Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2804860_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
21. december 2023
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 221 (Alm. del)
af 4. december 2023 stillet efter ønske fra Søren Egge
Rasmussen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en opgørelse over kommunernes samlede direkte og in-
direkte udgifter relateret til landbruget? Svaret bør eksempelvis medtage udgifter
til håndhævelse af naturbeskyttelseslovgivningen, landbrugsloven, grundvandsbe-
skyttelse, husdyrbekendtgørelsen, vandløbsloven og vejloven, herunder udgifter til
sagsbehandling og diverse tilsyn, herunder kommunernes miljøtilsyn? I opgørelsen
bør både driftsudgifter og anlægsudgifter medtages.
Svar
Det er ikke muligt ud fra de kommunale regnskaber at opgøre kommunernes sam-
lede direkte og indirekte udgifter relateret til landbruget. Den autoriserede konto-
plan for kommunernes regnskab og budget indeholder ikke en afgrænsning af ad-
ministration mv. af landbrug. En opgørelse af kommunale udgifter til landbruget
på det tilgængelige regnskabsdatagrundlag ville give et misvisende billede af de
samlede udgifter, da der ville indgå udgifter til en lang række natur- og miljøbe-
skyttelsesindsatser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K