Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 81
Den 30. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 328 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 328 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, med hvilken sikkerhed regeringen kan medregne CO2-reduktioner fra fod-
ring med Bovaer allerede fra 2025, når de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser endnu ikke er tilstrække-
ligt belyst, og det vil være i strid med landbrugsaftalen at tage midlet i brug uden at have sikkerhed for,
at dyrenes velfærd ikke forringes.”
Svar
Aarhus Universitet (AU), som er ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissions-
opgørelse til EU og UNFCCC, har specificeret i et rådgivningsnotat af den 29. april 2023 til Fødevare-
ministeriet, at AU kun inkluderer nye elementer i den nationale emissionsopgørelse, hvis AU vurderer,
at dokumentationskravene er opfyldt og forventer, at internationale eksperter vil godkende datagrund-
laget og metoderne. Klimaeffekten af Bovaer kan dermed med overvejende sandsynlighed implemente-
res og medregnes i den nationale emissionsopgørelse allerede fra 2025. Dette forudsætter, at der fore-
ligger tilstrækkelige data vedrørende stoffets effekt og udbredelse i Danmark, hvilket bl.a. afhænger af
det igangværende effektforsøg med Bovaer, som forventes afsluttet i 2024. AU bemærker, at resultatet
af internationale reviews ikke på forhånd kan garanteres.
./.
For så vidt angår dyrevelfærdsmæssige hensyn må jeg henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 327 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk