MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om muligheden for, om der kan blive tale om identifikation mellem datterselskabet Nordic Waste og moderselskabet USTC? Og vil ministeren samtidig oversende et notat til udvalget om retspraksis på området

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

20. februar 2024

Besvarelse af spørgsmål 387 alm. del stillet af udvalget den 22. januar

2024 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål:

Vil ministeren undersøge muligheden for, om der kan blive tale om identi-

fikation mellem datterselskabet Nordic Waste og moderselskabet USTC?

Og vil ministeren samtidig oversende et notat til udvalget om retspraksis

på området? Vil ministeren derudover redegøre for, hvem der sidder i be-

styrelsen for såvel datterselskab som moderselskab, og om de kan pålægges

personligt erstatningsansvar?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Erhvervsstyrelsen, da styrelsen varetager fortolkningen af reglerne i sel-

skabsloven. Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende:

”Nordic Waste A/S er ejet af DSH Environment ApS. DSH Environment

ApS er ejet af et aktieselskab samt to anpartsselskaber. Aktieselskabet,

SDK FREJA A/S, ejer størstedelen af kapitalen (66,67-89,99 %). SDK

FREJA A/S ejes gennem en række andre selskaber, herunder A/S UNITED

SHIPPING & TRADING COMPANY, af Torben Østergaard Nielsen,

Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer. Anpartsselska-

berne, C.NI Holding ApS og DYC-Holding 2 ApS ejes af henholdsvis

Christian Ørnholm Nielsen og fem personligt ejede holdingselskaber.

Den 22. januar 2024 afsagde skifteretten i Randers konkursdekret vedrø-

rende Nordic Waste A/S. Forud herfor bestod bestyrelsen af Søren Jan Gran

Hansen, Henrik Klausen, Christian Ørnholm Nielsen og David Peter York.

I A/S UNITED SHIPPING & TRADING COMPANY består bestyrelsen

af Torben Østergaard Nielsen, Klaus Nyborg, Peter Hald Appel, Jeppe

Christiansen, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

Selskabsloven indeholder bestemmelser om erstatningsansvar for hen-

holdsvis et kapitalselskabs ledelse og kapitalejere.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om muligheden for, om der kan blive tale om identifikation mellem datterselskabet Nordic Waste og moderselskabet USTC? Og vil ministeren samtidig oversende et notat til udvalget om retspraksis på området

2/4

Medlemmerne af ledelsen er pligtige til at erstatte skade, som de under ud-

førelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet. Der

er ikke tale om en særlig ansvarsregel på det selskabsretlige område, men

om en henvisning til dansk rets almindelige erstatningsregler.

Ansvaret knytter sig til udførelsen af ledelseshvervet, og efter retspraksis

kan ansvaret for uforsvarlig ledelse derfor også påhvile andre end de regi-

strerede medlemmer af ledelsen, f.eks. kapitalejere eller kreditorer, hvis de

har udøvet ledelse på en ansvarspådragende måde. Da ledelsen primært til-

kommer medlemmerne af den formelle ledelse, vil der efter retspraksis

skulle meget til, før en person, der ikke er medlem af ledelsen, kan gøres

ansvarlig efter denne bestemmelse.

Kapitalejere skal erstatte tab, som de forsætligt eller groft uagtsomt har til-

føjet selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand.

Reglen skal ses som en advarsel mod, at kapitalejere handler på en efter

almindelige regler ansvarspådragende måde. En kapitalejer har som sådan

ingen pligt til at fremme selskabets interesser. Det er således som udgangs-

punkt tilladt at konkurrere med selskabet, f.eks. ved undersalg, men kapi-

talejeren må ikke misbruge de oplysninger, som vedkommende får om,

hvad der må betragtes som selskabets forretningshemmeligheder.

I et kapitalselskab hæfter kapitalejerne ikke personligt for kapitalselskabets

forpligtelser, men alene med deres indskud. Den begrænsede hæftelse er

det kendetegnende træk ved et kapitalselskab og medfører, at et kapitalsel-

skab er en selvstændig juridisk person med egen retsevne og formue. Det

er dermed lovgivningens udgangspunkt, at krav kun kan rettes mod selska-

bet og dets formue. I tilfælde af konkurs kan kreditorerne derfor som ud-

gangspunkt ikke søge sig fyldestgjort i kapitalejernes private midler, men

må rette deres krav mod selskabet og dets formue.

Ved hæftelsesgennembrud forstås, at en kreditor, som har et krav mod

f.eks. et kapitalselskab, kan rette sit krav direkte mod kapitalejerne eller

ledelsen, hvis de har haft en afgørende indflydelse på virksomheden,

selvom der er tale om et selskab med begrænset hæftelse. Hæftelsesgen-

nembruddet indebærer derfor, at der kan rettes et krav, der overstiger den

kapital, der er indskudt i selskabet.

Der er ikke i selskabsloven hjemmel til, at domstolene kan tilsidesætte den

begrænsede hæftelse i et kapitalselskab. Drøftelserne i den juridiske teori

vedrørende hæftelsesgennembrud handler derfor om, hvorvidt domstolene

uden en særlig hjemmel vil kunne pålægge selskabsdeltagere personligt an-

svar eller hæftelse for forpligtelser, der ellers påhviler selskabet.

3/4

I forbindelse med moderniseringen af selskabsretten i 2009 fandt det ud-

valg, der havde til opgave at se på den gældende selskabslovgivning, ikke,

at den kreditorbeskyttelse, der kunne ligge i at tilsidesætte hæftelsesreg-

lerne, vejer tungere end det behov for klarhed og forudberegnelighed, som

selskabsdeltagerne har. Udvalget skønnede, at den frie bevisvurdering og

den praksis, som danske domstole anvender, hvor der enten gøres et ledel-

sesansvar gældende, eller hvor den begrænsede hæftelse tilsidesættes i til-

fælde, hvor kapitalejerens og selskabets formue ikke har været tilstrække-

ligt adskilt, var både tilstrækkelig og mere hensigtsmæssig.

Retspraksis på området er meget sparsomt, og spørgsmålet om hæftelses-

gennembrud har derfor kun i begrænset omfang været genstand for en dom-

stolsprøvelse.

Dommen U.1997.1642H om Midtfyns Musikfestival er et eksempel på

hæftelsesgennembrud.

Af dommens referat fremgår, at festivalen fra 1985 til og med 1990 blev

arrangeret af selskabet Midtfyns Festival af 10.6.1985 ApS (i det følgende

kaldet Festivalselskabet). Festivalselskabet havde bortforpagtet retten til

servering o.lign. på festivalpladsen til Midtfyns Festivalen ApS (i det føl-

gende kaldet Restaurationsselskabet). Peter Visby Færgemann var eneste

direktør i begge selskaber, der ikke havde nogen bestyrelse. Han ejede 35

% af anparterne i Festivalselskabet og samtlige anparter i Restaurationssel-

skabet, der på sin side ejede 20 % af anparterne i Festivalselskabet.

Sagsøgeren gjorde gældende, at der forelå identifikation mellem Festival-

selskabet på den ene side og begge de sagsøgte, Restaurationsselskabet og

Nina Færgemann, som sad i uskiftet bo efter ægtefællen Peter Færgemanns

død, på den anden side, idet der alene var tale om en formel opdeling af

festivalaktiviteterne med det formål at skabe kreditorly, navnlig i forhold

til tvangskreditorerne.

Af dommen fremgår, at Højesteret lagde til grund, at der i betydeligt om-

fang skete en sammenblanding af selskabernes økonomi, og at den fore-

tagne opdeling af virksomheden mellem de to selskaber indebar, at det ene

–

Restaurationsselskabet

–

fik mulighed for at opsamle langt den største del

af overskuddet ved den samlede aktivitet, mens det andet

–

Festivalselska-

bet

–

år for år stod over for økonomiske risici, som var meget betydelige i

forhold til selskabets aktuelle egenkapital.

Højesteret tiltrådte, at Restaurationsselskabet hæftede for Festivalselska-

bets gæld i hvert fald over for Told- og Skattestyrelsen, der var tvangskre-

ditor.

4/4

Da festivalaktiviteten lovligt kunne udøves i en selskabsform med hæftel-

sesbegrænsning, og da det heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret var

godtgjort, at Peter Færgemanns personlige økonomi havde været sammen-

blandet med selskabernes, tiltrådte Højesteret, at der ikke var grundlag for

at pålægge Peter Færgemann personligt at hæfte for Festivalselskabets

gæld eller for at pålægge ham erstatningsansvar i anledning af selskabs-

konstruktionen.

Dommen belyser risikoen for hæftelsesgennembrud i tilfælde, hvor selska-

bers økonomi ikke holdes adskilt. Derimod var der ikke sket sammenblan-

ding af kapitalejerens og selskabernes økonomi, hvorfor kapitalejeren ikke

hæftede personligt.

Hvorvidt der konkret kan blive tale om identifikation mellem Nordic Waste

A/S og en eller flere kapitalejere eller om erstatningsansvar for ledelses-

medlemmerne, beror på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Kreditorerne i Nordic Waste A/S kan anmelde deres krav i konkursboet.

Kuratorerne kan herefter forsøge at gøre et ledelsesansvar gældende, f.eks.

pga. manglende sikring af et forsvarligt kapitalberedskab i Nordic Waste

A/S. Kuratorerne vil endvidere kunne søge at gøre kapitalejerne i Nordic

Waste A/S erstatningsansvarlige. Det forudsætter imidlertid, at en domstol

efter en konkret vurdering og uden lovhjemmel skal tilsidesætte princippet

om begrænset hæftelse og statuere hæftelsesgennembrud.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov