Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803594_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12070
Den 18. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 229 (MOF alm. del) stillet 4. december 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 229
”Vil
ministeren oversende en opgørelse over antallet af bødestraffe, som årligt udstedes til hhv.
professionelle og private, for brud på pesticidlovgivningen? Opgørelsen skal være fra og med 2009
(hvor
pesticidafgiften blev forhøjet, som følge af aftalen ”Grøn Vækst”, fvm.dk, april 2009) til 2023.
Opgørelsen bedes indeholde det årlige beløb, som der er blevet udstedt bøder for.”
Svar
Da der er tale om historiske data, har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen og
Landbrugsstyrelsen, som har bidraget til besvarelsen.
Jeg skal gøre opmærksom på, at bødestraffe ikke afgøres af de relevante styrelser, men derimod af
anklagemyndigheden og domstolene. Derfor er det ikke muligt, at oplyse om antallet af bødestraffe og
ej heller det årlige beløb, som der er blevet udstedt bøder for. I svaret fremgår derfor i stedet hvilke
bødestørrelser hhv. NaturErhvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) og Miljøstyrelsen har indstillet i
de sager, som styrelserne har oversendt til anklagemyndigheden.
Kontrollen med anvendelsen af sprøjtemidler hos professionelle er i svaret afgrænset til de
erhvervsmæssige brugere og inkluderer derfor ikke forhandlere af sprøjtemidler. Der foretages ikke
kontrol af private. Kontrollen for de erhvervsmæssige brugere omfatter, ud over anvendelse af
sprøjtemidler, også reglerne om vask og påfyldning af sprøjter, kontrol af sprøjtejournaler, syn af
sprøjter, autorisationsbekendtgørelsen samt reglerne om opbevaring og besiddelse af sprøjtemidler.
Kontrollerne gennemføres som dialogbaserede kontroller med fokus på vejledning, men hvor der også
håndhæves i nødvendigt omfang.
Landbrugsstyrelsen foretager kontrollen på vegne af Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen, der er
ressortmyndighed. Der føres kontrol med opbevaring og brug af bekæmpelsesmidler i landbrug,
gartnerier, planteskoler, golfklubber, maskinstationer og på offentlige arealer. Før 1. januar 2016 var
det Landbrugsstyrelsen, der var ressortmyndighed for håndhævelsen på alle landbrugssager.
Kemikalieinspektionen modtager fra 1. januar 2026 kontrolsagerne med overtrædelser fra
Landbrugsstyrelsen og færdigbehandler kontrolsagerne. For de sager, hvor det vurderes, at
overtrædelserne er på et niveau, der kan betinge at rejse en sigtelse om bødestraf, oversendes sagerne
til Anklagemyndigheden. Miljøministeriet har derfor ikke viden om, hvordan sagerne ender, men har
udelukkende viden om, hvad der indstilles i bødestraf i de givne sager. Hvis der ønskes information
om endelige bødestørrelser, skal der rettes henvendelse til Anklagemyndigheden.
Politiet sagsbehandler og efterforsker pba. Kemikalieinspektionens politianmeldelser og beslutter
herefter, om der skal fremsendes et bødeforlæg til jordbrugeren. Hvis jordbrugeren afviser
bødeforlægget, går sagen via anklagemyndigheden til domstolene, der træffer afgørelse i sagen.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om opgørelse over antallet af bødestraffe, som årligt udstedes til hhv. professionelle og private, for brud på pesticidlovgivningen
2803594_0002.png
Nedenfor følger to tabeller over de tilgængelige data for de enkelte kontrolår.
Landbrugsstyrelsen har ikke adgang til data fra 2009-2011. Bødestørrelsen er opgjort på baggrund af
de bødeforlæg, som NaturErhvervsstyrelsen (Landbrugsstyrelsen) har indstillet. Hvis sagen er afgjort i
retten med et andet udfald, er dette ikke medtaget.
Kontrolår
2011
2012
2013
2014
2015
Bødestørrelse i alt
56.000
478.000
1.246.287
1.292.215
1.315.311
Myndighed
NaturErhvervsstyrelsen
NaturErhvervsstyrelsen
NaturErhvervsstyrelsen
NaturErhvervsstyrelsen
NaturErhvervsstyrelsen
Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen har ikke en systematisk registrering af bødeindstillinger,
hvorfor der fsva. 2016-2022 i stedet fremgår antal sager og bødeinterval. Miljøstyrelsen har endnu
ikke opgjort data fra 2023. Disse vil fremgå af statusnotatet for Sprøjtemiddelstrategien 2023, der
oversendes til udvalget i foråret 2024.
Kontrolår
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Sager i alt
10
30
43
40
13
22
6
Bødeinterval
2.500-50.000
5.000-40.000
2.500-65.000
5.000-71.700
10.000-75.000
10.000-79.669
15.000-85.000
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2