Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2824232_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 870
Den 9. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 374 (MOF alm. del) stillet 19. januar 2024 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 374
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan de døde mink, som statsminister Mette Frederiksen beordrede
slået ned den 4. november 2020, påvirker miljøet i Randers i forbindelse med den verserende sag ved
Nordic Waste?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Ifølge
Miljøstyrelsens oplysninger blev alle mink, der blev nedgravet ved de to minkgravområder ved
hhv. Nr. Felding og Kølvrå, brændt. Miljøstyrelsen har derfor ikke oplysninger om, at der skulle være
mink nedgravet ved Nordic Waste, som påvirker miljøet i området.
Jorden, der blev gravet op fra minkgravene, blev kørt til Nordic Waste. Jorden fra minkgravene blev,
ifølge Miljøstyrelsens oplysninger, placeret i den nord-nordvestlige del af Nordic Waste-grunden.
Der er kørt ca. 200.000 ton jord fra minkgravene til Nordic Waste. Minkjorden udgør derfor kun en
meget begrænset del af det samlede jordskred, hvis minkjorden overhovedet er en del af jordskredet.
Fra moniteringen ved de tidligere minkgrave er det tydeligt, at phenolerne, der udgjorde den største
miljørisiko ved de nedgravede mink, er næsten fuldstændig nedbrudt som følge af naturlig
nedbrydning. Dette må ligeledes forventes at være billedet for minkjorden ved Nordic Waste.
Derfor vurderer Miljøstyrelsen umiddelbart, at miljøpåvirkningen fra denne jord er ubetydelig i
forhold til den samlede vurdering af en miljørisiko i forbindelse med jordskredet.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk