontrollen ikke fastlagt i
et kontrolprogram, og kommunen træffer afgørelse om kontrolhyppigheden. Når der konstateres
overskridelser af kvalitetskravet for nitrat, kan kommunen søge rådgivning hos styrelsen.
Det er etableret, at når nitrat indtages, kan der via omdannelsesprocesser i kroppen, dannes en form
for hæmoglobin, som ikke kan binde ilt (methæmoglobin). Dette kan medføre akut iltmangeltilstand
og en blåfarvning af huden, heraf beskrivelsen ”blå børn”.
Som skrevet, er risikoen størst hos
spædbørn og gravide kvinder (foster).
Hvorvidt indtag af nitrat via drikkevandet udgør en sundhedsrisiko afhænger af indtaget. Ifølge
WHO (Guidelines for drinking-water quality, 2016) beskytter det nuværende kvalitetskrav for nitrat i
drikkevand på 50 mg/l mod risikoen for methæmoglobinæmi.
Styrelsen udtaler sig generelt om denne risiko ved overskridelser af kvalitetskravet for nitrat for
konkrete vandforsyninger, men styrelsen har ikke viden om, at et givent indtag af drikkevandet har
været koblet til konkrete tilfælde af akut iltmangel.
Der er rejst en mistanke om, at indtag af nitrat via drikkevandet kan være kræftfremkaldende efter en
kronisk eksponering, men der hersker stadig usikkerhed om denne sammenhæng.”
Miljø- og Fødevareministeriet igangsatte i 2019 en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand
på baggrund af en dansk befolkningsundersøgelse fra 2018 om mulig sammenhæng mellem nitrat i
drikkevand og tarmkræft. Evalueringen er blevet opdateret flere gange siden efter offentliggørelse af
andre danske befolkningsundersøgelser om mulige sundhedseffekter af nitrat i drikkevand.
Jeg har i november 2023 bedt Miljøstyrelsen forestå en opdatering af evalueringen af
sundhedseffekter af nitrat i drikkevand med særligt fokus på, om der er ny viden eller nye data, der
viser en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og tarmkræft eller andre former for kræft, jf. MOF
alm. del spm. 413. Derudover har jeg særlig bedt om, at der i forbindelse med syndromet
”blå børn”
./.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om drikkevandsproblem og overskridelse af kravet til nitrat i private boringer
undersøges, om der er kommet ny viden om dette, og i givet fald skal det inkluderes i den opdaterede
evaluering.
Ud fra ovenstående ser jeg ikke på nuværende tidspunkt et behov for at genindføre kravet til kontrol
af drikkevand for nitrat for ejere af private boringer.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
3