Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2807588_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
8. januar 2024
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 222 (Alm. del)
af 4. december 2023 stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL)
Spørgsmål
De Økonomiske Råd anfører, at omkostningerne for samfundet ved at nå
klimamålet i 2030 vil blive tre gange så store, hvis landbruget friholdes for en
CO
2
-afgift. Rådet anfører også, at det vil sende arbejdspladser ud af landet, hvis
resten af samfundet skal betale de ekstra omkostninger for, at Danmark kan nå
klimamålet om 70 pct. reduktion af CO
2
e i 2030. Der henvises til kapitel 1 i
rapporten ”Økonomi og Miljø 2020”, dors.dk, den 9. marts 2021.
Er ministeren
enig i De Økonomiske Råds beregninger? Vil ministeren oversende tilsvarende
beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger for samfundet, hvor det
samtidig uddybes, hvad konsekvenserne er for beskæftigelse og tab af
arbejdspladser til udlandet, hvis landbruget skånes for
Svar
Indfrielse af 70 pct. målet med lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger
fordrer indførelse af ensartet CO
2
e-afgift på alle sektorer. De samfundsøkonomi-
ske omkostninger ved indfrielse af 70 pct. målet vil således alt andet lige være hø-
jere ved en CO
2
e-afgift på dele af samfundet sammenlignet med alle en afgift på-
lagt alle sektorer.
Det bemærkes hertil, at det fremgår af
Aftale om klimalov af 6. december 2019,
at kli-
maindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper, herun-
der dansk konkurrencekraft, beskæftigelse og social balance.
Konkret fremgår følgende af aftalen:
Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så om-
kostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bære-
dygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse.
Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn
omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den so-
ciale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal
medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot
flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om de samfundsøkonomiske omkostninger for samfundet, hvis landbruget skånes for en CO2-afgift, og resten af samfundet skal levere de manglende CO2e-reduktioner
Side 2 af 2
Ift. de konkrete beregninger fra De Økonomiske Råd har Finansministeriet ikke
kendskab hertil og kan således hverken be- eller afkræfte størrelsesordenen af de
samfundsøkonomiske omkostninger fra De Økonomiske Råds analyse.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at:
”Regeringen
vil fremlægge et forslag til klimaafgift
på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner.
Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduk-
tionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen vil
bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalin-
ger udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at
modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge
CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel”.
Ekspertgruppen er aktuelt i gang med at udarbejde deres anbefalinger, og vil frem-
lægge deres konklusioner til februar 2024. På nuværende tidspunkt kan Finansmi-
nisteriet ikke vurdere de økonomiske konsekvenser af en CO
2
e-afgift på dansk
landbrug, da regneprincipperne på dette område er ved at blive konsolideret i
samarbejde med Ekspertgruppen for en Grøn skattereform.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister