Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 567
Den 15. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. januar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 377 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren bekræfte sin konklusion i Deadline, DR2, den 17. januar 2024, om at et forbud mod
langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation? Vil ministeren redegøre for de juridiske overvejelser
og argumenter bag den konklusion og særligt begrunde, hvorfor et forbud ikke vil være erstatningsfri
almen regulering?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
et forbud mod langvarig fiksering af søer vil kunne udgøre ekspropriation efter grundlovens § 73, stk. 1,
såfremt et forbud indføres uden en udfasningsperiode for eksisterende staldanlæg.
Ministeriet kan generelt oplyse, at ejendomsretten er beskyttet af grundlovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen
har følgende ordlyd:
”Ejendomsretten er
ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver
det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Grundlovens § 73, stk. 1, yder beskyttelse i forbindelse med visse af statsmagtens indgreb i borgernes
ejendomsret. Sådanne indgreb kan tage forskellige former, men der forudsættes en offentlig indgriben
(”tilpligtes at afstå”).
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal være opfyldt for, at der er tale
om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet
mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropria-
tivt (der skal være tale om ”afståelse”).
Det er almindeligt antaget, at ejendomsbegrebet skal forstås bredt, og at bestemmelsen ikke alene be-
skytter ejendomsret til fast ejendom eller bestemte fysiske genstande. Det omfatter alle rettigheder, der
efter deres karakter skaber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk