Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2825814_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12489
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 392 (MOF alm. del) stillet 22. januar 2024 efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 392
Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
spørgsmål 267 uddybe, i relation til
konsekvenser for Dansk Retursystem, hvad baggrunden er for ministerens forventning om, at der vil
være en fortsat stigning i mængderne af engangsdrikkevareemballager, i lyset af at de foreslåede
genbrugsmål for drikkevareemballage af Ministerrådet er foreslået til at være 10 pct. i 2030 og 40 pct. i
2040?
Svar
Vurdering af udviklingen af mængderne af engangsdrikkevareemballager er baseret på Dansk
Retursystem
A/S’
årsrapport fra marts 2023 som er offentliggjort efter, at Kommissionen fremsatte
deres forslag til emballageforordningen. Det fremgår heraf, at
”det
er forventningen, at
returmængderne vil stige i fremtiden, hvilket understøttes af den historiske udvikling”. Returmængden
af engangsemballager i det danske pant- og retursystem er i perioden 2018-2021 steget med ca. 43 pct.
En løsning på den manglende opkrævning af pant i de tyske grænsehandelsbutikker, vil påvirke
udviklingen i mængderne yderligere.
Som det fremgår af spørgsmålet, er der i Rådets forslag til emballageforordningen, sket en justering af
genbrugsmålet for drikkevareemballager i 2040, som er øget fra 25 pct. til 40 pct. Der er i Rådets
forslag også sket en justering ift. opgørelsesmetoden, hvilket betyder, at målene kan opgøres i enten
stk. eller liter. Hvis et bryggeri vælger at opgøre sine markedsførte mængder på baggrund af liter, vil
brug af fustager have en stor betydning ift. at kunne opfylde målet. Fustager er i dag ikke en del af det
danske pant- og retursystem, som driftes af Dansk Retursystem A/S.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk