Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807163_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8714
Den 7. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 252 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. december 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 252 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvornår regeringen planlægger at følge op på følgende anbefalinger fra ekspert-
gruppen for udtagning af lavbundsjorder?
- Anbefaling 6. Enklere sagsbehandling af VVM-krav hos myndighederne i forbindelse med lavbunds-
projekter
-
Anbefaling 7. Muligheder for ekspropriation i ”lavbundsprojekter med klimaformål” ligestilles med
ekspropriationsmulighederne for ”kvælstof- og fosforvådområdeprojekter”
- Anbefaling 10. Oprettelse af en statslig jordpulje til strategisk opkøb eller ekstensivering af jorder til
udtagningsprojekter
Der henvises til rapporten ”12 anbefalinger til at udtage mest muligt kulstofrig lavbundsjord hurtigst
muligt
afrapportering fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord
– Delrapport 1”,
fvm.dk, juni
2023.”
Svar
Udtagning af lavbundsjorder er et centralt element i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4.
oktober 2o21 (landbrugsaftalen), da indsatsen er væsentlig for at nå i mål med klima- og kvælstofreduk-
tioner i landbruget.
I medfør af landbrugsaftalen er der nedsat en ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder, der i au-
gust 2023 afleverede den første af to delrapporter. Delrapport 1 indeholder 12 anbefalinger til at udtage
mest muligt kulstofrig lavbundsjord hurtigst muligt. Regeringens opfølgning på anbefalingerne i del-
rapport 1 fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder er løbende blevet og vil fortsat fremadret-
tet blive drøftet i forligskredsen bag landbrugsaftalen.
For så vidt angår anbefalingerne 6, 7 og 10 redegøres for opfølgningen herunder:
Anbefaling 6.
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante styrelser, der skal se på
muligheden for at sikre enklere sagsbehandling af VVM-krav hos myndighederne i forbindelse med lav-
bundsprojekter. Jeg forventer, at dette arbejde igangsættes i starten af 2024.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvornår regeringen planlægger at følge op på anbefalinger fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder
Anbefaling 7.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet er i dialog om, hvorvidt
mulighederne for ekspropriation i lavbundsprojekter med klimaformål skal ligestilles med ekspropria-
tionsmulighederne for kvælstof- og fosforvådområdeprojekter. Der foreligger ikke en konkret dato for,
hvornår den juridiske afklaring er afsluttet. Mit udgangspunkt er, at jeg er meget tilbageholdende med
at bruge dette redskab, da det er en indgriben i den private ejendomsret. Det vil kun være i helt særlige
og afgrænsede tilfælde, at jeg vil overveje at bringe det i anvendelse.
Anbefaling 10.
Oprettelse af en statslig jordpulje til strategisk opkøb eller ekstensivering af jorder til
udtagningsprojekter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i færd med at følge op på, om og
i givet fald hvordan en sådan pulje vil kunne etableres, herunder afklaring af nødvendig finansiering.
Jeg vil tage initiativ til en drøftelse i forligskredsen bag landbrugsaftalen, når ovenstående afklaringer
foreligger.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
2