Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 283
Den 5. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 336 (MOF alm. del) stillet 8. januar 2024 efter ønske fra
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 336
”Vil
ministeren oplyse, hvilken dokumentation der ligger bag Miljøstyrelsens vurdering af,
at det foreslåede sorteringsanlæg, som 10 fynske kommuner står bag, ikke vil kunne
bruge det indsamlede plast til nye
fødevareemballager? Der henvises til artiklen ”Fynsk
ønske om ny affaldssortering gør det sværere at genanvende plastaffald”, via.ritzau.dk,
den 19. december 2023.”
Svar
Baggrunden for at plastaffald indsamlet sammen med restaffald ikke kan anvendes til ny
fødevareemballage er EU’s
forordning 1616/2022 om materialer og genstande af genvundet plast
bestemt til kontakt med fødevarer. Ifølge denne forordning er det en forudsætning for genanvendelse
af plastaffald til ny fødevareemballage, at plastaffaldet er særskilt indsamlet. Forordningen giver dog
mulighed for at plastaffald indsamlet kombineret med visse andre genanvendelige affaldstyper,
herunder metal samt mad- og drikkekartoner, kan anvendes til ny fødevareemballage.
På baggrund af Miljøstyrelsens samlede vurdering af anmodningen fra de fynske kommuner om
undtagelse fra særskilt indsamling af plastaffald drøftede jeg anmodningen med aftalekredsen bag
Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Partierne bag klimaplanen er enige i ikke
at imødekomme anmodningen. Det hviler i høj grad på de nye EU-regler, der som nævnt betyder, at
plastaffald som udsorteres fra restaffald ikke vil kunne anvendes til ny fødevareemballage. Det er der
politisk ønske om, at dansk plastikaffald skal kunne.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk