Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8998
Den 8. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. december 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget den 20. december 2023 om kom-
pensation ved udtagning af lavbundsjorde, jf. MOF alm. del
–
samrådsspørgsmål M, oplyse, om der er
revisionsklausullignende bestemmelser i andre EU-landes tilskudsordninger, og om der i disse lande
eller i Danmark er lignende eksempler på tilskudsordninger, hvor revisionsklausulen har medført et
krav om, at støtte skal tilbagebetales?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålene har jeg indhentet bidrag fra Landbrugsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
"Det
er et obligatorisk krav for medlemsstaterne, at der skal være en revisionsklausul i tilskudsord-
ninger, såfremt tilskudsordningen vedrører miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsfor-
pligtelser. Dette følger af forordning 2021/2115, artikel 70, stk. 7. Det er Landbrugsstyrelsens forvent-
ning, at andre EU-medlemslande ligeledes har implementeret revisionsklausulbestemmelsen i deres
tilskudsordninger.
Landbrugsstyrelsen har ikke kendskab til tilskudsordninger under Landbrugsstyrelsens administra-
tion, hvor revisionsklausulen har medført krav om tilbagebetaling. Det skyldes, at revisionsklausulen
kun udløser et tilbagebetalingskrav, såfremt støtten er udbetalt som engangskompensation. Denne
udbetalingsform har Landbrugsstyrelsen ikke tidligere anvendt. Derimod har Landbrugsstyrelsen an-
vendt årlige udbetalinger under de arealbaserede tilskudsordninger. Fra 2024 kan der dog søges en-
gangskompensation under arealtilskudsordningen til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojek-
ter.
Landbrugsstyrelsen kan supplerende oplyse, at revisionsklausulsbestemmelsen i få tilfælde tidligere
er blevet udløst under andre arealbaserede tilsagnsordninger administreret af Landbrugsstyrelsen.
Det har medført revision af tilsagnet med bortfald af tilskud for den resterende del af tilsagnsperio-
den".
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk