Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12647
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 288 (MOF alm. del) stillet 18. december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 288
”Hvilke
sanktionsmuligheder mener ministeren, der findes til at sikre, at naturinteresser ved
Tangeværket varetages, så Danmark lever op til vandrammedirektivet og habitatdirektivet, og hvad vil
ministeren gøre for at
sikre, at det sker? Der henvises til artiklen ”Viborg-borgmester
afviser at sætte
gang i undersøgelse af kraftværks konsekvenser for naturen: "Jeg påstår ikke, at det her er lovligt. Det
ved jeg godt, at det ikke er", altinget.dk, den 14. december 2023.”
Svar
Kommunerne er som udgangspunkt myndighed på miljøområdet og varetager mange
myndighedsopgaver, herunder tilladelses- og tilsynsmyndighed. Kommunerne skal således overholde
lovgivningen og gennemføre de miljøforbedrende indsatser, som fastlægges efter bl.a.
vandområdeplanerne.
Manglende overholdelse af lovgivningen i konkrete sager kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet eller til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.
I sagen, som artiklen henviser til, er der tale om en konkret og verserende sag ved Viborg Kommune
om udsættelse af gennemførelse af en habitatkonsekvensvurdering af en vandindvindingstilladelse til
elproduktion. Miljø- og Fødevareklagenævnet slog fast i deres afgørelse om hjemvisning af sagen om
vandindvinding ved Gudenåen, at Viborg Kommune skal lave en habitatkonsekvensvurdering, før
kommunen kan træffe afgørelse.
Kommunen skal efterleve nævnets afgørelse og i øvrigt overholde lovgivningen. Jeg kan desuden
forstå, at Ankestyrelsen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne, har bedt kommunen om en
redegørelse for sagen.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk