Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12489
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 395 (MOF alm. del) stillet 22. januar 2024 efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 395
Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 280 kommentere, hvordan Østrig
har formået at implementere EU-notificeret lovgivning, som giver mulighed for prioriteret adgang til
emballagematerialer?
Svar
Miljøministeriet har fået oplyst, at den østrigske lovgivning vedr. forkøbsret til genanvendt plastik fra
drikkevareemballager er implementeret på baggrund af krav i direktiv 2019/904 om reduktion af visse
plastikprodukters miljøpåvirkning (herefter engangsplastdirektivet). Engangsplastdirektivet stiller
bl.a. krav til en minimumsandel af genanvendt plast på hhv. 25 pct. i 2025 i drikkeflasker af PET-plast
og 30 pct. i 2030 i alle drikkeflasker af engangsplast.
Østrig har i national lovgivning fastsat regler om, at de producenter, som er omfattet af
engangsplastdirektivets krav om genanvendt plast, skal have en forkøbsret til det indsamlede plastik i
det østrigske pant- og retursystem for drikkevareemballage. Kommissionen har med forslaget til ny
emballageforordning forslået, at engangsplastdirektivets krav om indhold af genanvendt plastik i
drikkevareemballager for 2030 erstattes af lignende krav i emballageforordningen. De to regelsæt har
imidlertid forskellige hjemmelsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF). Det
har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få svar fra Rådets juridiske tjeneste, hvorvidt en
lignende ordning med forkøbsret kan fastholdes med emballageforordningen og dennes
hjemmelsgrundlag.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk