Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807984_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
TECHNICAL SCIENCES
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Att. Kathrine Lyneborg Nielsen
Kontoret for Forskning og Forskningsinfrastruktur
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Svar på udvalgsspørgsmål om forskning i huldtilpasning af mink
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i E-mail af 20. december 2023 anmodet om
en udtalelse fra Aarhus Universitet om forskningen i huldtilpasning af mink, herunder
oplysning om hvordan forskningen er blevet finansieret, og om den vurderes at være i
overensstemmelse med gældende regler og principper på området. I udtalelsen bedes
AU inkludere en vurdering af, om forskningen er etisk forsvarlig. Anmodningen sker
på baggrund af at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har anmodet uddannelses- og
forskningsministeren om besvarelse af et MOF spørgsmål.
På AUs vegne fremsendes hermed en udtalelse på baggrund af oplysninger fra Institut
for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved institutleder Charlotte Lauridsen.
Aarhus Universitet, og den tidligere sektorforskning i Danmarks Jordbrugsforskning
og Statens Husdyrbrugsforsøg, har siden 1980-erne gennemført mange forskningspro-
jekter omkring flushing og huldtilpasning af mink. Disse har været finansieret af en
række forskellige kilder herunder DFFE, GUDP, Pelsdyrafgiftsfonden, Forskerakade-
miet og egenfinansiering. Projektet ”Huldtilpasning uden velfærdsproblemer”, var fi-
nansieret af Pelsdyrafgiftsfonden i 2018 og 2019. Efter lukning af minkproduktionen i
Danmark har AU nedlagt faciliteterne til forskning i minkproduktion.
Fokus for projekterne har gennem årene generelt været på at sikre en produktion uden
negative velfærdsmæssige konsekvenser af huldtilpasning og flushing af minkhunner
op til parring. Baggrunden herfor er, at avlstæver, som trækkes i foder i en kort peri-
ode efterfulgt af fodring efter ædelyst 3-5 dage inden parring, såkaldt flushing, vil
kunne få en større kuldstørrelse end ved jævn fodring. Tæven kommer derved i positiv
energibalance under parringen, hvilket medfører at der løsnes flere æg, som kan blive
befrugtet og blive til minkhvalpe. Flushing er dermed en akut påvirkning af reproduk-
tionsprocessen i parringsperioden. En god effekt af flushing forudsætter, at minkene
er i moderat huld, hvilket opnås ved et lavere energiindhold i foderet i form af en
større andel af energien fra protein fremfor fedt, fra sidst i december til sidst i februar.
Fodertildelingen holdes næsten konstant, men justeres på individniveau i forhold til
dyrets huld. En mere restriktiv energitildeling/et lavere huld i denne periode giver
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Niels Halberg
Direktør
Dato: 3. januar 2024
Direkte tlf.: 87158037
Mobiltlf.: 29630093
E-mail:
[email protected]
Web: www.dca.au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/3
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: +45 8715 6000
Fax: +45 8715 6076
E-mail: [email protected]
Web: dca.au.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm. om indhentelse af udtalelse fra Aarhus Universitet om forskningen i huldtilpasning af mink
2807984_0002.png
AARHUS
UNIVERSITET
TECHNICAL SCIENCES
ikke nogen yderligere effekt på antallet af hvalpe men har derimod en negativ effekt på
sundhed og velfærd. Risikoen for sundheds- eller velfærdsproblemer opstår, hvis
hvalpe, der udvælges i november og skal være i moderat huld som avlsdyr i februar,
slankes for hurtigt eller for meget.
Minkhvalpe er typisk fodret efter ædelyst og har opbygget en betydelig fedtaflejring
hen over sommeren og efteråret og af hensyn til reproduktionen må en del af denne
fedtresserve tabes igen i perioden fra november til februar. Forskningen har inddraget
en række aspekter af huldstyring og flushing, herunder: 1) Kan man udvælge avlsdyr
tidligt, inden de har aflejret så meget fedt? 2) Hvilket huld bør valgte avlsdyr være i for
at sikre en god reproduktion? 3) Hvordan kan man i praksis styre huldtilpasningen for
hver enkelt mink? 4) Kan man gennem fodersammensætning, fiberindhold eller andre
foderformuleringer slanke minkene uden at de føler sult? 5) Hvad er de sundheds- og
velfærdsmæssige konsekvenser af huldtilpasning i praksis?
Da minktæver i Danmark gradvist er blevet større og større gennem årene, fra i gen-
nemsnit omkring 1200 g i 1985 til omkring 2200 g i 2019, har der vedvarende været
behov for at forske i emnet. Desuden har udviklingen af systemer til individuel fodring
gjort det muligt bedre at tage individuelle hensyn, så enkelte mink, der reagerer ander-
ledes end gennemsnittet, ikke kommer i problemer. Udviklingen af automatiske vægte
som minkene selv hopper op i, giver mulighed for dagligt at følge vægtudviklingen og
dermed reagere hurtigere ved at tilpasse foderrationen, end det vil være muligt baseret
på jævnlige huldvurderinger.
Projektet
”Huldtilpasning uden velfærdsproblemer”
undersøgte velfærdsmæssige kon-
sekvenser af, og mulige forbedringer af branchens anbefalede praksis for fodring og
huldtilpasning. Formålet med projektet var at
”samle viden om, hvordan man som av-
ler kan huldstyre på en måde, så man opnår tæver i moderat huld så de kan reagere
fuldt ud på flushing, uden at minkene oplever længerevarende sult.” Projektet under-
søgte også, om man ved hjælp af vejedata fra elektroniske hyldevægte i minkbure
kunne identificere tidlige tegn på sult, i form af unormal adfærd som øget aktivitet el-
ler begyndende stereotypi, og om vejedata dermed kunne bruges som et redskab til at
forebygge længerevarende sult og udvikling af stereotypi.
AU vurderer, at den omtalte forskning
i relation til projektet ’Huldtilpasning uden vel-
færdsproblemer’
er gennemført i overensstemmelse med gældende regler og princip-
per på området. De omtalte forsøg har udelukkende inkluderet behandlinger, som
mink oplevede i praksis på kommercielle bedrifter. Idet fodringsforsøget i projektet,
som sammenlignede anbefalinger for farmpraksis med en langsommere huldtilpas-
ning, ikke indebar invasive metoder,
jfr. ”nålestikskriteriet” (LBK
nr. 474 af
15/05/2014 $1 Stk.2), blev der ikke ansøgt om tilladelse ved dyreforsøgstilsynet.
Projektet viste, at længere tid til huldtilpasning var mindre belastende for minkene og
at det af branchen anbefalede huld-niveau var for lavt til at undgå velfærdsproblemer,
hvorfor en mindre grad af huldtilpasning blev anbefalet.
Side 2/3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm. om indhentelse af udtalelse fra Aarhus Universitet om forskningen i huldtilpasning af mink
2807984_0003.png
AARHUS
UNIVERSITET
TECHNICAL SCIENCES
Vi finder det etisk forsvarligt at forske i emner af betydning for minkenes velfærd med
de beskrevne metoder. Minkforskningen ved AU (inkl. den tidligere sektorforskning)
har en lang tradition for at adressere forhold i produktionen, der har betydning for dy-
renes velfærd. Dette giver et grundlag for at rådgive minkavlere og for at kunne vur-
dere dyrevelfærden i produktionen, på det bedst mulige faglige grundlag. Til oriente-
ring har vi efter lukning af minkproduktionen i Danmark ikke længere forskning i
mink i vores dyreforsøgsfaciliteter.
AU har generelt set en forpligtigelse til at opbygge et solidt fagligt grundlag for vores
rådgivning af erhverv og myndigheder, og ved Institut for Husdyr- og Veterinærviden-
skab (https://anivet.au.dk/) omhandler det især forskning jf. beskrevne indsatsområ-
der i regi af aftalen om myndighedsbetjening på husdyrområdet indgået mellem AU og
Ministeriet for Fødevarer, Jordbrug og Fiskeri, herunder også området dyrevelfærd-
og fodring. Dette gøres gennem en kombination af observationer i praksis og kontrol-
lerede forsøg, hvor behandlingerne som regel afspejler de vilkår, som husdyrene hol-
des lovligt under i praksis samt evt. alternativ praksis med henblik på at forbedre dyre-
velfærden eller andre parametre i husdyrproduktionen.
Side 3/3
Venlig hilsen
Niels Halberg
Direktør, DCA