Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2773264_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7243
Den 31. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 32 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. oktober 2023.
Spørgsmål nr. 32 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10/10-23 fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks
Pelagiske PO og Marine Ingredients Denmark om adgang til tobis-fiskeri i britisk farvand, jf. MOF alm.
del - bilag 39.”
Svar
Den britiske og skotske regering har i henholdsvis maj og oktober afholdt offentlige høringer vedrørende
lukning af tobisfiskeri. En lukning vil have konsekvenser for det danske erhvervsliv. Jeg har vedvarende
fokus på udviklingen i situationen, og jeg har rejst sagen ved flere lejligheder bl.a. på et møde med den
britiske fiskeriminister.
I henvendelser til den britiske fiskeriminister, den skotske minister og til kommissæren for miljø, hav
og fiskeri har jeg understreget, hvilke konsekvenser et forbud mod fiskeri efter tobis vil have for de dan-
ske fiskere samt følgeerhverv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indsendt detaljerede høringssvar til de to høringer.
Ministeriet har desuden rejst og belyst sagen i relevante sammenhænge, herunder ved møder med EU-
Kommissionen, med repræsentanter fra den britiske ambassade i København og ved flere lejligheder i
Bruxelles. Fiskerierhvervet har løbende været inddraget i ministeriets arbejde gennem møder, skriftlig
korrespondance mv.
Tidligere på året blev Storbritannien og EU enige om at sende en fælles anmodning til Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES). Her blev ICES bedt om at redegøre for, hvordan der i
ICES’ videnskabelige
rådgivning bliver taget hensyn til påvirkning af økosystemer, og hvordan det sikres, at der er tilstrække-
lig fødefisk til fugle og andre arter.
Som opfølgning på mit møde med den britiske fiskeriminister har han efterfølgende orienteret mig om,
at han vil afvente redegørelsen fra ICES, før der træffes beslutninger om eventuelle forbud.
Jeg vil fortsat følge sagens udvikling tæt og arbejde for, at danske fiskeriinteresser tilgodeses.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/10-23 fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske PO og Marine Ingredients Denmark om adgang til tobis-fiskeri i britisk farvand
Jacob Jensen
/
Maria Krohn Andersen
2