Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12070
Den 13. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 232 (MOF alm. del) stillet 4. december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 232
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i anvendelsen af PFAS-pesticider i dansk landbrug de seneste
15 år? Vil ministeren dertil oversende en tabel, hvor det for hvert år de sidste 15 år fremgår, hvad
forbruget af PFAS-pesticider har været, og hvilke PFAS-pesticider, der er blevet godkendt eller
forbudt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har fremsendt de vedlagte tabeller.
I tabel 1 er angivet de solgte mængder af PFAS-aktivstoffer i Danmark de sidste 15 år. For
triflusulfuron-methyl gælder, at godkendelsen af stoffet ikke blev fornyet i EU i oktober 2023, og det
eneste godkendte middel i Danmark er tilbagekaldt d. 16. november 2023 med virkning fra 20. februar
2024 jf. bestemmelserne i EU-forordningen med følgende afviklingsfrister: Godkendelsen ophører den
20. februar 2024, frist for salg i detailled den 20. april 2024 og frist for anvendelse og besiddelse den
20. august 2024.
Som det fremgår af tabel 1, er det samlede salg af PFAS-aktivstoffer steget siden 2014. Salget har
fluktueret i perioden 2008-2014. Stigningen fra 2014 til 2021 er på 260%. Fra 2020 til 2021 er salget
steget med 37 %.
I tabel 2 er angivet første og sidste år med registreret salg af sprøjtemidler i Danmark med de oplistede
aktivstoffer. For aktivstofferne picolinafen og gamma-cyhalothrin gælder, at der fortsat er produkter
godkendt til markedsføring på det danske marked, selvom der er registreret et nul-salg de seneste år.
Af tabel 2 ses, at der inden for de sidste 15 år både er blevet godkendt og forbudt PFAS-aktivstoffer.
For indeværende er der 14 aktivstoffer godkendt, der kan karakteriseres som PFAS.
./.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk