Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12489
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 391 (MOF alm. del) stillet 22. januar 2024 efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 391
Idet ministeren ikke har besvaret den del af MOF alm. del
–
spørgsmål 267, hvor der spørges ind til
omkostninger og påvirkninger af effektivitet i relation til de danske butikkers personale og pladsen i de
danske butikkers flaskerum genfremsendes denne del af spørgsmålet til ministerens besvarelse. Vil
ministeren redegøre for de omkostninger og påvirkninger af effektivitet, som genbrugsmålene i
forslaget til emballageforordningen påfører i relation til det øgede behov for plads i de danske
butikkers flaskerum, og øgede omkostninger og risiko for mindre effektivitet i relation til personale i
butikker?
Svar
Genbrugsmålene kan opfyldes på mange forskellige måder fx ved brug af fustager, som ikke i dag skal
igennem butikkens flaskerum. Det kan også opfyldes ved brug af genpåfyldelighed, hvor kunden
påfylder sig egen beholder i butikken. Påvirkning af butikkers flaskerum og personale m.v. vil derfor i
høj grad afhænge af, hvilken genbrugsløsning, der benyttes og i hvilket omfang kunderne afleverer
deres emballager i returautomaten i butikken. Da det er uvist, hvordan bryggerierne vil opfylde deres
genbrugsmål, og hvordan kunderne fremadrettet kan returnere emballagerne, har det ikke været
muligt at skønne konkrete omkostninger for danske butikker.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk