Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 370 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. januar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 370 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I
ministerens svar af 31. oktober 2023 på MOF alm. del - spørgsmål. 43 om dyretransporter nævner
ministeren afslutningsvist, at ministeriet aktuelt afventer Rigsrevisionens opfølgning. Vil ministeren op-
lyse status i sagen?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyste i september 2023 Rigsrevisionen om status for
Fødevarestyrelsens arbejde med det sidste åbne punkt fra beretningen om kontrol med dyretransporter
fra 2020, herunder at Fødevarestyrelsen anser opfølgningen som gennemført. Rigsrevisionen har på
baggrund af redegørelsen udarbejdet et fortsat notat, som ministeriet har haft i høring.
Rigsrevisionen har oplyst, at det endelige notat forventes behandlet af Statsrevisorerne den 19. februar
2024. Notatet offentliggøres på Rigsrevisionens hjemmeside.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk