Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12489
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 388 (MOF alm. del) stillet 22.januar 2024 efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 388
Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 267 oversende den omtalte
konsekvensanalyse og give uddybende konkrete oplysninger om, hvilke genbrugsvirksomheder
ministeren vurderer kan løfte opgaven med håndtering af genbrugsflasker for de bryggerier og
tapperier, som ikke har egne indsamlingskanaler og vaskefaciliteter?
Svar
I svaret på MOF alm. del - spørgsmål 267 har Miljøministeriet redegjort for de forventede
konsekvenser for danske bryggerier ved fastsættelse af genbrugsmål for drikkevareemballager i
emballageforordningen. Vurderingen er baseret på erfaringerne fra det danske marked i dag,
genbrugsmarkeder i andre europæiske lande såsom Tyskland og Frankrig, hvor små og mellemstore
bryggerier i højere grad benytter genbrugelige drikkevareemballager, samt forventningerne til
udviklingen af det danske marked for genbrugsløsninger.
Generelt ses en tendens til, at genbrugsvirksomheder vokser frem i de lande, som har indført nationale
genbrugsmål eller understøttende lovgivning såsom Frankrig, Tyskland, Østrig og Spanien. Med
forordningens genbrugsmål og -krav til drikkevarer skabes bedre rammevilkår for de virksomheder,
der ønsker at sælge deres produkter i enten genpåfyldelige flasker eller fustager, men også for de
europæiske genbrugsvirksomheder, der ønsker at etablere sig på det danske marked.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk