Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 297 (MOF alm. del) stillet 19.december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 297
”Vil
ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 107 oversende en redegørelse
for, hvilke initiativer ministeriet har igangsat for på sigt at gøre det muligt at vurdere den økologiske
og kemiske tilstand fuldt ud i alle målsatte overfladevandvandområder? Vil ministeren videre redegøre
for, hvornår disse initiativer vil være realiseret efter planen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Miljøministeriet har siden 2020 undersøgt mulighederne for at udvikle og anvende modeller til brug
for tilstandsvurderingerne for miljøfarlige stoffer. I forbindelse med udarbejdelsen af de nye
tilstandsvurderinger til brug genbesøget af vandområdeplanerne forventer Miljøstyrelsen i løbet af
2024 at anvende modellerede koncentrationer for fem metaller i alle målsatte vandløb. Derved opnås
der kendt kemisk tilstand for de fem metaller i alle målsatte vandløb i Danmark.
Miljøstyrelsen arbejder fortsat med at undersøge muligheden for at udvikle og anvende yderligere
modeller, der kan anvendes til at sige noget om miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb og om
forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i søer.”
Jeg vil oversende en redegørelse til udvalget i forbindelse med at genbesøget af vandområdeplanerne
sendes i høring.
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk