Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2824331_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 597
Den 12. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 366 (MOF alm. del) stillet 17. januar 2024 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL) og Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 366
”Hvor
mange ton importeret spildevand kan der udledes i danske farvande som
følge af eksisterende tilladelser og de femten nye anmodninger om tilladelse til
import af olieholdigt spilde, som ministeriet den 12. december 2023 har angivet
foreligger? Der henvises til nyheden ”Miljøministeriet stopper import af norsk
spildevand med lavt olieindhold i to konkrete sager”, mim.dk, den 12. december
2023.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Miljøstyrelsen forstår MOF alm. del spm. 366 således, at der ønskes et estimat af den samlede
mængde vand, der potentielt vil blive udledt i danske vandmiljøer på baggrund af dels alle
eksisterende tilladelser til import af spildevand og dels de 15 ansøgninger om tilladelse til import af
olieholdigt spildevand og vandholdigt affaldsolie, som Miljøstyrelsen orienterede om på møde med
miljøordførerne den 12. december 2023.
Indledningsvis bemærker Miljøstyrelsen, at styrelsen ikke har teknisk mulighed for at fremsøge sager
specifikt på kriteriet ”spildevand”, når det ikke er nærmere defineret. Miljøstyrelsen bemærker i den
forbindelse, at det eksempelvis vil være misvisende at medregne alle tilladelser til import af flydende
affald som spildevand. Et overblik over alle aktive importtilladelser med spildevand vil således variere
alt efter de kriterier, som sættes for søgningen og forudsætte en manuel gennemgang af
søgeresultaterne. Det er således ikke muligt at besvare den del af spørgsmålet, som vedrører den
samlede tilladte affaldsmængde på eksisterende tilladelser til import af spildevand, uden en nærmere
afklaring af relevante søgekriterier.
For så vidt angår den samlede affaldsmængde for de 15 ovennævnte ansøgninger om tilladelse til
import af olieholdigt spildevand og vandigt affaldsolie, kan Miljøstyrelsen oplyse, at der samlet er
ansøgt om import af 421.900 ton affald.
Det er dog væsentligt at bemærke, at den importerede mængde affald ikke giver et reelt estimat af den
mængde af vand, der udledes til vandmiljøet, efter affaldet er behandlet. Miljøstyrelsen hører dog altid
den relevante tilsynsmyndighed, der vurderer, om det affald der søges om tilladelse til at importere
kan behandles inden for rammerne af behandlingsanlæggets miljøgodkendelse.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om, hvor mange ton importeret spildevand kan der udledes i danske farvande som følge af eksisterende tilladelser og de femten nye anmodninger om tilladelse til import af olieholdigt spilde
Miljøstyrelsen bemærker desuden, at styrelsen endnu ikke har vurderet, om der kan gives tilladelse til
de ovennævnte 15 anmeldelser. Endelig bemærker Miljøstyrelsen, at der i praksis ikke altid
transporteres så meget affald, som det er tilladt i henhold til den konkrete importtilladelse."
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
2