Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12390
Den 8. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 258 (MOF alm. del) stillet d. 11. december 2023 efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 258
”
Hvilke planer har regeringen om at fastsætte bindende grænseværdier for medicinrester
og andre miljøfremmede eller farlige stoffer i spildevandsslam, og er der overvejelser om
helt at forbyde udbringningen af hensyn til grundvand og afgrøder”
Svar
Det er vigtigt, at vi tager godt hånd om spildevandsslam, så vi passer på vores miljø, grundvand og
menneskers sundhed.
Regeringen har ikke umiddelbart planer om at fastsætte grænseværdier for medicinrester i
spildevandsslam, da det med henvisning til svaret på MOF alm. del spm. nr. 257, vurderes at
koncentrationen af lægemidler i spildevandsslam er meget lav, at lægemidlerne nedbrydes hurtigt, og
at der ikke kan påvises en negativ effekt på jordmiljøet.
I forhold til andre miljøfremmede stoffer indeholder
affald til jord-bekendtgørelsens
bilag 2 allerede
grænseværdier for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Regeringen forventer desuden at
supplere disse med bindende grænseværdier for en række PFAS-stoffer i spildevandsslam som en del
af en samlet PFAS-handlingsplan, der er under udarbejdelse.
./.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk