Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2805007_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 12000
Den 21. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 219 (MOF alm. del) stillet 1. december efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 219
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hvad ved vi om den invasive svovlorm, Marenzelleria viridis”,
vand-og-jord.dk, den 8. januar 2012, ift. hvorvidt det er korrekt, at iltmangel i de danske vandløb
foruden udledning fra landbruget også i høj grad kan skyldes svovlormen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at svolvlormen ikke forekommer i vandløb men kun i marine områder med
en vis saltholdighed. I den efterfølgende besvarelse antages derfor, at spørgsmålet omhandler effekter
af svovlormen i danske kystvande.
Iltsvind i danske farvande skyldes for høje udledninger af næringsstoffer fra land, som forårsager høj
produktion af planteplankton. Når planteplanktonet dør og synker ned på havbunden, nedbrydes det
under forbrug af ilt. Ved en kombination af høje vandtemperaturer og lagdelte vandmasser, som
hyppigt forekommer i årets varmeste måneder (juli-november), kan iltforbruget i bundvandet
overstige tilførslen af ilt fra de øverste vandmasser og der opstår iltsvind.
Artiklen ”Hvad ved vi om den invasive svovlorm
Marenzelleria viridis?”
beskriver det daværende
vidensgrundlag for svovlormen. Svovlormen er en invasiv art, som stammer fra Nordamerika, og som
sandsynligvis er spredt til Europa via skibes ballastvand omkring 1980. Svovlormen har kunnet findes
langs danske kyster siden årtusindskiftet og er i dag en almindeligt forekommende børsteorm. Artiklen
omtaler resultater, som indikerer, at svovlormen i nogen grad konkurrerer med hjemmehørende arter.
Svovlormen kan ikke i sig selv kan forårsage iltsvind, men er derimod - ligesom andre bundlevende
invertebrater - afhængig af, at der er ilt tilstede i bundvandet og går til grunde, når der forekommer
længerevarende
iltsvind.”
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk