Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2817647_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 81
Den 30. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 332 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser indånding og håndtering af Bovaer kan have for men-
nesker? Vil ministeren videre redegøre for, hvilke konsekvenser det kan have, hvis der ikke anvendes
sikkerhedsudstyr?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, som har
oplyst følgende:
”Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at det aktive stof i Bovaer, 3-NOP
eller 3-nitrooxypropanol, kan være skadeligt ved indånding. 3-NOP klassificeres i klasse 5 for akut tok-
sicitet ved indånding i henhold til ”Globally
harmonized system of classification and labelling of chemi-
cals (GHS)”.
Stoffer med denne klassifikation har en relativt lav akut toksicitet, men kan udgøre en fare
for visse sårbare personer.
På den baggrund er det et krav i EU’s godkendelsesforordning for 3-NOP,
at
virksomheder, der anvender stoffet, iværksætter procedurer for at imødegå risici ved indånding, hud-
kontakt eller øjenkontakt, og om nødvendigt sikrer, at der bliver brugt personlige værnemidler, f.eks.
øjen- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn.
Bovaer er af EFSA vurderet til at være irriterende, men ikke ætsende, for hud og øjne. Bovaer er ikke
hudsensibiliserende. Desuden har EFSA vurderet, at genotoksiciteten af 3-NOP ikke er fuldstændig be-
lyst, men denne vurdering er baseret på højere niveauer af Bovaer, end den maksimale dosis, der er
godkendt til anvendelse. Den maksimale dosis godkendt til anvendelse er 91 mg 3-NOP/kg tørstof, mens
den anbefalede dosis under danske forhold på 60 mg 3-NOP/kg tørstof er den lavest anbefalede dosis i
forhold til at opretholde den tilsigtede, metanreducerende effekt.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk