Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2780137_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7478
Den 13. november 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. oktober 2023.
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflag-
rende dyrkning som miljø- og klimaløsning, jf. MOF alm. del - bilag 43?”
Svar
Der er flere interessante perspektiver i muligheden for at kombinere fødevareproduktion med kulstof-
lagring i jorden.
I den sammenhæng er det relevant at nævne, at der med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fra oktober 2021 (landbrugsaftalen) er afsat 1 mio. kr. til en analyse, der skal afdække muligheder og
potentialer for skovlandbrug og regenerativt jordbrug. Denne analyse er ved at blive sat i værk.
På baggrund af landbrugsaftalen er der endvidere blevet udviklet en række frivillige bio-ordninger, som
støtter landbrugspraksis, som gavner miljø, klima, biodiversitet eller antimikrobiel resistens. Bio-ord-
ningen
miljø- og klimavenligt græs
er en ordning, der gør det muligt for landbrugere at få tilskud til et
græsareal, der ikke jordbearbejdes i en årrække og dermed giver mulighed for bedre kulstofopbygning
ved at udsætte omlægningen.
Rådet for Grøn Omstilling giver deres anbefalinger til anvendelse af pyrolyseteknologi og biokul, herun-
der at alene restprodukter pyrolyseres for at sikre optimal udnyttelse af biomasse og tilbageførsel af
næringsstoffer til landbruget. Dette er i tråd med anbefalingerne fra 2022 om kaskadeudnyttelse fra Det
Nationale Bioøkonomipanel. Som opfølgning på landbrugsaftalen vil regeringen snarligt præsentere en
strategi for brun bioraffinering (f.eks. pyrolyse).
For så vidt Rådet for Grøn Omstillings anbefaling om at medtænke sideeffekter til kulstoflagring i jorden
er dette indarbejdet i EU-forslaget om en certificeringsramme for kulstoffjernelse. Af forslaget fremgår,
at kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på en lang række områder, herun-
der klimatilpasning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine ressourcer, forebyggelse
af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Forhandlingerne om
forslaget er i gang og forventes afsluttet inden for den nuværende eller den kommende formandskabs-
periode.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflagrende dyrkning som miljø- og klimaløsning
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
2