Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11838
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 207 (MOF alm. del) stillet 28. november 2023 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 207
”Anerkendelsen
af værdien af økosystemtjenester og naturbaserede løsninger omfatter ud over EU
også f.eks. USA, hvor Biden-Harris administrationen blandt andet ønsker at fremme private
investeringer i Naturbaserede løsninger.
Der henvises til nyheden ”Investing in Nature”,
whitehouse.gov, den 22. marts 2023. Biden-Harris administrationen har som led heri udarbejdet
rapporten “Opportunities for Accelerating Nature-Based
Solutions: A Roadmap for Climate Progress,
Thriving
Nature, Equity, and Prosperity”, whitehouse.gov, November 2022
Vil ministeren give en sammenfatning og kommentere indholdet af Biden-Harris administrationens
”roadmap” og de 5 anbefalinger heri, herunder særligt anbefaling nr. 2, der blandet andet omfatter
fremme af private investeringer i naturbaserede løsninger?
Er ministeren enig i, at fremme af private investeringer i naturgenopretning i form af naturbaserede
løsninger potentielt kan blive en helt central økonomisk faktor i forhold til at udmønte målene i den
kommende naturlov?
Er ministeren enig i, at der også i en dansk kontekst er et åbenlyst potentiale for politisk at sætte
rammerne for at fremme private investeringer, der udmønter synergier mellem natur og
naturgenopretning og bundne opgaver som
klimatiltag og drikkevandsbeskyttelse m.v.?”
Svar
Vi skal have mere og bedre natur i Danmark. Men vi lever i et lille, tæt befolket land, og der er stigende
efterspørgsel efter det danske landareal. For vi har store ambitioner for både naturen, den grønne
omstilling og et bæredygtigt fremtidssikret landbrug. Der er derfor behov for, at vi i højere grad ser på
synergier mellem natur og naturgenopretning, klimatiltag og drikkevandsbeskyttelse. For eksempel
kan et areal fungere både som beskyttet natur og beskyttet drikkevandsområde. Her er naturen
beskyttet f.eks. mhp. at styrke biodiversiteten, bevare særlige naturtyper og truede arter, samtidig med
at forvaltningen af arealet som natur bidrager til at beskytte mod forurening af grund- og
overfladevand.
Med de store ambitioner vi har for naturen og den grønne omstilling er jeg enig i, at også private
investeringer er vigtige bidrag. Private virksomheder og borgere har for eksempel mulighed for at
bidrage til Den Danske Naturfond og Den Danske Klimaskovfond. Desuden indgår finansielle
institutioners frivillige indsatser for at reducere deres investeringers negative indvirkning på
biodiversiteten, som en vigtig del af Biodiversitetspartnerskabets arbejde.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk