Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-9658
Den 5. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 (MOF alm. del) stillet 4. oktober 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 3
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren vurderer, at det er retvisende, at SEGES
vurderer, at et forbud mod glyphosat vil betyde, at udvaskning af kvælstof til vandmiljøet
øges med 6.748 tons, og at udledningen af klimagasser vil øges med 1 procent, svarende til at
landbrugets CO2 udledning øges med 170.000 tons CO2 ækvivalenter? Der
henvises til samlenotatet om fornyet godkendelse af aktivstoffet glyphosat, jf. MOF alm.
del – bilag 602. Vil ministeren i givet fald uddybe, hvad ministeren baserer sin vurdering
på, og vil ministeren redegøre for, hvordan udvaskningen af kvælstof og udledningen af
klimagasser kan stige?”
Svar
Ministeriet har vurderet rapporterne fra SEGES Innovation og mener at disse er retvisende. SEGES
Innovations rapporter er udarbejdet på baggrund af 10 typiske sædskifter, som bredt repræsenterer
det danske dyrkningsareal, med scenarier for henholdsvis den nuværende praksis og i en situation
uden glyphosat med de nødvendige justeringer i forhold til afgrødevalg, jordbearbejdning og
planteværnsstrategi.
Et forbud mod glyphosat vil betyde at der vil blive brug for mekanisk jordbearbejdning til at
kontrollere ukrudt. Dette fremgår af den vedhæftede artikel om konsekvenser ved at forbud mod
glyphosat. Den øgede mekaniske jordbearbejdning om efteråret for at fjerne ukrudt kan føre til at
udvaskningen af kvælstof øges, fordi omsætningen af kvælstof i jorden påvirkes og fører til at kvælstof
på nogle jordtyper er på en form, der er nem at udvaske (nitrat). Samtidig vil den mekaniske
bekæmpelse betyde mindre spildkorn og ukrudt på marken, og dermed reduceret kvælstofoptagelse, så
der er mere kvælstof tilgængeligt for udvaskning.
Angående klimaeffekterne er det SEGES Innovations vurdering, at et forbud mod glyphosat vil
medføre en reduktion af udledningerne af klimagasser i nogle sædskifter, mens det vil forårsage en
øgning i udledningerne i andre, da det afhænger af hvilke afgrøder, der dyrkes på marken. De største
negative klimaeffekter, både pr. hektar og samlet set for det dyrkede areal i Danmark, ses i henholdsvis
et sædskifte, hvor produktion af frøgræs opgives og omlægges til et sædskifte med maltbyg og to
sædskifter, hvor pløjefri dyrkning omlægges til pløjning.
./.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk