Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2828326_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 4. december 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. 226 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 226:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange og hvor store donationer og støtte-
beløb ministeren de seneste fem år har modtaget i direkte og indirekte
partistøtte fra henholdsvis landbrugets, fiskeriets og det øvrige fødeva-
reerhvervs organisationer og enkeltpersoner i relation til fødevareer-
hvervet? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for og vurdere sin
habilitet vedr. ministerens deltagelse i forhandlinger om landbrugets og
fiskeriets vilkår og støtte?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det relaterer sig til partistøtte ydet til
mig som folketingskandidat og min kreds. For viden om konkret lovgiv-
ning på dette område kan jeg henvise til indenrigs- og sundhedsministe-
ren, der har ansvaret for partistøttelovgivningen.
Jeg kan oplyse, at både min kreds og jeg er omfattet af den ovenfor
nævnte lovgivning og i overensstemmelse hermed skal oplyse navn og
adresse på private tilskudsydere, der har givet tilskud over beløbsgræn-
sen, som i 2023 var 22.800 kr.
Disse tilskud indberettes regionalt og offentliggøres på vedkommende
regions hjemmeside.
For så vidt angår spørgsmålet om habilitet kan jeg generelt oplyse, at
jeg som minister naturligvis er underlagt de regler, retningslinjer mv.,
der gælder for hvervet som minister, herunder forvaltningslovens regler
om habilitet.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. februar 2024
TRG
2023/009896
679943
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1