Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12259
21. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 240 (MOF alm. del) stillet 7. december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 240
”I
dagsordenen til mødet den 30. november 2023 i forligskredsen bag landbrugsaftalen redegøres der i
bilag 9.1 for miljø- og klimaeffekter ved muslingeopdræt. Vil ministeren be- eller afkræfte, at det
fremgår klart af vandrammedirektivets præampel 11 og 40 og af en række andre direktiver, at indgreb
overfor forureningskilder skal ske ved kilden, dvs. at kvælstofforureningen skal begrænses med
virkemidler på land? Vil ministeren videre bekræfte, at det derfor vil være imod intentionen i
vandrammedirektivet at bruge muslingeopdræt som et marint virkemiddel til at reducere
kvælstofforurening?”
Svar
Det er korrekt, at udgangspunktet er, at forurening bør bekæmpes fortrinsvist ved kilden.
Vandrammedirektivets krav til indsatsprogrammer overlader et vist skøn ved valg og sammensætning
af foranstaltninger, særligt ved fastlæggelse af foranstaltninger, der supplerer anden EU-lovgivning
vedrørende beskyttelse af vand, f.eks. nitratdirektivet.
Det vil derfor ikke i sig selv være uforeneligt med vandrammedirektivet at anvende foranstaltninger,
der supplerer den direkte regulering af kvælstofudledningen ved at modvirke udledningens forurening
af vandmiljøet uden yderligere selvstændig begrænsning af udledningen. Det afgørende er, at
indsatsprogrammernes foranstaltninger er egnede og tilstrækkelige til at sikre direktivets mål.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk