Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2805242_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 10382
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 (MOF alm. del) stillet 6. oktober efter ønske fra Peter
Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 23
Vil ministeren redegøre for de miljømæssige konsekvenser af, at den daværende Venstre-regering i
2015 ophævede lov om randzoner, som bl.a. indebar, at der skulle udlægges op til 50.000 hektar
dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner på landsplan, for at beskytte fjorde, søer og vandløb?
Der henvises til www.Folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, L 59. Vil ministeren opgøre,
hvad den årlige kvælstofeffekt af 50.000 ha randzoner er, og hvad den akkumulerede kvælstofeffekt
ville have været fra 2015 til dags dato, hvis loven ikke var blevet ophævet?
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til besvarelsen af spørgsmålet.
Braklagte arealer langs søer og vandløb (randzoner) indgår som en mulighed i den eksisterende
kvælstofregulering (bl.a. målrettet regulering), hvor landbrugerne kan vælge mellem forskellige
virkemidler. Virkemidlet anvendes for nuværende kun i yderst begrænset omfang. I
kvælstofreguleringen opgøres effekten af et virkemiddel som en omregningsfaktor, såfremt indsatsen
blev gennemført med efterafgrøder. I kvælstofreguleringen indgår for nuværende en omregningsfaktor
på 1:4 (én hektar randzoner erstatter fire hektar efterafgrøder).
Der blev med Aftale om Grøn Vækst fra 2009 besluttet, at der skulle udlægges 50.000 ha randzoner.
I forbindelse med aftale om Vækstplan for Fødevarer
1
fra 2014 blev randzonerne reduceret til 25.000
ha.
I forbindelse med Aftale om en Fødevarer og Landbrugspakke
2
fra 2015 blev der truffet beslutning om
at ophæve krav om de 25.000 hektar randzoner. Her blev effekten af ophævelsen af disse 25.000
hektar med væsentlig usikkerhed estimeret til 728 tons kvælstof i kystvande pr. år. Ophævelsen af
krav om randzoner fulgte af ønske om at fokusere miljøindsatsen til de områder, hvor udfordringerne
er størst.
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/vaekst/endelig-aftale-
VFP.pdf
1
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-
_og_landbrugspakke/Fagligt_grundlag_for_foedevare-
_og_landbrugspakken/Kvaelstof/Teknisk_notat_om_kvaelstofudvalgets_korrektioner.pdf
2
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de miljømæssige konsekvenser af, at den daværende Venstre-regering i 2015 ophævede lov om randzoner
2805242_0002.png
I rapporten
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet
fra Aarhus Universitet
3
(Virkemiddelkataloget), som i øvrigt danner grundlag for omregningsfaktorerne, som anvendes i
kvælstofreguleringen, fremgår der ikke en konkret effekt af randzoner. Der pågår løbende et arbejde
med at konsolidere omregningsfaktorerne for kvælstofvirkemidlerne, herunder randzoner.
Kvælstofeffekten af randzoner vil bl.a. afhænge af arealernes dyrkningsstatus, drænforhold, tidligere
brug af husdyrgødning, jordtype og klima. Som følge af dette er der ikke et umiddelbart grundlag for at
opgøre en kvælstofreduktionseffekt af 50.000 hektar randzoner.
Det bemærkes, at der findes flere typer af virkemidler, der kan anlægges i randzonen langs vandløb.
Disse inkluderer ovenstående braklægning langs søer og vandløb, hvor der ikke indgår vådlægning, og
en række virkemidler, hvor vådlægning i varierende grad indgår. Eksempler på disse er Intelligente
BufferZoner
(IBZ’ere), mættede randzoner m.v. Af de nævnte virkemidler anfører Aarhus Universitet i
rapporten
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet,
at IBZ’ere har den bedst
dokumenterede kvælstofeffekt fra danske undersøgelser.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
3
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452
s.
–
DCA rapport nr. 174
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
2