Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803596_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12070
Den 18. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 237 (MOF alm. del) stillet 4. december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr.
”Vil
ministeren oversende et notat, som redegør for de sundhedsøkonomiske omkostninger forbundet
med landbrugets eksternaliteter? Opgørelsen bedes medtage de sundhedsøkonomiske omkostninger
vedr. henholdsvis: - nitratforureningen af drikkevand - luftforurening fra ammoniak fra dansk
landbrug - antibiotikaanvendelse i dansk husdyrproduktion - resistente bakterier fra
husdyrbesætninger - landbrugets pesticidbelastning.”
Svar
Nitratforurening af drikkevand
Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, KU, samt fra Aarhus Universitet, AU,
og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har nyligt publiceret en
videnskabelig artikel om sundhedsøkonomisk vurdering af sænkning af kravværdien for nitrat i
drikkevand ift. tyk-/endetarmskræft i Danmark:
”Health-economic
valuation of lowering nitrate
standards in drinking water related to colorectal cancer in Denmark”
(Brian H. Jacobsen, Birgitte
Hansen og Jörg Schullehner, Science of the Total Environment, 2024).
Den sundhedsøkonomiske analyse antager, at nitrat i drikkevand forårsager tarmkræft. Med det
udgangspunkt fremgår det af analysen, at der er en årlig nettogevinst på ca. 2,2 mia. kr. ved at sænke
kravværdien for nitrat til ca. 4 milligram/liter under antagelse af, at der herved undgås 127 årlige
tilfælde af tyk-/endetarmskræft ud af ca. 5.000 årlige tilfælde. Myndighedernes gennemgang af den
eksisterende viden på området, som blev foretaget i 2019, har imidlertid ikke fastslået, at denne
årsagssammenhæng er korrekt.
Jeg har dog på baggrund af den nye undersøgelse iværksat en opdatering af evalueringen af
kravværdien for nitrat i drikkevand fra 2019. Den opdaterede evaluering vil blive sendt i høring hos
sundhedsmyndighederne og øvrige relevante myndigheder. Hvis myndighedernes vurdering er, at den
samlede evidens sandsynliggør, at der er en årsagssammenhæng mellem indtag af drikkevand med
nitrat og udviklingen af tarmkræft, så vil jeg undersøge mulighederne for at sænke kravværdien for
nitrat i drikkevand og dermed opnå potentielle sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske
besparelser.
Luftforurening fra ammoniak fra dansk landbrug
De marginale eksterne omkostninger ved emission til luften opgøres på baggrund af helbredseffekter
og skadesomkostninger forbundet med menneskers eksponering for forureningen. Jævnfør
Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner (DCE, 2023) er de totale omkostninger ved
emission af ammoniak til luften fra landbrugets husdyr og afgrøder opgjort til 2.855 mio. kr., baseret
på udledningen i 2021. Heraf falder 22 pct. af udgiften på dansk område, svarende til 628 mio. kr.,
mens resten spredes uden for landets grænser, primært i Sverige. Ligeledes modtager Danmark
langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening fra kilder i andre lande.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om notat, som redegør for de sundhedsøkonomiske omkostninger forbundet med landbrugets eksternaliteter
Antibiotikaanvendelse i dansk husdyrproduktion og resistente bakterier fra husdyrbesætninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ressort på spørgsmålet om resistente bakterier i
sundhedsvæsenet. Jeg har forelagt spørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som oplyser
følgende:
”Indenrigs-
og Sundhedsministeriet er ikke bekendt med opgørelser, der angiver de specifikke
sundhedsøkonomiske omkostninger forbundet med eksternaliteter fra hhv. antibiotikaanvendelse i
dansk husdyrproduktion og resistente bakterier fra husdyrbesætninger.
Ministeriet kan dog oplyse, at OECD i bilagene til deres rapport
Embracing a One Health Framework
to Fight Antimicrobial Resistance (2023)
skønner, at antimikrobiel resistens medfører omkostninger
for op til ca. 400 mio. kr. årligt i Danmark. OECD’s opgørelse skelner ikke omkostninger forbundet
med antimikrobiel resistens fra hhv. den humane og veterinære sektor fra hinanden. Det er derfor ikke
muligt at oplyse, hvor stor en del af de førnævnte omkostninger, der kan tilskrives
antibiotikaanvendelse i dansk husdyrproduktion og resistente bakterier fra husdyrbesætninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derudover ikke bekendt med nøjagtigheden af det opgivne skøn
fra OECD.”
Landbrugets pesticidbelastning
Miljøministeriet har ikke en opgørelse over de sundhedsmæssige omkostninger ved landbrugets
anvendelse af sprøjtemidler.
Alle anvendte aktivstoffer i sprøjtemidler bliver risikovurderet i EU både ift. sundhed og miljø,
herunder grundvand. Kun hvis et aktivstof vurderes sikkert at anvende for mennesker og miljø, kan
det godkendes i EU. Efter godkendelsen af aktivstofferne skal selve sprøjtemidlerne, hvori de indgår,
godkendes nationalt. Miljøstyrelsen står for godkendelsen af sprøjtemidler i Danmark. Godkendelsen
kan kun gives, hvis en grundig risikovurdering viser, at brugen er sikker for miljøet og mennesker. Det
indebærer, at der ikke er en uacceptabel risiko forbundet med anvendelsen.
På trods af den grundige risikovurdering kan anvendelsen af sprøjtemidler indebære en påvirkning af
miljøet, ligesom der også kan være sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af midlerne,
f.eks. i forbindelse med spild eller uheld. De konkrete påvirkninger og en prisfastsætning af
omkostningerne derved er imidlertid meget vanskelig at foretage. Det skyldes, at det er meget
vanskeligt at kvantificere både effekterne fra brugen af sprøjtemidler samt de forskellige faktorer, der
indgår. Endeligt er det vanskeligt at isolere brugen af sprøjtemidler som en enkeltstående faktor
adskilt fra f.eks. intensiv landbrugsdrift.
I den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien 2022-26 indgår bl.a., at der under
bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet skal prioriteres ansøgninger om, hvordan miljø-,
sundheds- og naturbelastning ved anvendelse af sprøjtemidler kan prissættes og indgå som en
styrkelse af proportionaliteten i vurderingen af samfundsmæssige omkostninger ved brug af
sprøjtemidler sammenlignet med økologisk produktion.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der i 2022 ikke er modtaget ansøgninger inden for disse emner i 2022, og
at dette heller ikke forventes at være tilfældet for ansøgning modtaget inden fristen 1. december 2023.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2