Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807983_0001.png
Ministeren
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. december 2023 har udvalget efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 300
Vil ministeren indhente en udtalelse fra Aarhus Universitet om forskningen i huldtil-
pasning af mink, herunder oplysning om hvordan forskningen er blevet finansieret,
og om den vurderes at være i overensstemmelse med gældende regler og princip-
per på området? Vil ministeren ydermere oplyse, om ministeren finder den pågæl-
dende forskning etisk forsvarlig, og hvis ikke, om ministeren vil være indstillet på
at ændre eller skærpe reglerne for dyreforsøg i forskningen? Der henvises til ka-
pitlet ”Huldtilpasning uden velfærdsproblemer i vinterperioden” i Kopenhagen Furs
udgivelse ”Faglig årsberetning 2019” og til bogen ”Det blinde øje” af Mathilde Wal-
ther Clark fra 2023.
Svar
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Aarhus Uni-
versitet (AU) om forskningen i huldtilpasning af mink, herunder med oplysning om
hvordan forskningen er blevet finansieret, og om den vurderes at være i overens-
stemmelse med gældende regler og principper på området. Udtalelsen er vedlagt.
Jeg noterer mig, at AU vurderer, at den omtalte forskning i relation til projektet
’Huldtilpasning uden velfærdsproblemer’
er gennemført i overensstemmelse med
gældende regler og principper på området, og at AU finder det etisk forsvarligt at
forske i emner af betydning for minkenes velfærd med de beskrevne metoder.
Samtidig noterer jeg mig, at AU oplyser, at universitetet ikke længere har forskning
i mink i dets dyreforsøgsfaciliteter.
For så vidt angår spørgsmålet om ændring af regler for dyreforsøg i forskningen
henviser jeg til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, da regulering af dette
område hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.
9. januar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
452961
Side 1/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm. om indhentelse af udtalelse fra Aarhus Universitet om forskningen i huldtilpasning af mink
2807983_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2