Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807222_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12388
Den 5. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 256 (MOF alm. del) stillet 11. december efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 256
”Hvad
kan ministeren oplyse om forekomst af medicinrester i drikkevand, der sendes ud til
forbrugerne hhv. i indtaget til vandværkerne og i grundvandet generelt? Hvilke grænseværdier skal
vandværkerne overholde, og hvor effektiv er kontrollen hermed?”
Svar
Der findes meget få indrapporterede data for forekomst af medicinrester i drikkevand og grundvand.
Miljøministeriet har ikke selv overvåget eller undersøgt for medicinstoffer i grund- og drikkevand, og
kun få lokale jordforureningsundersøgelser har været foretaget af regionerne på grundvand. Da der er
tale om lokale forureningsundersøgleser, kan der ikke siges noget generelt om koncentrationsniveauet
af medicinrester på nationalt niveau.
Miljøstyrelsen har ultimo november 2023 modtaget resultater fra suspect- og non-target screeninger
der viser, at der enkelte steder er påvist forekomst af medicinrester med meget lave koncentrationer i
drikkevand og grundvand. Der alle ligger under den kravværdi, der gælder for pesticider. Suspect- og
non-target screening er analysemetoder, der kan identificere mange stoffer på én gang, i modsætning
til traditionelle målrettede analyser, hvor der ses på et enkelt stof eller én stofgruppe ad gangen. Det
skal understreges at metoden, der anvendes ved suspect- og non-target screening stadig er under
udvikling og endnu ikke er akkrediteret. Drikkevands- og grundvandsprøverne der blev testet, er heller
ikke repræsentative ift. geografisk udbredelse og generel forekomst af medicinrester i drikke- og
grundvand. De konkrete fund fra screeningerne vil indgå i Miljøstyrelsens videre arbejde med hvilke
stoffer, der skal prioriteres i den nationale grundvandsovervågning for 2024.
Fsva. grænseværdier og kontrollen hermed bliver vores drikkevand kontrolleret for uønskede stoffer
gennem fastsatte kravværdier til stoffernes maksimale koncentration i drikkevandet. Der er ikke
fastsat kravværdier for medicinstoffer, da Miljøstyrelsen i dag ikke har et datagrundlag, der kan
dokumentere, at forekomst af medicinstoffer i drikkevand er et nationalt problem. Der er heller ikke
fastsat EU-krav på området. Der har derfor ikke været grundlag for at indføre krav til vandforsyninger
om måling af medicinrelaterede stoffer og obligatorisk kontrol af disse. I tilfælde af, at der opstår en
begrundet mistanke om et stofs tilstedeværelse, for eksempel på grund af en eventuel
punktkildeforurening, skal kommunerne dog pålægge vandforsyningerne at måle for medicinstoffer.
Resultater af obligatoriske kontroller skal indberettes, herunder også resultater af den udvidede
kontrol ved begrundet mistanke.
I takt med, at vidensgrundlaget udvides og der udvikles analysemetoder, der kan afdække forekomsten
af lægemiddel-relaterede stoffer, vil Miljøstyrelsen have et større fagligt grundlag til at vurdere, om
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om, hvilke planer regeringen har om at fastsætte bindende grænseværdier for medicinrester og andre miljøfremmede eller farlige stoffer i spildevandsslam af hensyn til grundvand og afgrøder
stofferne udgør en sundhedsmæssig risiko i drikkevandet og hvorvidt kravværdier derfor bør
fastsættes.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2