Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2825507_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 567
Den 15. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. januar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 377 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren bekræfte sin konklusion i Deadline, DR2, den 17. januar 2024, om at et forbud mod
langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation? Vil ministeren redegøre for de juridiske overvejelser
og argumenter bag den konklusion og særligt begrunde, hvorfor et forbud ikke vil være erstatningsfri
almen regulering?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
et forbud mod langvarig fiksering af søer vil kunne udgøre ekspropriation efter grundlovens § 73, stk. 1,
såfremt et forbud indføres uden en udfasningsperiode for eksisterende staldanlæg.
Ministeriet kan generelt oplyse, at ejendomsretten er beskyttet af grundlovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen
har følgende ordlyd:
”Ejendomsretten er
ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver
det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Grundlovens § 73, stk. 1, yder beskyttelse i forbindelse med visse af statsmagtens indgreb i borgernes
ejendomsret. Sådanne indgreb kan tage forskellige former, men der forudsættes en offentlig indgriben
(”tilpligtes at afstå”).
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal være opfyldt for, at der er tale
om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet
mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropria-
tivt (der skal være tale om ”afståelse”).
Det er almindeligt antaget, at ejendomsbegrebet skal forstås bredt, og at bestemmelsen ikke alene be-
skytter ejendomsret til fast ejendom eller bestemte fysiske genstande. Det omfatter alle rettigheder, der
efter deres karakter skaber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 377: MFU spm. om bekræftelse af sin konklusion i Deadline, DR2, den 17. januar 2024, om at et forbud mod langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation
virke. Det omfatter således ikke blot den egentlige ejendomsret, men også f.eks. begrænsede rettigheder
(herunder brugs- og panterettigheder), fordringsrettigheder og næringsrettigheder.
For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et ekspropriativt indgreb (at der skal være tale
om ”afståelse”), bemærkes det, at ikke ethvert indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens §
73, har karakter af ekspropriation. Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten
uden at
der foreligger ekspropriation
kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens
§ 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler om begrænsning i borgernes handle-
frihed og i deres råden over, hvad de ejer.
Det er i statsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har
karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen, Statsforfatningsret,
2. udgave ved Peter Germer (1973), side 412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side
291 f., og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 459 ff.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan navnlig nævnes indgrebets
formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få per-
soner), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om indgrebet
går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden.
Regeringen har den 10. januar 2024 med udspillet
”Sammen om dyrene” lanceret
23 initiativer, som
dannede grundlag for Danmarks første dyrevelfærdsaftale, der blev indgået den 9. februar med en bred
kreds af Folketingets partier. Regeringen foreslår blandt andet, at nye farestalde skal bygges, så fiksering
af søer alene er muligt dagene lige omkring faring, mens eksisterende farestalde, der er indrettet til læn-
gerevarende fiksering, udfases. Det betyder, at søernes mulighed for at bevæge sig forbedres, samtidig
med at der passes bedre på pattegrisene.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at et forbud uden en udfasningsperi-
ode for eksisterende staldanlæg vil kunne rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 73, stk. 1, idet et
sådant forbud vil kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for visse bedrifter, som i dag har stald-
anlæg, der anvendes til fiksering af søer. Sådanne potentielle økonomiske konsekvenser vil imidlertid
bl.a. kunne afbødes ved at indføre en udfasningsperiode for eksisterende staldanlæg.
Jacob Jensen
/
Jeanie Sølager Bigler
2