Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807771_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8714
Den 8. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 251 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. december 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 251 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I
dagsordenen til mødet den 30. november 2023 i forligskredsen bag landbrugsaftalen findes der i bilag
1.1 en oversigt over status på indsatser aftalt i landbrugsaftalen. Vil ministeren uddybe, hvilke reduktio-
ner der allerede er realiseret, og hvilke der stadig udestår, for hvert enkelt af følgende indsatser, som
bidrager til kvælstofindsatsen?
- Indsats 3 Udtagning af lavbundsjord: Hvor mange tons kvælstofreduktioner er
allerede realiseret?
- Indsats 4 Ekstensivering af lavbundsjord: Hvor mange tons kvælstofreduktioner
er allerede realiseret?
- Indsats 5 Privat skovrejsning: Det fremgår, at indsatsen er udført. Er den planlagt
eller allerede realiseret? Og er der dokumentation for kvælstofreduktionen?
- Indsats 7 Kollektive virkemidler: Det fremgår, at indsatsen er udført. Er den
planlagt eller allerede realiseret? Og er der dokumentation for
kvælstofreduktionen?
- Indsats 8 Målrettet regulering: Det fremgår, at indsatsen er udført. Er den
planlagt eller allerede realiseret? Og er der dokumentation for
kvælstofreduktionen?
- Indsats 12 Implementering af EU's landbrugspolitik: Det fremgår, at indsatsen er
udført (på nær bioordninger). Er den planlagt eller allerede realiseret? Og er der
dokumentation for kvælstofreduktionen?”
Svar
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen) indeholder en am-
bition om at udtage 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030 (indsats 3). Der
er på nuværende tidspunkt ca. 38.600 hektar lavbundsprojekter i proces. Heraf udgør 187 hektar fær-
digetablerede projekter, mens ca. 6.200 hektar er under realisering.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvilke reduktioner der allerede er realiseret, og hvilke der stadig udestår, som bidrager til kvælstofindsatsen
2807771_0002.png
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er primært målrettet reduktionen af klimagasser fra dyrkede
lavbundsjorder. Lavbundsprojekter bidrager dog også til reduktion af kvælstofudledningen. Ifølge Mil-
jøstyrelsen svarer de 187 hektar færdigrealiserede lavbundsprojekter til en beregnet kvælstofreduktion
på ca. 2,6 t kvælstof.
Ekstensivering med slæt på kulstofrige lavbundsarealer (indsats 4) er primært en klimaindsats, der har
til formål at mindske udledningen af klimagasser fra lavbundsjorder i omdrift. Der er dog også en kvæl-
stofeffekt af at ekstensivere lavbundsjorder svarende til 13,05 kg kvælstof pr. hektar årligt. Bioordningen
ekstensivering med slæt er en etårig ordning, og kvælstofreduktionen af projekterne kan derfor kun op-
gøres for ét år ad gangen. I 2022 blev der ekstensiveret 4.890 hektar, hvilket svarer til en kvælstofre-
duktion på ca. 63,8 t kvælstof. I 2023 blev der ekstensiveret 6.300 hektar svarende til en kvælstofreduk-
tion på ca. 82,2 t kvælstof.
Privat skovrejsning (indsats 5) og de kollektive virkemidler i øvrigt (indsats 7) er i det bilag 1.1, der er
henvist til, angivet som grønne. Konkret betyder det, at tilskudsordningerne for de kollektive virkemid-
ler (kvælstofvådområder, minivådområder, privat skovrejsning og lavbundsprojekter) har været åbne
for ansøgning 2023, og at de åbner hvert år frem til og med 2027 som forudsat i landbrugsaftalen.
Målrettet regulering (indsats 8) er en etårig ordning, der er blevet udbudt hvert år siden 2020. I målret-
tet regulering indgår en frivillig, kompenseret ansøgningsrunde, som kan efterfølges af et obligatorisk,
ikke-kompenseret krav, hvis den frivillige runde ikke resulterer i tilstrækkelig indsats. Landbrugerne
kan anvende efterafgrøder og en række alternative virkemidler (mellemafgrøder, tidlig såning af vinter-
afgrøder m.v.) til at levere indsatsen. De virkemidler, landbrugerne kan vælge i ordningen, sikrer etårige
effekter, hvorfor målrettet regulering forudsættes gennemført hvert år for at sikre den påkrævede effekt.
I 2023 var indsatsbehovet for den målrettede regulering på ca. 3.500 ton kvælstof. Såfremt landbru-
gerne kun løste indsatsen med efterafgrøder svarede dette til, at de skulle udlægge ca. 373.000 hektar.
Efter den frivillige runde udestod håndtering af ca. 3 pct. af indsatsbehovet. Denne udestående indsats
blev udmøntet som et obligatorisk krav samme år.
Forventningerne til effekt af efterafgrøder og alternativer følger generelt af rådgivning fra Aarhus Uni-
versitet. Det bemærkes dog, at der i rapporten
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet
fra Aarhus Universitet
1
, som i øvrigt danner grundlag for omregningsfaktorerne, som an-
vendes i kvælstofreguleringen, ikke fremgår en konkret effekt af virkemidlet randzoner, som indgår i
den målrettede regulering. Der pågår løbende et arbejde med at konsolidere omregningsfaktorerne for
kvælstofvirkemidlerne, herunder randzoner. Alternativet anvendes kun i meget begrænset omfang og
vurderes på den baggrund ikke at have indvirkning på modellens samlede kvælstofeffekt.
1
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemidler til reduktion af kvæl-
stofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s.
DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvilke reduktioner der allerede er realiseret, og hvilke der stadig udestår, som bidrager til kvælstofindsatsen
Fsva. implementeringen
af EU’s landbrugspolitik i Danmark (indsats
12), som bl.a. dækker konditiona-
litet (herunder GLM-krav) samt bioordningerne miljø- og klimavenligt græs, økologisk arealstøtte og
biodiversitet og bæredygtighed gælder generelt, at der er tale om en ny reform med virkning fra 2023.
Da de fysiske kontroller fortsat pågår for ordninger med virkning i 2023, foreligger der endnu ikke en-
delige tal for opnåede effekter. Indsatser, som relaterer til implementering af konditionalitet er en del af
EU-regelrammen (herunder GLM-krav om udlægning af mindst fire pct. af omdriftsareal afsat til ikke-
produktive landskabstræk) og forventes indfriet om end den specifikke arealsammensætning kan vari-
ere for de konkrete effekter. Konditionalitet forventes derfor at opnå 340 t kvælstof og direkte land-
brugsstøtte 360 t kvælstof i 2027, som forudsat i landbrugsaftalen.
Under implementering af EU’s landbrugspolitik er der i det bilag 1.1, der henvises til, endvidere angivet
kvælstofeffekt for bioordningerne miljø- og klimavenligt græs samt biodiversitet og bæredygtighed. Ord-
ningerne har i 2023 været søgt for et lavere beløb end det budgetterede. N-effekten ved søgningen i 2023
forventes således, før kontrollerne er endelig opgjort, for miljø- og klimavenligt græs at udgøre 178 t
kvælstof, ud af de forudsatte 250 t kvælstof. For bioordningen biodiversitet & bæredygtighed forventes
kvælstofeffekten, før kontrollerne er endelig opgjort, at udgøre 205 t kvælstof ud af de forudsatte 600 t
kvælstof. Det bemærkes, at opgørelsen af kvælstofeffekter er forbundet med usikkerhed og afhænger
bl.a. af den geografiske placering af indsatserne. Der er i forligskredsen bag landbrugsaftalen godkendt
ændringer af bioordningerne gældende fra 2024 med henblik på at sikre afløb.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
3