Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803455_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11960
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 217 (MOF alm. del) stillet d. 1. december 2023 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 217
”Af den kommenterede Naturbeskyttelseslov fremgår det, at ”I relation til reglernes gyldighedsområde
i forbindelse med den konkrete planlægningsmæssige status af et givent areal, kan de af §3 omfattede
naturtyper inddeles i to grupper, nemlig dels søer, åer og moser, hvor beskyttelsen gælder uden hensyn
til, om der er tale om landzone eller byzone/sommerhusområde, dels heder, strandenge og-sumpe,
enge og overdrev hvis beskyttelse kun gælder fuldt ud i landzone, medens beskyttelsen af disse
naturtyper i områder, der den 1. juli 1992 var beliggende i byzone/sommerhusområde, er indskrænket
til tilstandsændringer til landbrugsformål, jf. naturtypebekendtgørelsens §1”. Der henvises til
”Naturbeskyttelsesloven –
med kommentarer”,
Jurist-
og Økonomiforbundets forlag, den 5. maj 2009.
Vil ministeren oplyse, hvor mange ha af henholdsvis naturtyperne heder, strandenge og -sumpe, enge
og overdrev der i dag ligger i henholdsvis byzoner og sommerhusområder, og som dermed ikke er
beskyttede?”
Svar
Naturtypebekendtgørelsens § 1 er udtryk for en overgangsordning, der knytter sig til indførelsen i 1992
af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af naturtyper såsom heder, moser, enge og søer imod
tilstandsændringer.
Det følger på den baggrund af naturtypebekendtgørelsens § 1, at heder, strandenge, strandsumpe,
ferske enge og biologiske overdrev, der d. 1. juli 1992 var beliggende i byzone eller sommerhusområde,
er undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3, bortset fra
tilstandsændringer til landbrugsformål.
Det er altså en begrænset undtagelse, der bl.a. ikke omfatter heder, strandenge, strandsumpe, ferske
enge og biologiske overdrev, der efter d. 1. juli 1992 er blevet til byzone eller sommerhusområder eller
evt. er opstået i byzone eller sommerhusområder efter d. 1. juli 1992.
I forhold til spørgsmålet om, hvor mange ha af de pågældende naturtyper, der i medfør af
naturtypebekendtgørelsens § 1 er undtaget fra beskyttelsen mod tilstandsændringer, har jeg forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at
Miljøstyrelsen ikke har en opgørelse af, hvor mange arealer, der i medfør
af naturtypebekendtgørelsens § 1, er undtaget fra beskyttelsen mod tilstandsændringer, og at det ville
kræve et stort dataindsamlings- og analysearbejde at udregne tallet. Det vil bl.a. være nødvendigt at
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om, hvor mange ha af henholdsvis naturtyperne heder, strandenge og -sumpe, enge og overdrev der i dag ligger i henholdsvis byzoner og sommerhusområder, og som dermed ikke er beskyttede
indhente kort fra 1992 over byzoner og sommerhusområder for hele landet fra samtlige kommuner,
samt undersøge deres zonestatus frem til nu”.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
2