Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2825782_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12489
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 390 (MOF alm. del) stillet 22. januar 2024 efter ønske
fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 390
Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
spørgsmål 267 redegøre for, om ministeren
mener at have samlet et retvisende billede af konsekvenserne for bryggerierne uden at inddrage
oplysninger om transportomkostninger? Og eftersom transportomkostninger ikke er medregnet i
ministeriets arbejde, indebærer det så også, at miljøpåvirkninger fra transport heller ikke er vurderet?
Svar
I Miljøministeriets vurdering indgår ikke transportomkostninger for hverken genpåfyldelig emballage
eller engangsemballage, da transportomkostninger vil variere betydeligt for begge emballagetyper
afhængigt af den konkrete indsamlings- og returlogistik, valg af transportform, emballagevalg (fx
andel af fustager og flasker), afstand til sorterings- og genanvendelsesanlæg og vaskerier mv.
Transportomkostninger for engangsemballage skal fx medtage transport af indsamlede og sorterede
engangsemballager til genanvendelsesanlæg oftest placeret i udlandet, hvorimod en genpåfyldelig
emballage typisk vil have mindre transportafstand mellem bryggeri, salgssted og tilbage til bryggeriet.
Omvendt vil engangsemballager efter sortering oftest kunne sammenpresses således, at flere
emballager kan fragtes i samme læs og dermed reducere transportmængden. Det har ikke været muligt
at indsamle tilstrækkelige data på de forskellige scenarier eller data på, hvor stor en andel af
emballagerne, der kan forventes at blive fragtet på den ene eller anden måde.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk